Plader

Babeheaven: Home for Now

Babeheaven er ansigtet på new wave trip-hop, og med debuten Home for Now sætter duoen to tykke streger under deres definerede stil. Et album om både at finde fodfæste og flytte sig uden at ane, hvor man bevæger sig hen.

Efter mange års opløb er Babeheaven endelig klar med sit debutalbum Home for Now. Et på mange måder seriøst album fuld af personlige overvejelser, flotte melodier og en dyb røst. Nancy Andersen (vokal) og Jamie Travis (instrumentalist, producer) har været længe undervejs med debuten, hvis resultat fremstår som et samlet og ikke mindst modent væk – måske netop fordi de har taget sig god tid.

De to barndomsvenner med base i London genfandt hinanden i deres tidlige voksendom med en fælles kærlighed for trip-hop, soul og electronica. Med Home for Now cementerer Babeheaven sig for alvor som ansigtet på new wave trip hop. Og hvad søren vil det sige? Trip-hop er i forvejen en meget distinkt genre, som er et miskmask af mere eller mindre alt, du kan forestille dig. Og alligevel har trip-hop et temmelig specifikt output; altid i downtempo med tunge beats. Du er ikke i tvivl, når du hører det, og det er du heller ikke på Home for Now. Babeheaven-debuten er nemlig trip-hop fra første til sidste tone, men ikke kun som man kender det. For lige så vel som Babeheaven er genren tro, er albummet ikke mindst alternativ 2020 pop spækket med soveværelsesindie og soul.

Duoen krediterer selv Cocteau Twins og Massive Attack som inspirationskilder, og særligt sidstnævnte er tydelig at spore på debuten Home for Now og de to foregående EP’er: Circles og Suspended Animation. Numrene ‘Human Nature’ og ‘Casette Beam’ er dem, der sender flest nik i retning af de garvede mastodonter fra Massive Attack og er som en side taget ud af deres opskriftbog. Nancy Andersen synger med en nærmest Dido’sk tilbagelænethed, og man kunne lige så godt have siddet på sit værelse i 90’erne og lyttet. Det er fedt og nostalgisk på en meget mere oprigtig måde, end man for øjeblikket oplever med popuniversets massive 80’er flip. Nancy Andersens stemme er blød som smør, og hun fremstår tydeligt som en sanger med stor melodiøs intuition og kontrol. Især på numre som ‘Craziest Thing’ og ‘November’. Og Jamie Travis forstår i allerfineste grad at tilpasse det musiske univers til Andersens vokal.

Hele albummet føles lidt, som om man svæver i en trance to meter over sin seng. Og det er både på godt og ondt egentlig. Det kan tilskrives de store elektroniske flader, men bestemt også de mange lag af vokal, som gør sig gældende på store dele albummet og et ofte generøst brug af reverb. Skulle man tilskrive det et af de fire elementer, er der ikke meget tvivl om, at Home for Now er et luftalbum. ‘Jalisco’ er det mest prominente forsøg på en mental rusketur, og det er bestemt en langt mere poppet produktion med et tydeligt hook, men på grund af ovennævnte effekter vækkes man aldrig helt fra sin trance. Hvilket skal nævnes at være en del af genren, men man kunne godt ønske sig bare et enkelt punch in the gut for at bevare lytterens fokus og nysgerrighed.

Babeheaven er lykkedes rigtig fint med at lave et debutalbum, der virker som et samlet værk. Ikke bare en samling af numre, fordi der nu var nok til at lave et album. På den måde kan man godt mærke, at duoen efterhånden er nogle år inde i projektet. Og det gør Home for Now til en fornøjelse at lytte til. Det vidner om medlemmernes fælles modenhed, hvis udvikling man rent musisk også er lyttevidne til fra deres første singler og til nu.

’Samlet værk’-fornemmelsen ved Home for Now skyldes også de lyriske temaer, som bestemt er værd at nævne. Nancy Anderson har trukket håndbremsen. Specifikt til hvad, står lytteren frit for, men Home for Now behandler en dyb form for rastløshed og usikkerhed omkring dét at stoppe op og give sig hen til et andet menneske. Og hun aner ikke, om hun er stoppet ved et ståsted eller et stoppested, inden næste bus går. Samtlige numre kommer ind på tematikken, men særligt In My Arms og November er stemningsfulde og rammer plet i kombinationen med trip-hopgenrens dulmende udtryk.

For dem, der kender Babeheaven i forvejen, finder man nogle kendinge på albummet: ‘November’, ‘Friday Sky’ og ‘Jalisco’. Alle tre rare gensyn. Men der er også nye toner som den spændende interlude ‘6 Times Round’ og albummets måske højdepunkt, førstesinglen ‘In My Arms’. Alt i alt er Home for Now et lækkert debutalbum, som tydeligvis har været længe undervejs. Men ventetiden har betalt sig for Babeheaven, for resultatet er skrøbeligt på den fine måde, nytænkende og for det meste interessant.

Selvom Nancy Andersen og Jamie Travis forkæler os med gavmilde mængder af indiesoul alla 2020, er Home for Now i høj grad tro mod trip-hopgenren. Og genren er både duoen stærkeste og svageste side, for det er raffineret gennemført og er man til trip-hop, vil man helt sikkert finde Babeheaven spændende. Men det hele bliver lidt monotont i længden, og det kræver altså dét ekstra af lytterens koncentrationsevne.

★★★★½☆

Skriv et svar