Billedkunstneren Damon Locks samlede i 2019 Black Monument Ensemble i sit musikalske bud på, hvordan den amerikanske fremtid ville lyde. Resultatet blev den mesterlige plade Where Future Unfold, der lyder som en fusion af spirituel jazz, hiphop, traditionel rhythm and blues og amerikansk borgerrettighedskamp. Musikken var udflydende og funky, og i stedet for én forsanger blev fremtidsvisionerne sunget af et unisont gospelkor. Én samlet stemme, der brusede af så meget oprør og vrede, at man kunne mærke, at noget var ved ske.
»We can rebuild a nation/Who can rebuild a nation?« og »Now’s the time to get it right«, messede korret på “Rebuild a Nation”, og med “Power” og “From a Spark to a Fire” besad pladen en opløftende fremtidsoptimisme, hvor den afroamerikanske befolkning endelig ville blive fri af den strukturelle, racistiske undertrykkelse.
Et år senere bliver fremtiden foldet ud: Verden blev kastet ud i en kaotisk coronapandemi med medfølgende forsamlingsforbud, økonomisk usikkerhed og krisestemning. Og som om det ikke var nok, opstod den største borgerrettighedsbevægelse i USA siden 1960’erne efter George Floyds død under en brutal anholdelse. De efterfølgende Black Lives Matter-protester gjorde hele verden opmærksom på de systematiske undertrykkelser, der var udgangspunktet for følelsesudbruddene på Where Future Unfold. Racismen blev tydeliggjort og volden rasede i gaderne.
På denne baggrund samlede Damon Locks i sensommeren 2020 endnu engang Black Monument Ensemble. Nu hvor fremtiden havde udfoldet sig, skulle de sætte lyd på, hvordan det så lød. Resultatet er Now, der er dokumentationen af ensemblets genforening i Chicago over to augustdage og en enkelt septemberdag. En postapokalyptisk fortolkning af 2020, der lyder af måneders isolation, fremtidsfrygt, vold i gaderne og fornemmelsen af at være trådt ind i ny tid.
Albummets kvalitet ligger i dokumentationen af det momentane øjeblik fra sensommeren i Chicago. Now er mindre paroledreven end forgængeren, men koncentrerer sig i stedet om at indfange stemningen fra de tre dage i studiet.
I det hele taget dvæler albummet meget ved tankerne om tid. Ønsket om at skabe og indfange et kortvarigt øjeblik er stærkt udtalt på åbningsnummeret, og ”The Body is Electric” starter med at konstatere: »Time is just the difference between knowing now and knowing nothing. Because if you know now fully, it’s past, present, and future«. Det citat har jeg forgæves brugt rimelig lang tid på at forstå, men styrken ved Now ligger heller ikke i de filosofiske bagtanker. Til gengæld fungerer albummet glimrende som en musikalsk manifestation af den usikre følelse, der opslugte musikerne ved udsigten til en fremtid, der virkede mere farlig end den fortid, man ellers ønskede at forlade. Ønsket om at kunne genopbygge en nation blev til virkelighed, men langt mere brutal, end de havde regnet med.
Albummets 30 minutter er fordelt over pladens tre hovedstykker: ”Now (Forever Momentary Space)”, ”The People vs the Rest of Us/Keep You Mind Free” og “The Body is Electric”. Lyden er fritflyvende, hektisk og funky. Ensemblets klarinettist Angel Bat Dawid, (der med Live kom med på vores årsliste over 2020’s bedste udenlandske album), lader tankerne vandre frit i sine improvisationer på klarinetten, og tonerne flyver over de bankende percussionrytmer. På åbningsnummeret, ”Now (Forever Momentary Space)”, er der nærmest en solopgangsstemning i introen, hvor en ny begyndelse bliver indledt med en musikalsk underlægning, der kunne lyde som en havregrynsreklame. Så kommer det seks mand store gospelkor, og straks fornemmer man dommedagsstemningen og frygten, som stadig sidder i dem. Sådan skifter sangen flere gange mellem det muntre fremsyn og stadigt frygtindjagende bagsyn, og vi starter med albummets klare højdepunkt.
Herfra bliver stemningen desværre mindre fokuseret. Damon Locks agerer både idémand, tekstforfatter, komponist og illustrator for ensemblet, mens han også står bag samplinger og de elektroniske manipulationer i musikken. Sidstnævnte kommer desværre til at fylde for meget på pladen og overskygger resten af ensemblets arbejde. På ”The People vs the Rest of Us” har Locks sammenklippet optagelser fra 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse med nogle blæserlyde. Klippe-klistre-arbejdet består desværre primært af irriterende gentagelser, der lyder som en ridset cd, som er gået i hak. Først på den efterfølgende ”Keep Your Mind Free” får resten af ensemblet endelig lov til at indtage lydbilledet, og gospelsangerne kan vriste frontpladsen fra Locks’ samplinger.
På det relativt korte mellemspil ”Barbara Jones-Hogu and Elizabeth Catlett Discuss Liberation” reciterer koret over linjer om et nyt sprog, nye vibrationer – i det hele taget en fornemmelse af en ny begyndelse, der bare virker som en flygtig og kortvarig tanke i den her form som mellemspil, som igen er bygget på nogle ikke videre overbevisende blæser-samples. Det efterfølges af endnu et mellemspil, ”Movement and You”, som heller ikke gør noget stort væsen af sig.
Albummet afrundes af den mere end 10 minutter lange ”The Body is Electric”. Her smelter samplingerne sammen i et hektisk mix med Dana Halls trommer og Arif Smiths percussion, mens Angel Bat Dawid improviserer på klarinetten. Albummets tredje hoveddel er bare ikke ligeså stramt styret som ”Now (Forever Momentary Sapce)”, og jeg sidder tilbage med oplevelsen af et lidt for flygtigt album, som virker mindre gennemarbejdet end forgængeren.