Plader

Trope: I billeder EP

Skrevet af Cæcilie Kallehave

Den aarhusianske drømmepopduo er klar med en EP, som passer perfekt til det spæde forår, hvor du blot kan lade tankerne flyde og give dig hen til deres drømmende og melodiske univers.

Tilbage i januar udsendte Trope sin debutsingle ”I billeder”, som fik flere rosende ord med på vejen her på siden. I mellemtiden har singlen udviklet sig til en hel EP, som også har fået titlen I billeder. EP’en rummer fem numre, som er svære ikke at blive draget ind i af Andrea Klausens bløde og behagelige vokal og Elias Lykkeskovs kontrollerede guitargang, som lægger en solid bund igennem hele EP’en.

Denne kombination gør, at Trope aldrig bliver kedelige at lytte til, fordi hele EP’en fremstår yderst velkomponeret og gennemtænkt ned til mindste detalje. Denne præcision giver plads til både små finurligheder og ikke mindst det fine tekstunivers. Når ikke Klausens fine vokal dominerer i de enkelte numre, kommer der nye trommerytmer eller pludselig lyde fra en synthesizer, som gør, at man aldrig falder helt hen. De to aarhusianere formår at kombinere drømmepop med præcision, inderlighed og enkelthed.

De fem numre glider let –muligvis for let – over i hinanden, og man får lidt fornemmelsen af, at det er ét langt nummer. Der er ganske lidt variation over tematikker, men omvendt fungerer temaet også glimrende for den aarhusianske duo. I billeder fremstår autentisk og ærligt, hvilket også kan hænge sammen med, at duoen allerede tidligt i processen ville undersøge, hvad der skete, hvis de eksperimenterede med at improvisere musikken i nuet og holde fast i de oprindelige idéer under tilblivelsen. Det har givet en renhed og umiddelbarhed, fordi duoen også har kunne give de enkelte numre mulighed for at udvikle sig i studiet, så intet fremstår overtænkt eller overproduceret, men omvendt gør det også, at numrene let kommer til at lyde lidt ens, fordi der ikke er blevet justeret så meget ved den første indskydelse.

På mange fremstår åbningsnummeret ”Jeg vågner” som et af de stærkeste numre på EP’en, hvor bandet langsomt men sikkert bygger nummeret op med mere og mere insisterende trommerytmer, som alligevel hele tiden vender tilbage til Andrea Klausens let døsige vokal. Den vekselvirkning gør det til en spændende oplevelse at lytte til nummeret, og det er lidt samme opskrift bandet bruger på sidste nummer, ”Fortæl mig intet”. Her bliver vokalen også konstant afbrudt af insisterende lyde fra en synthesizer. Om end vekselvirkningen fungerer godt, kommer lyduniverset dog momentvis til at fylde så meget, at det kan være svært at vende tilbage til den drømmende vokal og den enkelte tekst, som maler de fineste øjebliksbilleder.

Disse øjebliksbilleder skabes mere med enkeltstående ord end med egentlige tekster. Der er ingen lange passager at spore i teksterne, og det giver mulighed for, at man som lytter kan skabe sine egne billeder i hovedet. Det stiller høje krav til en som lytter, og det virker ikke til, at der er noget entydigt svar på, hvad man skal have ud af teksterne – og det fungerer egentlig overraskende godt, at det i høj grad er op til den enkelte lytter at tolke og forstå teksterne og det drømmende univers. De maler netop 1000 billeder, som Andrea Klausen synger på nummeret ”I billeder”.

Dette hænger formentligt sammen med, at en stor del af tekstuniversitet på EP’en er baseret på ord og vendinger fra forskellige digte, og dette gør sig også gældende for ”Jeg længes mod”, som er baseret på digtet ”Angst” af Tom Kristensen: »Jeg længes mod blod og kød/ og pludselig død /og pludselig død«

Bandet har selv forklaret, at digte har været en stor inspiration for dem under tilblivelsen af albummet, men man kunne faktisk godt ønske sig, at de havde eksperimenteret meget mere med egne tekster og ord. Om ikke andet er der ingen tvivl om, at det har bidraget til den kunstneriske og kreative proces, men det er jo altid en hårfin grænse, når man skal låne lidt fra andre. Trope slipper afsted med det, fordi digtene fremstår anderledes, når de bliver tilsat drømmende toner og tunge beats.

Der er en fremdrift i ovenstående med de tunge og insisterende rytmer, som gør, at der – på trods af at der bliver sunget om pludselig død på nummeret – ikke er meget tid til at dvæle ved den følelse af ubehag, som opstår ved tanken om død, angst og ubehag.

På samme måde gør det sig gældende, når tanken om død i ”Jeg længes mod” bliver erstattet med fuglefløjt på det meget enkelte nummer ”Globetrotter”. Det er kontrastfyldt, men det fungerer.

Med den erklærede impulsive tilgang i forhold til tilblivelsen af I billeder bliver det spændende at se, hvor Trope tager os hen, når de engang udkommer med et helt album. EP’en bærer nemlig præg af, at det kan være svært at adskille de enkelte numre fra hinanden, da de på mange lyder ens og gør brug af samme tekniske greb. Der er ganske lidt variation over tematikker, men omvendt fungerer temaet også glimrende for den aarhusianske duo – hvis der altså blot havde været lidt flere numre, hvor de virkelig kunne udfolde deres potentiale. Den aarhusianske duo formår alligevel at levere en yderst velproduceret og velovervejet EP, som både rummer noget dynamisk og eftertænksomt, og som virkelig formår at male levende billeder.

★★★★☆☆

Leave a Reply