Plader

Big Thief: Dragon New Warm Mountain I Believe in You

Efter tre år med soloprojekter er Big Thief tilbage med deres femte, længste og mest eksperimenterende album til dato. En dobbelt-LP, der beviser, hvor meget mere end rocket indiefolk, Big Thief kan være.

»Dragon in the new warm mountain / Didn’t you believe in me?«, lyder det spørgende fra Big Thief-forsangeren, Adrianne Lenker, på hendes hjerteskærende soloudspil “Anything” fra 2020. Godt to år senere er Lenker tilbage med resten af bandet og denne gang klar i mælet: Dragon New Warm Mountain I Believe in You.

Big Thief har efter fire omgange fordelt på fire forskellige lokationer skåret 45(!) sange – ja, du læste rigtig – ned til én samlet dobbelt-LP bestående af 20 numres folk, indierock, country, shoegaze, americana, og hvad end du ellers vil kalde alt det indimellem. Et genrespraglet album, der udgør det amerikanske bands femte og mest eksperimenterende til dato.

Albummet tager sit afsæt helt tilbage i 2019, da Big Thief ikke alene udgav ét mesterværk, men hele to af slagsen. Først U.F.O.F., der samme år blev opfulgt af Two Hands. To rockede indiefolk-projekter, der fik strålende anmeldelser linjen over, og begge havnede på Undertoners top 10 over udenlandske plader i 2019.

Efter anmelderroserne og den store succes, må jeg indrømme, at jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan bandet skulle kunne holde det høje niveau gående. Der er ingen tvivl om, at produktivitetsniveauet og kvaliteterne i bandet fra starten har været til det, men pladerne føltes så formfuldendte inden for deres særprægede lyd, at de næsten kun kunne være Big Thiefs fuldt forløste potentiale. Og hvis jeg skal være ærlig, tvivler jeg på, bandet på daværende tidspunkt selv havde nogen idé, om hvordan de skulle gribe projektet an.

Det var derfor heller ingen synderlig overraskelse, at bandet efterfølgende trak hver til sit for i stedet at fordybe sig i soloprojekter for en stund. De følgende soloudspil fra tre ud af de fire bandmedlemmer tydede dog ikke på, at Big Thief lige foreløbig ville komme på sporet af noget, der bare mindede om en ny fælles retning.

I stedet blev det bandets trommeslager, James Krivchenia, der kom på det gyldne spørgsmål: Hvordan man kan man skabe en plade, der undersøger så mange af Big Thiefs aspekter og kvaliteter som muligt? DNWMIBIY er svaret. Hvor bandet med U.F.O.F. havde en klar intention om at levere et distinkt indiefolk-udtryk, har DNWMIBIY-projektet nærmest det modsatte; en intention om at løsne tøjlerne mest muligt for at kunne udforske afkrogene af Lenkers sangskivning såvel som bandets musikalske evner – og det lykkedes i den grad.

Pladen sprudler af livsrefleksioner og musikalsk nysgerrighed. Tag bare “Spud Infinity”, der byder op til gammeldags halbal i countryens tegn. Eller et øjeblik som midt på den skramlende “Time Escaping”, hvor Lenker pludselig udbryder »It’s music / It’s music, Oso« til sin forvirrede hund, der netop er stormet ind under optagelserne til Big Thiefs måske mest eksperimenterende sang til dato.

Midt i bandets stilistiske selvudvikling formår de dog stadig at holde et anker nedsænket i velkendte farvande. På den akustiske “Promise is a Pendulum” læner bandet sig sonisk op af U.F.O.F.-klangen, mens opbygningen af sangens lyriske side fremstår som en fjern grandfætter til “Not” fra Two Hands og dens opremsende »It’s not the energy reeling / Nor the lines in your face / Nor the clouds on the ceiling / Nor the clouds in space«.

Ligeledes kan jeg ikke undgå at tænke på “Love Love Love” som en mere forløst udgave af Big Thief á la Masterpiece-æraen, hvor både den instrumentale rockside og vokalen får frit løb.

Tydeligt er det, at Big Thief har haft det sjovt under tilblivelsen af pladen. Samspillet er frit og upoleret. Guitarsoloerne slår som knojern, mens humoren glider let. Der er en helt særlig charme ved den slags musikalsk legesyghed, hvilket er uundgåeligt at bemærke, om det så gælder afslutningsnummeret, “Blue Lightning”, eller “Red Moon”, hvis instrumentering og tekstside kunne minde om et uptempo David Byrne-nummer.

Lenker er ikke overraskende stadig en af samtidens skarpeste sangskrivere og formår med sine særegne, poetiske tekster at indkredse de mange facetter, tilværelsen rummer. Forskellen fra tidligere projekter er blot, at Lenker – med egne ord – er blevet mere frygtløs. Hvis det ikke er nødvendigt at komplicere teksterne, så gøres det ikke. »Change, like the wind, like the water, like skin / Change, like the sky, like the leaves, like a butterfly,« lyder de næsten barnlige observationer på eksempelvis åbningsnummeret. Omvendt formår pladen også at rumme et sci-fi-agtigt univers som det, der præsenteres på den kryptiske “Simulation Swarm”.

Ligegyldig hvilken afkrog af Lenkers tekstunivers vi befinder os i, står lydbilledet skarpt og indlevet. På titelnummeret er det fornemmelsen af de knasende istapper, bandet har brugt til optagelserne, der skaber følelsen af ‘The New Warm Mountain”. På samme måde kan man på “Wake Me Up To Drive” nærmest høre træthed hænge som slør ned over Lenkers nærmest memoagtige vokal.

Det største spørgsmål, det stilspraglede projekt efterlader, er, hvorvidt dets sammenhængskraft er rækkende. Der er ingen tvivl om sangenes skyskraberhøje niveau, men når man vil hele paletten rundt, kræver det også, at den røde tråd er knaldrød, hvis projektet ikke blot skal ende med at blive en samling stærke sange. Heldigvis er det dog kun på enkelte gange, skiftene føles kejtede, og når det sker, vægter fordelene ved de stilistiske variationer langt tungere. Dér, hvor jeg dog vil mene, kritikken kommer til sin ret, er på numre som “Blurred View” og “Dried Roses”, der føles for statiske og ville have haft gavn af den mere eksperimenterende produktion, der kendetegner størstedelen af projektet.

Netop nysgerrigheden og det løsslupne udgangspunkt er, hvad der adskiller DNWMIBIY fra forrige Big Thief udgivelser. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan et så uigennemtrængeligt og shoegaze-inspireret nummer som “Flower of Blood” nogensinde skulle have fundet vej til et mere stilrent album end DNWMIBIY. Det er netop dét, der er så vigtigt ved projektet. Det er upoleret og frit nok, til at Big Thief kan udforske nye afkroge af deres potentiale, uden at det føles søgt eller unaturligt. Der er ingen tvivl om, at DNWMIBIY vil trække musikalske efterspor langt ind i fremtiden.

Det her er Big Thiefs The White Album.

★★★★★½

Skriv et svar