»It’s black country out there!« vræler Isaac Wood udmagrende, mens lydkulissen, der skaber crescendoet på Black Country, New Roads’ seneste single, “Science Fair”, nærmest truer med at æde sig selv indefra og kollapse i kaskader af dissonans. Det er lyden af en af 2021’s mest imødesete udgivelser – den syv mand (m/k) store Londongruppes fuldlængdedebut, For the First Time – og dømt ud fra singleudspillet bliver den alt det, man egentlig havde turdet håbe på.
For Black Country, New Roads’ (indtil videre) tre singleudspil handler først og fremmest om midlerne frem for målet. Rejsen frem for destinationen. Bedagede, udslidte klichéer, javist, men det gør det ikke mindre sandt. For det hører sig til de allermest absolutte sjældenheder, at støde på et så ungt band hvile så solidt i deres eget, omskiftelige udtryk, der væver brudstykker af spoken word, jazz, postpunk, krautrock og noise sammen i en så veludført helhed.
Og man tror, man ved, hvor man har Isaac Woods’ narrativ; opslugt af al livsleden, al misantropien i en nærmest apologetisk tone over for kvinden, der adresseres løbende undervejs. »Today, I hide away / But tomorrow, I take the reins / Still living with my mother,« konstaterer han tragikomisk. Men akkurat som på den helt igennem fabelagtige “Sunglasses” byttes mismodet i anden halvdel af nummeret ud med et mere aggressivt udtryk i både musik og lyrik, der kulminerer i pardansen mellem de skramlende guitarer og den hvinende violion/saxofonduo op imod det førnævnte klimaks.
Man har bandet 2020 langt væk og skreget efter de helt store musikoplevelser.
Det her er én af dem.
——————————-
“Science Fair” er udgivet 27. oktober, For the First Time udkommer 5. februar.