Interview

Roskilde Rising – Debbie Sings: »Det er bare rimelig underlig musik – og det ved jeg godt«

Debbie Sings har allerede optrådt på Heartland Festival denne sommer. forud for hendes debut på Roskilde Festival. Foto: Rene Dyhr
Skrevet af Simon Freiesleben

Forud for hendes debutkoncert på Roskilde Festival har Undertoner talt med Sophia Hage, som står bag det larmende og legesyge elektroniske soloprojekt Debbie Sings.

Der er kun en lille uges tid til portene til campingarealerne på Roskilde Festival bliver åbnet, da det lykkes Undertoner at fange Sophia Hage over en telefonforbindelse til en snak om hendes nært forestående debutkoncert på festivalen under kunstnernavnet Debbie Sings. Alligevel fortæller hun, at hun faktisk ikke for alvor er begyndt at glæde sig endnu. Det har hun nemlig alt for travlt til.

»Jeg mangler stadig at få styr på så mange ting. Lige nu er jeg ved at fixe en hel masse, men når der er styr på det hele, så tror jeg, at jeg begynder at glæde mig,« siger hun og fortsætter med at forklare, hvad der er årsagen til det høje stressniveau:

»Jeg har simpelthen ikke helt nok materiale endnu, så jeg sidder faktisk stadig og laver musik. Det er virkelig i sidste øjeblik, at det hele bliver klart.«

Jeg tænkte faktisk godt på hvordan man mon bliver booket til at spille Roskilde, når man kun har udgivet to sange. Kan du løfte sløret for den proces?

»Jeg skal nok finde på et eller andet, som kommer til at vare 45 minutter. Ej, hvis jeg lige skal være seriøs, så havde jeg omkring 25 minutters materiale, da jeg blev booket. På Heartland var mit sæt på omkring 36 minutter og lige nu har jeg små 40 minutters materiale klar.«

Glamrockeren T-Rex har lagt navn til projektet

Hvis ikke du kender til Debbie Sings endnu, så skyldes det formentlig, at projektet kun har eksisteret i et lille års tid. Før det var Sophia Hage blandt andet en del af det kortlivede DIY-popband Jenny, som kun nåede at udsende to stærke singler, før de gik i opløsning igen. Navnet Debbie Sings går dog noget længere tilbage, forklarer hun selv:

»Det går faktisk way back til dengang jeg var 13 år og mit yndlingsband var T-Rex. Min yndlingssang med dem hedder ”Deborah” og så lavede jeg et ret indieagtigt hjemmeprojekt, som jeg kaldte Deborah Sings. Men da jeg skiftede guitaren ud med en computer, så lød Debbie bare mere EDM end Deborah.«

Det er helt nyt for Sophia Hage at skulle navigere gennem musikbranchen som solokunstner – og læringskurven har været hård, fortæller hun. Egentlig skulle hun have haft en EP klar allerede nu, men da hun selv indspiller, mixer, producerer og laver stort set alle andre opgaver omkring projektet selv, så nåede hun simpelthen ikke at blive færdig, før hun begyndte at blive booket til at spille koncerter. Og derfor skulle et liveshow selvfølgelig også skrues sammen fra bunden af:

»Jeg laver selvfølgelig popmusik, men det jeg har udgivet er meget blødt i forhold til mit liveset. Det er bare rimelig underlig musik – og det ved jeg godt.«

Folk skal have det grineren i en tid, hvor så meget ikke er grineren

Nu er vi jo lidt i gang med at snakke om din musik, så lad os blive lidt ved det. Du siger selv, at det er ’rimelig underlig musik’ …

»Kun noget af det! Det er ikke alt sammen underligt. Det er jo sådan en blanding af alt muligt på én gang, som godt kan være lidt svært at fordøje. Men det er også det, jeg godt kan lide ved det her projekt. Der var ikke nogen ide fra starten, det er bare en blanding af alt det, jeg godt kan lide,« svarer hun og fortsætter:

»For eksempel havde jeg en ret vild dubstep-periode og hvis mit projekt var mere strømlinet, så havde jeg ikke pludselig kunne tage dubstep ind. Men her føler jeg, at jeg bare kan tage det med ind selvom det måske ikke virker for så mange andre end mig og det bliver for kaotisk.«

Når vi lavet de her Rising-interviews, så har vi en tradition for at bede kunstnerne om at sætte tre ord på deres egen musik. Hvordan vil du selv beskrive den musik, som du laver?

»Åh, nej … Det er virkelig svært. Jeg tror, at jeg laver glad musik. Det er bare virkelig ikke min stærke side at snakke om min musik på den måde. Men jeg tror også, at der er noget eskapistisk over min musik. Jeg ser det lidt primært som et live-projekt, så jeg vil jo bare gerne have, at folk har det grineren i en tid, hvor der er så meget andet, der ikke er grineren.«

Så er det hvad folk kan forvente, hvis de kommer og ser dig på Roskilde? En glad og grineren fest, som man kan glemme alle bekymringerne til?

