Interview

How to Feel Huge: »Man behøver ikke hele tiden være i bedring«

Foto: Magda Haghos
Skrevet af Simon Rønne

For How to Feel Huges Gustav Brønnum fungerer musikken som et redskab til bearbejdelse og undersøgelse af de følelser, som vi normalt forsøger at skubbe så langt væk som muligt. Undertoner har taget en snak med Brønnum og guitarist Mikki Christiansen oven på udgivelsen af bandets debut-EP og deres første koncert siden 2019.

Da jeg møder forsanger Gustav Brønnum og guitarist Mikki Christiansen fra det støjrockende, københavnske band How to Feel Huge, er det med store smil og en skøn energi, der skinner tydeligt igennem computerskærmen. Stemningen er positiv og står derfor i skarp kontrast til den musik, der har placeret bandet på Undertoners radar. Debut-ep’en – der blot hedder ep – er en rejse ind i de fjerneste afkroge af Brønnums psyke. Her finder vi nogle af de mest hengemte tanker og følelser, der gennem musikken bliver hevet frem og stillet til offentlig skue. Sorgen, angsten og vreden får frit afløb i de hudløst ærlige tekster; akkompagneret af hårdtslående støj og isnende atmosfære. Teksterne og de følelser, der ligger slet skjult i dem, skal blandt andet ses som en bearbejdning af den tragedie, som Brønnum oplevede i en meget ung alder, hvor han som tiårig nemlig mistede sin far til en aneurisme, hvilket naturligt har efterladt ham med ar på sjælen.

How to Feel Huge er derfor et musikalsk projekt, der blandt andet – men ikke udelukkende – eksisterer som et emotionelt afløb for Brønnum og giver ham en chance for at bryde tabuet omkring de negative tanker som han har haft svært ved at sige højt:

»Det kom lidt ud af frustrationen over ikke helt at kunne sætte ord på de her ting. Der var et eller andet grundlæggende forkert i min tilgang til det,« fortæller den nu 24-årige forsanger og fortsætter:

»Jeg tror, at jeg fandt ud af, at det var, fordi jeg ikke helt turde at sige, hvor ked af det, jeg egentlig var – også overfor mig selv – og omfavne det at man ikke behøver hele tiden at være i bedring – i hvert fald ikke i en klassisk forstand, hvor bedre er lig med gladere.«

I mange år gik han rundt og lod, som om de triste tanker ikke eksisterede, fordi han troede, at det var sådan, man kom igennem det. Bandets musik promoverer til gengæld erkendelsen af, at man ind imellem bliver nødt til bare at lade sig selv være i de negative følelser for en stund, og derfor lægges der også vægt på, at musikken ikke blot skal gøre noget og være relaterbar for Brønnum selv.

Følelserne er i bund og grund universelle, og alt det overflødige er skåret fra teksterne, så de udelukkende består af de mest essentielle linjer, som lytteren selv kan gruble over og digte videre på. Med få ord indkapsler han på poetisk vis en bred vifte af sindstilstande, som vi alle har i vores emotionelle repertoire. Han ønsker, at de, der lytter til den nye EP, også kan bruge musikken som et slags frirum, hvor det er ok at være vred og ked af det – præcis som han selv gør det. Det er ligeledes tydeligt, at det glæder Brønnum at høre Mikki Christiansen fortælle om, hvordan projektet også har hjulpet ham personligt.

»Jeg har fundet noget vrede, som jeg kunne komme ud med – som jeg kan forholde mig til og lægge i den musik, vi spiller. Det har været enormt spændende, fordi jeg har fundet afkroge af mig selv, som jeg ikke nødvendigvis troede, at jeg kunne udtrykke som musiker,« fortæller guitaristen.

Gradvis bedring

For at bandet kunne nå til det punkt, hvor de var klar til at udgive deres musik, skulle de igennem en lang proces, der startede helt tilbage i 2018. Først og fremmest skulle Brønnum, der tidligere har gjort sig mest som trommeslager, samle modet til at stille sig i rampelyset med følelserne uden på tøjet og mikrofonen i hånden.

