Koncerter

Blood Child x Linn, 06.11.21, Studenterhuset, Århus

Ugen før koncerten i Aarhus optrådte de to bands i Aalborg. Foto: Rune Gro-Nielsen

Blood Child og Linn er et smukt musikalsk ægteskab, der virkelig formår at fremhæve hinandens bedste sider i deres fælles koncertrække Shower Me in Happy Metal. Lydforholdende på Stundenterhus Århus var dog en udfordring for det ellers velspillende par.

Danske Blood Child og Linn har slået pjalterne sammen i en koncertrække, der afviger fra det traditionelle ”support + hovednavn”-koncertformat ved i stedet at være et crossover eksperiment, hvor kunstnerne deler scenen og supporter hinanden. Koncertrækken blev egentlig allerede påbegyndt i maj, men blev desværre påvirket af en del corona-aflysninger og er derfor først nået til det mørke Jylland her langt inde i efteråret.

Koncertrækken er meget spidsfindigt kaldt Shower Me in Happy Metal efter de to bidragsyderes debut EP’er – Blood Childs Shower Me (2019) og Linns Happy Metal (2020). Her er førstnævnte en dyster, støjrocket og post-punket omgang, mens Happy Metal blander bl.a. krautrock, electronica og nu-jazz i et lo-fi pop-univers – et interessant og måske på papiret lidt umage par.

Lørdag den 6. november var en usædvanlig travl aften for rockkoncerter i Aarhus, så Blood Child x Linn var allerede i skarp konkurrence om det aarhusianske publikum. Da jeg trådte ind bag Studenterhusets gule mure, var det første, der mødte mig, flokke af unge mennesker i klovnekostumer og med teaterblod om munden, da der åbenbart blev holdt en stor Halloweenfest længere nede ad gangen fra Studenterbarens sommerlokaler, som Blood Child og Linn var forvist til (Blood Child x Linn billetten gav desværre ikke adgang til Halloweenfesten, som det kvikt blev bemærket fra scenen senere på aftenen). Det endte da også med at blive en koncert i meget intime rammer, hvilket nok også var en medvirkende faktor til, at stemningen fra start var lidt lunken.

Det startede en anelse shaky med Linns ”Happy Metal”. Støjrockerne i Blood Child klarede egentlig kraut-percussion-tjansen på nummeret til UG, men desværre forsvandt Linns vokal lidt i lydbilledet. Desuden vist aftenens antagonist – mikrofonen over et sæt bongotrommer – også for første gang sit grimme ansigt i et nervepirrende lidelsesskrig, og den fortsatte desværre med at beklage sig gennem koncertens første halvdel på trods af en ihærdig indsats for at mute den.

Studenterhus Århus er altså heller ikke en barmhjertig elsker, når man er lydmand. Koncerten blev afholdt i en lille, aflang bar med vinduer ud til både gård og gang, hvilket vel i bedste fald er interessant at arbejde med. Så at forene Blood Childs og Linns ambitiøse instrumentering, der skulle rumme alt fra støjguitar til akustisk violin på et venue, der nok primært er sat op til at holde dakkedak USB-J fester, er en utaknemmelig opgave. Den uheldige kombination af endnu uudgivne numre fremført under suboptimale lydforhold med meget lav vokal og synth, men meget høj bas, gjorde, at de første fem – seks numre føltes en kende sløve og indadvendte. Man kunne dog ikke være andet end glad for, at den balstyriske bas-linje på ”Colors” virkelig fik lov at komme til sin ret ift. EP-versionen.

Der blev dog kæmpet bravt bag lydpulten, og da man nåede til Blood Childs ”Shivers Home” og ”Strange Life”, var lyden også blevet finjusteret til det i hvert fald bedst mulige niveau under de kummerlige kår. Hvinene fra bongotromme-mikrofonen fik endda en vis charme hen ad vejen og lød et par gange mod enden næsten, som om de var støj – altså med vilje.

Med de værste lydproblemer af ryddet af vejen virkede bandet også mere afslappet, og stemningen blev løsere og mere kammeratlig. Det var også her i sidste halvleg, at man virkelig kunne se, hvor meget Linn og Blood Child klæder hinanden. Blood Child nød godt af Linns violinspil – der dog gerne måtte kunne høres lidt mere – på de vilde feedback-fyldte crescendoer, hvor de fire ekstra strenge altså bare gav noget mere spice. Især på de to endnu uudgivne numre ved koncertens slutning kom der virkelig noget nerve på guitaren, og Blood Childs frontmand trådte endelig virkelig i karakter med forpint råben.

Linns kompositioner var dog nok dem, der fik den største overhaling, nok hovedsageligt ved at blive formidlet af et band med en større lyd. De beholdt dog deres mere jazzede og low-key natur, hvilket fungerede rigtig godt som kontrast til Blood Childs materiale. Her var det tydeligt, at Blood Childs evner også rækker ud over støjrocken og ind i jazz.

Ud over at være en tværmusikalsk koncertrække rummer Blood Child x Linn også en visuel dimension. Der findes virkelig ikke nok rosende ord om Liv Moeslunds live kunstinstallation, som man simpelthen også lige fik med på opleveren. Med en overhead-projektor, noget, der lignede et kemisæt, og et ildfast fad vævede Moeslund psykedeliske abstrakte billeder sammen i et kunstværk under konstant forandring på linnedskærme bag bandet. Værkerne flød ind og ud af hinanden, efterhånden som der blev hældt farve i fadet og leget med lyset fra projektoren med handskeklædte hænder. Det var så hypnotiserende, at jeg også kunne have kigget på det i halvanden time uden musik.

De visuelle indslag gav en flot kontrast til mange af Blood Childs højenerginumre og smeltede sammen med Linns mere tilbagelænede numre. Der, hvor det hele gik op i en højere enhed, var under Linns ”I’m Out of Alchohol, You’re Out of Your Mind”, hvor lyserøde dråber flød ind på en turkis baggrund, mens Blood Child og Linn sang hjemsøgende vokalharmonier. Her fornemmede man også, at sangen var blevet tilføjet et skud ekstra bas og noget guitar-lir, der gjorde den mere livlig og nok mere egnet til en live-setting end EP-udgaven.

Blood Child og Linn var et velspillende og velfungerende ægteskab, der desværre blev slået lidt ud af kurs af udefrakommende omstændigheder. De store støjflader fra Blood Child og Linns krautede lo-fi kompositioner komplementerede hinanden smukt og gav en koncertoplevelse med stor variation i materialet, uden at man nogensinde følte, at det var to separate projekter, der stod på scenen. De trælse tekniske problemer tog dog meget af opmærksomheden i koncertens første halvdel, hvilket desværre også betød, at der ikke var så meget overskud til at komme ud over scenekanten. Et godt samarbejde mellem band og lydmand sendte dog aftenen tilbage på rette kurs, så det endte i en lykkelig slutning, omend helheden føltes en anelse uforløst. Det er bare en pokkers skam, at Aarhus ikke har et spillested, der kan rumme små artister med store ambitioner som Blood Child x Linn.

★★★½☆☆

Skriv et svar