»Det kommer i hvert fald til at blive højenergisk fra start til slut. Jeg har ét nummer, som chiller en lille smule, men det går stadig 200 BPM. Ellers har jeg skrottet alle de stillere numre, som jeg arbejdede på tidligere på året. Det er stort set bare et show, der kører med 150BPM+ i 45 minutter – så det bliver forhåbentlig sjovt!« svarer Sophia Hage og fortsætter:

»Jeg glæder mig virkelig til at få lov til at spille musik på så store højtalere. Jeg håber, at det kommer til at larme. Det er jo bare mig, der står deroppe på scenen med en lille pult og en mikrofon, så jeg håber virkelig, at der kommer en fed fælles energi mellem mig og publikum. Men ikke på den der måde, hvor folk klapper efter hvert nummer – så bliver jeg sygt genert!«

Fra Texas til Roskilde

Da først EP’en var blevet udsat og et liveshow i al hast skruet sammen, så kulminerede det hele i marts måned med en tur til branchefestivalen SXSW (South By Southwest) i Austin, Texas. Her kommer musikbranchefolk fra hele verdenen for at se, om de kan opdagede de næste store talenter før andre. Sophia Hage fortæller, at det var en stor oplevelse at spille i Texas – men også en kaotisk proces:

»Jeg har aldrig spillet i udlandet før – heller ikke med mine gamle projekter. Så det var en kæmpe ting for mig at opleve. Men det var også lidt en oplevelse af, at jeg væltede over mig selv hele vejen derover. Jeg kom for eksempel til kun at bestille håndbagage på turen derover, så jeg havde ikke noget at have mit gear i. Heldigvis reddede mit pladeselskab og min booker mig,« fortæller Sophia Hage og fortsætter:

»Der er bare noget andet at være solokunstner end at være i bands, som jeg tidligere har været. Derfor var det ret vildt at komme til Texas helt alene og skulle finde rundt i Austin, hvor der var overdrevet mange mennesker. Men det var vildt grineren at spille derovre, samtidig med at det var lidt overvældende. Det er jo en branchefestival, så man ved, at folk er der for at bedømme én.«

Det er jo to store milepæle for dig – din første koncert i udlandet og dit første show på Roskilde Festival. Men hvad er egentlig størst for dig?

»Det er stort på hver sin måde, hvis jeg skal komme med et lidt diplomatisk svar. Texas var stort, fordi jeg aldrig har spillet i udlandet før og så føltes det bare som et stort sted at spille. Roskilde er stort på en anden måde, for her ved jeg, at de folk der betyder noget for mig, de kommer. På Roskilde kan jeg ikke gemme mig på samme måde, hvis jeg fucker op. Det gør mig nervøs på en anden måde.«

Hvad er dit forhold egentlig til Roskilde Festival?

»Jeg var der gennem alle mine år i gymnasiet, men det er jo ved at være lidt tid siden. Efterfølgende har jeg faktisk kun været der én gang. Så jeg har ikke noget sindssygt stort forhold til Roskilde Festival, selvom jeg godt kan lide at være der. Det er altid hyggeligt, men allerede året før corona var jeg allerede afsted på en lidt mere ’voksen’ måde, hvor jeg ikke sov derude.«

Når jeg har talt med Rising-artister tidligere, så har de ofte talt om, at de prøver at have en eller anden lille overraskelse eller noget ekstra med i ærmet til Roskilde Festival. Men hvis du nu har ny musik med, som ikke har været spillet før, så kan man jo sige, at du faktisk har en overraskelse med der?

»I starten havde jeg en masse ideer til, at der skulle ske alt muligt særligt, men lige nu skal musikken bare laves færdig og så må vi køre den hjem på det og på mine visuals. Jeg kan godt mærke, at når jeg snakker med andre, som skal spille derude, der allerede har haft sidste øver og som har stylister eller set-designere inde over, så får jeg det lidt angst. Så tænker jeg oh shit

Du har jo heldigvis fået et ret taknemmeligt spilletidspunkt om aftenen, hvor folk er klar til at feste og give den gas.

»Ja, det er jeg rigtig glad for. Det betyder bare alt. Det havde været ubehageligt for mig, hvis jeg skulle spille som den første midt på dagen i bagende solskin. Jeg har én gang før spillet udendørs i fuldt dagslys og det var bare rigtig underligt. Min musik er meget afhængig af, at folk er et sted, hvor folk har lyst til at feste. Jeg ser ikke mig selv som én, folk skal stå og kigge på hele tiden – jeg er mere inspireret af DJ-kultur og den musik jeg laver har ofte ikke vokal på. Musikken er lavet til at danse til og derfor tror jeg ikke, at formatet kan holde på andre tidspunkter end når det er mørkt.«

Du siger, at du mest ser dig selv som livekunstner, men hvad med din EP. Kan du løfte sløret for det projekt?

»Hele det her år har bare været en så kaotisk omgang, siden jeg startede Debbie Sings op sidste sommer. Egentlig skulle EP’en have været færdig for længst, men så begyndte jeg også at skulle spille live, så der har bare været rigtig mange ting på samme tid – og jeg har ikke rigtig nogen til at hjælpe mig med noget endnu. Derfor mixer og producerer jeg det meste selv, så det tager rimelig lang tid,« svarer Sophia Hage og fortsætter:

»Men der er en EP på vej, jeg har bare haft svært ved at følge med samtidig med, at jeg skulle lave et live-setup. Selvom jeg næsten har 45 minutters musik nu, så er meget af det jo udtænkt til at fungere live. Så når Roskilde er færdig, så skal jeg i gang med EP’en igen. På et tidspunkt kunne det være fedt at arbejde sammen med nogle folk om det her, for jeg føler mig indimellem lidt kørt ned efter det her forår. Ved siden af musikken så går jeg jo stadig i skole og skal tjene nogle penge. Jeg mangler virkelig nogle timer i døgnet, så efter Roskilde skal jeg finde en mere bæredygtig måde at gøre der her på.«

Du kan opleve Debbie Sings mandag aften klokken 22.30 på Countdown Scenen.

Skriv et svar