Koncerter

Bisse, 27.05.21, Studenterhus Odense, Odense

Foto: Nicolai Willer Nielsen
Skrevet af Simon Rønne

Bisse er muligvis blevet en oldboy, men det meste er stadig muligt. Sådan føltes det i hvert fald, da han tog afsked med publikum efter 19 sange på sin turnéstart i Studenterhus Odense.

Iført gøglerhat og et kækt smil skyder den snart 34-årige Thorbjørn Radisch Bredkjær – bedre kendt under kunstnernavnet Bisse – anden del af aftenens koncert i gang med sin spritnye single “Oldboy”. På nummeret vender og drejer Bisse teatralskt, skizofrent og monologisk sin stadigt stigende alder, inden han kører ud ad en lettere komisk tangent omkring valget mellem dame og band. Aftenens koncert på Studenterhus Odense er imidlertid et klokkeklart bevis på, at mens man muligvis ofte er gammel og afdanket som fodboldspiller, når man når de 33, gælder der altså helt andre regler som musiker.

Det er fra starten tydeligt at se, at Bisse har glædet sig til for første gang at fremføre sit nyeste album, Tårefilm, med bandet Bissebanden foran et live-publikum. Han er i al fald i en slags beroligende hopla lige fra det moment, han indtræder på scenen. Straks øjner han to tomme pladser foran scenen, og med det samme får han opildnet to kvinder til at rykke tættere på. Det kan da også sagtens betale sig at sidde så tæt på scenekanten som muligt, da man ikke just bliver blæst bagover af den tilbagelænede og introspektive indiepop fra gavflabens ellevte langspiller.

Faktisk egner den intime setting på det lille Studenterhus sig perfekt til netop den sætliste af afslappet dansable og til tider næsten jazzede numre, som Bisse i dag har taget med sig. Stemningen er festlig og behagelig, og manden med mikrofonen har neddæmpet sin excentricitet til et passende niveau, der korresponderer med aftenens set-up. Han og bandet spiller 19 sange – inklusiv et ekstranummer, der kommer straks efter sangen forinden – fordelt over to velbalancerede sæt adskilt af en pause. Der bliver snakket og skålet lidt fra scenen her og der, men oftest bliver der hastet videre til næste sang i sådan en fart, at publikum knapt når at kvittere med en klapsalve. Det gør det samtidig svært at pege på deciderede højdepunkter, hvilket dog ikke skal tages som en decideret kritik, da niveauet generelt var højt hele aftenen igennem.

Langt størstedelen af numrene stammer selvsagt fra Tårefilm, mens der også bliver spillet endnu ikke udgivet musik fra en kommende plade, som Bisse selv kalder et »ungkarlealbum«. Det er fedt at få et lille indblik i, hvad den altid flittige sanger og sangskriver har på tegnebrættet for tiden, men jeg kan ikke lade være med at undre mig lidt over placeringen af disse numre allersidst på aftenen. Narrativt kan jeg egentlig godt se, at det giver mening for Bisse på den måde at tage afsked med Tårefilm og drage hurtigt videre til næste udgivelse – meget symptomatisk for hans karriere i øvrigt.

Det havde dog i mine øjne været en langt mere værdig afslutning på koncerten, hvis man havde sluttet aftenen af med et højdepunkt fra det album, som turnéen trods alt er opkaldt efter. Et nummer som “Fyrretræ” ville givetvis have haft en større effekt som sætslutter – især i den smukke og langsomt opbyggende liveversion. Eller måske det havde givet mere mening at sætte et punktum med det sidste og opsummerende nummer på albummet, “Den Sidste Tåre”. Men Bisse er som bekendt ikke typen, der sætter punktummer. Han har altid blikket stift rettet mod fremtiden.

Blandt andet af denne grund tegner tingene da også utroligt godt for det kommende album – og de forhåbentligt mange efterfølgende udgivelser. De nye numre tager sig i hvert fald ganske godt ud live, og gnisten i Bisses øjne er der tydeligvis endnu. Derfor forlader jeg også aftenens koncert med et tilfreds smil og en vished om, at selvom han efterhånden har opnået en status som oldboy, så er Bisse langt fra færdig med at forkæle vores kollektive øregange. Som han selv synger på førnævnte albumlukker: »Det meste er vel stadig muligt?«

★★★★½☆

Leave a Reply