Plader

EXEK: Advertise Here

EXEK har på deres fjerde album, Advertise Here, perfektioneret deres finurlige, dub-influerede post-punk. Melbourne-duoen formår dog til tider at lyde så meget som sig selv, at det bliver en smule ensformigt.

Australske EXEK blev startet tilbage 2010’erne af nuværende forsanger og primær sangskriver, Albert Wolski, i et forsøg på at kombinere hans baggrund inden for filmmusik og lyddesign med post-punk, dub og krautrock. Gennem en række kassettebåndsudgivelser i de efterfølgende år voksede EXEK sig i mellemtiden fra enmandsprojekt til band, og de udgav i 2016 debutpladen Biased Advice. Siden da har de udgivet i et hæsblæsende tempo på minimum en EP eller en plade om året. Nu er gruppen klar med deres fjerde album, Advertise Here, hvor man fornemmer, at den næsten kontinuerlige strøm af udgivelser har cementeret EXEK godt og grundigt fast i deres sprudlende lydunivers – ja, Advertise Here lyder sjovt nok virkelig meget som en EXEK-plade.

For EXEK er nemlig et af de bands, der har en øjeblikkeligt genkendelig lyd – på godt og ondt. Er man velbevandret i melbournegensernes diskografi, kan man næsten finde en formel for, hvordan man skruer et EXEK-nummer sammen:

Ben Hepworth smider en tung og dronende basrytme. En krautsymfoni af, hvad man nu lige kan finde at slå på, blandes med både rigtige trommer og maskintrommer. Plastikhorn og syntetiske strygere tilsættes nænsomt fra starten og får lov at fylde mere og mere i lydbilledet, efterhånden som flere og flere pudseløjerlige syntheffekter og samples skiftevis flyder og støder sammen med resten af lydbilledet. Det ellers meget 80’er synthpoppede udtryk får følge af hylende guitarer og Wolskis lakoniske spoken word vokal i bedste The Fall-stil.

Når det sådan pensles ud, kan det nok godt lyde som for meget eller overfyldt. Det er her, man mærker Wolskis baggrund indenfor lyddesign. For selvom der er mange – og til tider noget spøjse – elementer, er de enten lagt meget subtilt i mixet, eller også varierer de i, hvor fremtrædende de er, hvilket skaber utrolig meget dynamik, men på en rolig måde, der trækker tråde til nogle af Brian Eno og Roedelius’ samarbejder. Det samlede udtryk er finurligt og kantet, storladent og underspillet på én og samme gang, og de fleste EXEK-numre er utroligt interessante at lytte til for sig selv.

”(I’m After) Your Best Interest” og ”Unseasonable Warmth” fungerer fint som singler, men når man lytter til dem på albummet, indser man, at EXEKs tilbagelænede grandiositet både er en stor styrke, men også deres akilleshæl. Numrene, som der ellers ikke er en overflod af på Advertise Here (der er kun seks eksklusive en intro og outro), har nemlig en tendens til at blive lidt ensformige.

Det er især pladens tre første reelle numre – altså den første halvdel – hvor de funkede basrytmer og finurlige synths kun med millimetre adskiller sig fra hinanden. Så selv om det underspillede og pudsløjerlige fungerer, når man lytter til hvert nummer for sig, undslipper mange af numrene på Advertise Here relativt hurtigt bevidstheden. Det musikalske kan til tider føles så tilrettelagt, at man efter få sekunder ved, hvordan resten af nummeret kommer til at udfolde sig.

Den gode gamle EXEK-opskrift undgår dog at blive alt for forudsigelig, når Wolski tager fat i fuldstændigt absurde koncepter med sine tekster. ”Parricide is Painless” vil nok altid være brændt fast i mine trommehinder som den mest muntre sang om at dræbe sine forældre, fordi man er flad (og tragisk nok glemmer vasketøjet i samme omgang), jeg nogensinde har hørt.

Ligeledes hænger de numre, hvor EXEK tilføjer elementer, der står i skarp kontrast til overflødighedshornet af syntetiske elementer, rigtig godt fast. ”Sen Yen for 30min of Violin” introducerer en helvedes catchy, men også meget kitsch piano-poppet melodi, men når det møder EXEKs standardformular, er det, som om at gruppen lykkes med at dekonstruere to koncepter, der burde have været døde og begravede i 80’erne, til noget, der lyder friskt og fængende. Det samme gælder ”ID’ed”, hvor Wolskis bror er blevet hyret til at spille violin. EXEK stortrives på kontraster, især når de udfordrer det gennemgående format på pladen.

Wolskis forsøg på, ja, rap på ”Unreasonable Warmth” må dog alligevel stå som et forsøg på at gøre noget nyt, hvortil min holdning – om end det er meget charmerende – vist stadigvæk er …. uafklaret. At inddrage australske YL Hoois uskyldige pigevokal på det og flere af pladens numre tilføjer til gengæld noget velkomment og uventet.

Advertise Here er stadigvæk EXEK, når de gør, hvad de gør bedst; nemlig at skrive legesyg musik, der udfordrer rammerne for betegnelsen post-punk. Man kunne dog godt ønske, at EXEK havde leget lidt mere med deres ellers velfungerende format, da det ellers bliver en kende ensformigt.

★★★★☆☆

Skriv et svar