Plader

Bisse: Cobid-20

Skrevet af Marcus Nyegaard

Bisses album om corona-epidemien, der har set dagens lys i et så småt genåbnet samfund, er foruroligende og samtidig hylende morsomt. Det er besøget værd alene for teksterne, men musikalsk er der også et par højdepunkter.

Nyt år, nyt Bisse album. Business as usual. Den hyperproduktive Bisse har fundet mundbindet frem og leverer, ikke bare en single om pandemien, der har raseret i verden, men gud hjælpe mig et helt album. Cobid-20 er navnet på Bisses coronaplade. Corona-bisse-disc-2020. I hjemmeisolation gik Bisse helt alene til værks. Lige så imponerende det kan være, med et fuldkommen selvproduceret album, lige så hurtigt kan det komme til at lyde sådan lidt garageband-agtigt. Det gør Cobid-20 nogle gange – musikalsk er albummet lidt af en rodeskuffe. I Bisses tekstunivers er der til gengæld meget mere at komme efter.

Albummets tekster bærer i høj grad præg af Bisses på en gang foruroligede og forundrede syn på denne tid. Der er både opløftende og i høj grad humoristiske øjeblikke på pladen – et udpluk af myndighedernes retningslinjer i følgeskab med »fuck jeg keder mig«. Ligeledes er der også tankevækkende refleksioner over, hvad en krise som denne gør ved os. På “Anti-stof’” synger Bisse om, hvordan krisen bringer det bedste frem i ham. »Er det mit sande jeg der kommer frem i krisen / eller er krisen bare ikke kommet til mig?«.

Leveringen i omkvædet på “Hud-sult” er nærmest så teatralsk, at man skulle tro, at det spiller på ironi. Man ved nemlig aldrig hvor man har Bisse, der kan vise følelser med en linje som »har lavet 117 armbøjninger og mavebøjninger, ligner hercules / men der er ingen jeg kan flexe på« fra “Im-mumificering”, der i øvrigt er et højdepunkt på pladen.

Et andet højdepunkt findes i form af singlen “Is-tid”, hvor Bisse nærmest rapper. Akkompagneret med hæderlige ad-libs, cementeres det poetiske tekstunivers som det centrale for denne udgivelse. »Tænk på alt det vi har skabt / fly, biler, tv, telefoner og internettet / kan en syg flagermus bare hacke det hele?« synger Bisse. På samme sang er omkvædet lige så stærkt som Bisses bars, »det en kold tid vi lever i, solen skinner / men det ik den samme sol som før i tiden«. Musikalsk er det mere udpenslet og følelsesladet, og står derfor i skarp kontrast til resten af sangen.

Overordnet set synes der at dannes et todelt tema på Cobid-20. I alle sange kommenterer Bisse på samfundet, og de måder vi, og ikke mindst Bisse selv, har håndteret coronakrisen på. På en bredere klinge bærer albummet også præg af en længsel efter liv og glade dage i en verden, hvor det ikke er muligt. Vender man tilbage til det førnævnte omkvæd i “Is-tid”, står det klart hvilken tematisk retning albummet tager. Hvis man ser bort fra konteksten og bare tager motivet for, hvad det er, ville Cobid-20 umiddelbart være det oplagte album til selvterapi. Der er en gennemgående følelse af, at det er uigenkendelige forcer og omgivelser, der står i vejen for ens potentiale og livsglæde. Solen skinner, så hvorfor er det ikke, som det plejer?

Bisse har, ligesom alle andre, haft behov for at kanalisere sine corona-refleksioner og skabe sin egen underholdning, »man har kun den sjov, man selv laver« synger han. Men Cobid-20 er mere end egen underholdning. Det er samfundsobservationer og selvrefleksioner i en tid, der har vendt op og ned på tilværelsen. Man kan betvivle gennemslagskraften, i og med albummet udkom, netop som nationen åbnede op for bylivet. Gør det albummet mindre relevant? Ikke det mindste. Det er et projekt, der kommer til at bestå over tid og udgøre et interessant synspunkt at forstå coronatiden igennem. Albummet vil med jerngreb tage fat om lytteren ligesom virussen, der holdt os alle som gidsler i foråret.

★★★★☆☆

Skriv et svar