Plader

Freddie Gibbs & The Alchemist: Alfredo

Skrevet af Kasper Gregersen

Oversete Freddie Gibbs har i et vellykket samarbejde med produceren The Alchemist, lavet et stærkt album med masser af gæsteoptrædener, og lyrik der trækker tråde ind i protesterne i det amerikanske samfund.

Det er bestemt ikke en synd at kalde Freddie Gibbs for en af de stærkeste rappere i gamet. Hvis der blev uddelt en flidspræmie for at være den skarpeste og mest konsekvente rapper i 10’erne, så ville Freddie Gibbs uden tvivl være en nominering værdig.

Efter stor succes på Madlib-samarbejdet Bandana, der blev udgivet i slut-juni sidste år, er Indiana-rapperen igen klar til at krydse klinger med en af hiphoppens største producer-pionerer, The Alchemist, der tidligere har produceret for Eminem, Kendrick Lamar, Mobb Depp og et utal af andre legendariske MCs. Alfredo er det første solosamarbejde mellem Freddie Gibbs og The Alchemist, der dog før har udgivet projektet Fetti med hjælp fra New Orleans-rapperen Curren$y.

Man finder ikke mange, der er så dygtige til at udgive de her rapper-producer-projekter, end Freddie Gibbs. Lyden på det Madlib-producerede Bandana havde en til tider mere kommerciel lyd, der skinnede igennem på sange som ”Crime Pays” og ”Giannis”. Den følelse kommer ikke til udtryk på Alfredo, men der er bestemt intet at sætte på produktionen fra The Alchemist.

På projektets åbningsnummer ”1985” namedropper Freddie Gibbs både Michael Jordan, Joe Pesci og Joe Exotic over en glat guitar-instrumental. Kombination af den ørehængende guitar, der kører nummeret ud, og Freddie Gibbs’ velkendte ”Mic check check”-ad-lib og lynhurtige rim er en sikker vinder og en perfekt start på albummet. Senere på nummeret ”Skinny Suge” er guitaren igen et vigtigt element i produktionen. The Alchemist leverer over hele projektet høj kvalitet, men det er svært at komme udenom, at Freddie Gibbs er projektets funklende stjerne. Det er han qua sit rå talent og skarpe lyriske evne, der også kommer til udtryk på Alfredo. 

Freddie Gibbs giver sig fra sin retrospektive side på ”Skinny Suge”, hvor han sætter ord på hans onkels død. »Man, my uncle died off a overdose, and the fucked up part about that is I know I supplied the nigga that sold it«. Freddie Gibbs har heller aldrig lagt skjul på, at han har været involveret i salg og distribution af stoffer, hvilket er temaet for hans vers på ”Something to Rap About”, hvor han får uventet assistance fra Tyler, The Creator. Mens Freddie Gibbs rapper om mørke emner, så giver Tyler, The Creator et vers, der omhandler hans forvandling fra en af genrens mest kontroversielle karakterer til grammyvinder og selvhjulpen forretningsmand. »I used to be a Goblin under them bridges, now I’m up in this man«. Da tracklisten til projektet blev offentliggjort, havde de færreste nok forventet at se Tyler, The Creator på den, men med et nummer som ”Something to Rap About”, så kunne man håbe, at det ikke var det sidste, man hørte til det umage par.

Alfredo byder også på gæsteoptrædener fra Rick Ross, Benny The Butcher og Conway The Machine, der virker nøje udvalgt til albummet. Det er all killer, no filler.

På nummeret ”Scottie Beam” rapper Freddie Gibbs »The revolution is the genocide, yeah, my execution might be televised«, hvilker giver genlyd taget den nuværende situation i USA i betragtning. Drabet på George Floyd har ikke kun skabt vrede blandt den amerikanske befolkning, men også i resten af verden. Flere demonstranter har i den forbindelse brugt ”My execution might be televised” som et opråb i demonstrationen.

Det er svært at se Freddie Gibbs træde ved siden af, og det er heller ikke tilfældet på Alfredo. Bandana var et af 2019s bedste hiphop-albums, og Alfredo har potentiale til at opnå samme status.

★★★★★☆

Leave a Reply