Plader

Austra: Hirudin

Austra holder fast i sine dansable elementer på en mere trist og personlig plade. I et kontrastfyldt spil mellem musik og lyrik, nærmer canadieren sig et mere personligt aftryk, der giver mere plads til at lade hendes stemme folde sig ud.

Canadiske Austra er tilbage med sit fjerde og til dato mest dynamiske studiealbum HiRUDiN. Et langt mere personligt album end noget, vi tidligere har hørt fra electropopbandet, med sangskriver, producer og drivkraft Katie Stalmanis i front. Produktionen er som sædvanligt af høj kvalitet og på HiRUDiN får Stelmanis’ yderst smukke vokal om noget endnu større plads til at udfolde sig.

»You make me so angry. I love you. We keep up without you, so lonely.« er de indledende ord på intronummeret “Anywayz”, der meget passende indrammer albummets narrativ. For HiRUDiN er Stelmanis selvhjælpsmanual til et knust hjerte. Og break up må siges at være den ufravigelige fællesnævner for albummet fra start til slut. På “All I Wanted” bearbejdes vrede og bebrejdelse overfor ex’en og forholdet, som Stelmanis selv kalder giftigt. På “Anywayz” og førstesinglen “Risk It” jonglerer Stelmanis med angsten ved destruktive mønstre og at skulle give slip på et menneske og den tryghed, der medfølger. Og i et helt andet spektrum handler lukkenummeret “Messiah” om drømmen om det gode forhold, og hvordan Stelmanis version fremstår som det diametralt modsatte end dét, hun kommer fra.

Samtlige af albummets 11 numre, der er skrevet og produceret af Stelmanis, handler altså på den ene eller anden måde om hendes breakup, hvorfor HiRUDiN efterlader et meget anderledes helhedsindtryk end noget, man ellers har hørt fra Austra. For det første skaber narrativet i høj grad en følelse af HiRUDiN som en samlet fortælling. For det andet har Stelmanis denne gang delvist stillet sine kridtede dansesko til side og i stedet givet plads til et, stadig poppet, men langt mere sanseligt, følsomt og introvert album. Og det er klædeligt.

Stelmanis siger selv om albummet: I was losing faith in my own ideas. My creative and personal relationships were heavily intertwined, and I knew the only answer was to part ways…

Udtrykket på HiRUDiN giver plads til Stelmanis vokal på en helt anden måde. Klassisk skolede Stelmanis har på Austras tidligere udgivelser til tider været offer for at drukne i sin egen overproduktion, særligt på den forrige Future Politics. På HiRUDiN kommer hendes smukke klang til sin fulde ret, og det føles på en måde bare mere rigtigt. De poppede hooks står også stærkere, så HiRUDiN generelt virker skarpere og mere dynamisk. Især numrene “How Did You Know”, den skæve “Your Family” og albummets højdepunkt “It’s Amazing” rammer plet. Men der er en elefant i rummet – eller på scenen om man vil. Der er et teatralsk element til Stelmanis måde at synge og komponere melodier på, som hænger tykt i luften. I længden bliver det anstrengende at høre på, specielt fordi de numre, der vejer tungest af tendensen, er i albummets sidste ende.

På trods af Stelmanis knuste hjerte føles HiRUDiN ikke som et trist album. Det skal da også nævnes, at Austra kun har sat den ene dansesko på hylden. De Austra­-fans, der havde set frem til endnu et dansabelt electropopalbum, får deres fix med sange som “I Am Not Waiting” og “Risk It”.

På mange måder afspejler det musiske udtryk i HiRUDiN ikke tekstuniverset. Ved første lyt er HiRUDiN optimistisk og ligefrem håbefuld i sit poppede udtryk, så det er først, når man lytter efter teksterne, at det bliver tydeligt, at der altså er tale om et gedigent breakup-album. Og det skaber en kontrast i numrene, som for at understrege de mangefacetterede følelser, Stelmanis har gennemgået i tilblivelsen af HiRUDiN. Det er ikke nødvendigvis en så effektiv kontrast, fordi det i længden får numrene til at lyde som den samme historie fortalt om igen. Dog sidder man med en afsluttende følelse af, at Stelmanis har været under vand og endelig er kommet op til overfladen for luft.

Med HiRUDiN er Austra tættere på at finde sin rette hylde med en mere personlig tilgang, som gør musikken mere nær – og særligt Stelmanis stemme får i langt højere grad lov til at udleve sit potentiale. Det teatralske har ikke sluppet Stelmanis endnu, og det bliver definerende for hendes lyd. Det er i bund og grund nok nærmere et spørgsmål om smag og behag end så meget andet.

★★★☆☆☆

Skriv et svar