»Jeg tror, at jeg på det tidspunkt ikke var helt klar til at stå for noget, sige min mening, tage forsangerpositionen og sige, “det her er, hvad det handler om, og det her er, hvad jeg gerne vil sige.” Måske fordi sangene heller ikke var dér, hvor jeg følte, at de rent faktisk sagde, hvad jeg ville sige,« fortæller han.

Meget er sket siden, og ifølge Mikki Christiansen er den positive effekt, som Gustav Brønnums personlige udvikling har haft på bandets musik, til at mærke:

»Jeg synes, at når man kigger tilbage, så er det også tydeligt at se, hvordan du (Gustav, red.) fik mere og mere lyst til at sige det, som det var.«

Han tilføjer, at musikken gradvist gik fra at være meget indadvendt og melankolsk til at være mere vred:

»Der var en overgang, som vi bare prøvede at få til at fungere. Vi vidste ikke helt, hvad det var, der skete, men det er måske mere tydeligt nu, at det var dét, der var nødvendigt. Det var derfor, vi endte med at spille på en anden måde, end vi gjorde i starten.«

En stærk debut og en lovende fremtid

En anden ting, som de to bandmedlemmer nævner som en positiv indflydelse på deres udvikling, er oplevelsen af endelig at få indspillet deres debut-EP, hvilket skete under lockdown, før den blev udgivet i april 2021. På trods af timingen og den følelse af isolation, der også mærkes på udgivelsen, er der dog ingenlunde tale om en konceptuel corona-EP. Størstedelen af sangskrivningen blev nemlig færdiggjort, længe inden pandemien ramte Danmark. Mikki Christiansen forklarer:

»Det virkede bare, som om at det var det rigtige tidspunkt at indspille det og sige, at nu fokuserer vi på at få det arrangeret helt færdigt.«

At indspille musikken først for efterfølgende at prøve den af live virker måske som en omvendt rækkefølge, men desværre var den normale indspilningscyklus blot endnu ét punkt i rækken af ting, som coronapandemien satte en midlertidig stopper for. Ifølge Brønnum havde tingene i hvert fald været anderledes, hvis EP’en var blevet til under vanlige omstændigheder:

»Normalt ville vi have været ude at spille rigtig meget, inden vi indspillede, for at finde ud af, hvad der føltes rigtigt, og hvad der var den rigtige lyd.«

Da landet lukkede ned, blev de i stedet hurtigt enige om, at de ikke kunne vente længere. De gik i studiet og fik lidt hjælp til mixing og mastering fra Morten Bue, der bl.a. har arbejdet sammen med Mew og Efterklang. Resultatet blev en lækker og ufatteligt lovende firesangs-EP, som bærer tydelige præg af den lange process, bandet har været igennem for at nå hertil – og for dem selv fungerer den da også som en vigtig milepæl:

»Det virkede som om, at ep’en ligesom var det, der samlede alle tankerne, numrene og hele processen fra den første koncert,” lyder det fra Mikki Christiansen, “fordi vi lige skulle finde hen til det helt rigtige – det som fungerede.«

Men selvom How to Feel Huge på debut-EP’en fandt frem til en lyd, der fungerede for dem, det behøver det imidlertid ikke at betyde, at udviklingen stopper her. De er nemlig allerede i fuld gang med at arbejde på deres næste udgivelse, som – hvis alt går efter planen – allerede kommer i 2022. Ifølge Brønnum kan man forvente en lidt anden og måske mindre aggressiv lyd. Og uanset hvilken retning de går i, kan man i hvert fald godt begynde at glæde sig til næste udgivelse fra kvintetten, der ud over Brønnum og Christiansen også består af Andreas Grønne (trommer), Emil Troelstrup (keyboard, guitar) og Jonas Korfitzen (bas).

Leave a Reply