Koncerter

Uhørt Festival: Kalaset + Praytell, 21.08.21, København

Foto: Mathias Kristensen

Kalasets sympatiske rockpop vækkede smittende glædessmil blandt publikum inden Praytells maniske kaosrap tog publikum helt med ud til overdrevets rend.

Siden 2013 har Uhørt Festival været et af landets absolut bedste steder at stifte bekendtskab med de allermest spirende talenter i Danmark. Hvor andre festivaler gerne vil have sikkerhed for, at artisterne faktisk kan bære at spille på de store festivalscener, vender Uhørt konceptet på hovedet og giver en større festivalscene til de upolerede talenter. Det kan gå både godt og galt, og det giver en særlig charme til festivalen.

Over tre dage bliver 41 bands præsenteret på de tre scener ved CPH Skatepark, og man får vitterligt lov til at høre lidt af hvert – fra hårdtslående metal, til fintfølende folk og selvfølgelig også nogle potentielle pop bangers.

Her følger den første af to anmeldelsesreportager fra festivalens sidste dag, hvor særligt fem artister fangede Undertoners udsendtes opmærksomhed:

Kalaset

Det unge Middelfart-band med det svenskklingende navn fik lov til at skyde gildet i gang med lørdagens første koncert på festivalens hovedscene. Og det skulle hurtigt vise sig at være en velvalgt placering, da fynboernes energiske poprock passede som fod i hose til den eftermiddagshyggestemning, der lå tungt over den solbeskinnede festivalplads.

Med den flamboyante og ekstroverte forsanger Morten Holm Ørsager som indpisker i sin spraglede skjorte gik Kalaset til stålet for at vække publikum op til dåd. Musikalsk befinder vi os i omtrent samme farvand, hvor et band som Joyce også sejler rundt og leverer alternativ rock med 80’er synths.

Det boblende nummer “Kaos kan være smukt” rummer rigtig meget af det, som Kalaset gør godt. Det bliver aldrig rigtigt farligt eller overrumplende, men til gengæld er der en afsmittende kvalitet i både musikken og leveringen, som er svær ikke at lade sig rive med af.

Bandets dansksprogede tekstunivers veksler hele tiden mellem det underfundige (eksempelvis på den mere afdæmpede “Stjerner med lukkede øjne”) og det storladne på en lidt Niels Brandtsk måde (»Du siger, at kaos kan være smukt«-omkvædet fra førnævnte publikumsfavorit). 

Uden helt at blæse publikum bagover så efterlod Kalaset et overbevisende og positivt indtryk af et band, der både har noget på hjerte og som forstår at levere på scenen. Bandet har allerede spillet på årets noget nedbarberede udgave af Smukfest i Skanderborg og det virker bestemt ikke usandsynligt, at de har mange flere festivalkoncerter i sig over de kommende år.

(SF)

★★★★☆☆

Praytell

Dansk rap har sjældent lydt så manisk og kaotisk som i munden på Praytell. Iført en balaclava-hue udformet som et psykotisk kaninhoved skreg han sine op-speede vers ud, så hans stemmebånd må have skreget af smerte efter den halv time lange koncert, der lød som et sonisk frontalangreb, bestående af en manisk, angst sammensmeltning, der var ført ud til det absolutte overdrev.

Beatsene var bygget op af så mange skærende lyde, at det nærmest føltes kvalmende. Det underbyggede blot det kaotiske overdrev, som Andrejas Jeppesen skreg om. Stemningen var nærmest nihilistisk igennem koncerten. »Fuck this/ I don’t it/ No I just wanna die«, lød det på ”Fukit” fra debut EP’en Lol, We’re All Gonna Die, og den her no tomorrow-stemning lå som en grundstemning for hele koncerten. Ikke som en direkte depressiv stemning. Mere en fornemmelse af, når det hele alligevel er så ligegyldigt, kan man ligeså godt dedikerer sig fuldstændigt til musikken, kaosset og øjeblikket.

Desværre blev noget af den befriende ærlighed i Praytells maniske sindsrapportering gemt væk bag kaninmasken. Flere gange stod Jeppesen statisk stille forrest på scenen, mens han speedrappede sine vers. Fair nok, for de vokale ambitioner kræver en så fysisk krævende præstation, at der ikke bliver efterladt meget luft til, at man samtidigt kan vælte rundt på scenen. 

Men hvor ville jeg dog gerne komme ind bag kaninmaskens facade. Se ham, der hev efter vejret, efter han gang på gang skulle genfinde vejrtrækningen, når han lige havde presset sit stemmebånd langt videre, end hvad det egentlig kunne holde til. Desværre slap pusten tit op for Praytell, inden det maniske kaos for alvor blev forløst. Gang på gang stod musikken på kanten til at hoppe ud i det totale overdrev, men desværre kunne slap kræfterne op, inden de tekniske ambitioner og talentet blev forløst.

(PMJ)

★★★★☆☆

Fotos af Mathias Kristensen

Leave a Reply