Plader

Poté: A Tenuous Tale of Her

Skrevet af Simon Rønne

Lyden af en kunstner, der stadig er ved at finde sin lyd. Blandingen af elektronisk musik og afro-caribiske indflydelser har potentiale, men en egentlig forløsning virker stadig til at være et stykke uden for rækkevidde.

Fra Saint Lucia til Frankrig via Storbritannien: Poté har i løbet af sit unge liv kaldt flere forskellige nationer for sit hjem. Undervejs er han blevet introduceret til en række forskellige musikalske scener og personligheder, der hver især har sat tydelige præg på den musik, der udgør hans andet album A Tenuous Tale of Her. Albummet er første udgivelse fra det nye pladeselskab OUTLIER, der ledes af den sydengelske elektroniske kunstner Bonobo – en af Potés musikalske mentorer.

Den mest åbenbare af Potés indflydelser er da også netop den elektroniske scene i London, hvor han tilbragte sine teenageår. Det var her han fik sin primære musikalske opdragelse, og det er i den grad til at høre. De atmosfærefyldte produktioner trækker tydelige paralleller til den britiske undergrund med genrer som future garage og UK funky. Sidstnævnte er en elektronisk stilart, der i tråd med Potés opvækst i Saint Lucia bl.a. inddrager afro-caribisk percussion. Den UK bass, der dominerede hans tidligere udgivelser, er der imidlertid kun få rester tilbage af på dette album, mens den mere poppede lyd, som tidligere bl.a. er blev udforsket på de to Rose-EP’er fra 2020, er blevet endnu mere markant i lydbilledet.

En anden tendens i Potés musikalske udvikling, som der nu satses endnu mere på end tidligere, er brugen af hans egen vokal. En del af spilletiden går stadig med tekstløs og bastung elektronisk produktion, men når hans stemme tilslutter sig mixet, bliver instrumentalen ofte tonet helt ned for at frigøre plads. Spørgsmålet er bare, om vokalen rent faktisk kan bære at blive fremhævet så meget, som den bliver på A Tenuous Tale of Her. I min optik er den i hvert fald stadig for usikker, og flere steder virker den forceret. Det fjerner desværre en del af fokusset fra den vellydende produktion, og problemet bliver kun fremhævet yderligere, når albummets få gæstekunstnere formår at overskygge Poté totalt. Det er selvfølgelig heller ikke helt fair, når den ene af disse gæster er selveste Damon Albarn – hvis eksperimenterende arbejde med Gorillaz også synes at være en inspirationskilde for Poté.

Albarns optræden på den stærke single “Young Lies” er et af albummets absolutte højdepunkter, og det kan meget vel ses som en indikation på, at Poté bør angribe sit næste projekt en smule anderledes. Jeg har på fornemmelsen, at en større liste af gæstekunstnere kunne have gavnet. Alternativt kunne han vælge ikke at lade sin vokal stå så alene, som den alt for ofte gør. Der er da også et eksempel, på hvordan dette kunne fungere, på A Tenuous Tale of Her.

Under det første halvandet minut af nummeret “Valley”, virker Poté nemlig langt mere tilpas og selvsikker i sin vokal, der her bliver omkranset af tung bas parret med afrikansk-inspireret percussion. Der er en uimodståelig vildskab og en autencitet i den måde han mere eller mindre rappende leverer linjer som “Paranoia, paranoia through the streets/ Paranoia, paranoia in my sheets.”

Desværre vendes der omgående tilbage til den førnævnte, overbrugte formular, hvor beatet bliver nedbrudt for at give mere plads til vokalen, end den egentlig har godt af. Det hænger selvfølgelig også sammen med de introspektive tekster, men det fungerer bare ikke helt, når vokalen ikke er stærkere.

Der er helt klart ting som Poté kan – og bør – arbejde på, før han kan nå sit fulde potentiale, men A Tenuous Tale of Her viser på trods af de mange skønhedsfejl, at dette potentiale er kæmpestort. Den smeltedigel af inspirationskilder, han har til rådighed, virker i hvert fald utroligt lovende, og udviklingen går uden tvivl den rigtige vej.

★★★½☆☆

Skriv et svar