Interview

Roskilde Rising – Gabestok: “Jeg synes, at der er en styrke i morbiditeten – det her med at grine elendighederne i fjæset”

Foto: Adriana Zak

Gabestok er et af meget få metalnavne, spiller på Rising i år. Men metal er måske også en for snæver kasse til gruppens syrede, genre-agnostiske tunge toner, der gennemsyres af sort humor.

Kigger man på årets program på Rising og Countdown, er der langt  mellem metalnavnene på dette års Roskilde-optakt. Alligevel har det dansk-sprogede metalband Gabestok fået listet sig på plakaten. Brutalitet, nihilisme og al uretfærdighed i verden er omdrejningspunktet for duoens gadekryds af metal-subgenrer, der nægter at falde indenfor velafgrænsede metalkasser af ”trash”, ”doom”, ”black” og ”død”. Gruppen er heller ikke bange for at afsøge inspirationer udenfor de tunge toner – undertiden sniger der sig også indflydelser fra psych og et 70’er-horror-orgel ind i lydbilledet. Om det er duoens agnostiske tilgang til metalmusikken, der har landet dem en billet til Rising, skal vi ikke gisne om. Vi havde til gengæld fornøjelsen af at træffe trommeslager DØ telefonisk til en snak om hans og bandmakker Fleeps (vokal, guitar) forventninger til årets Roskilde-optræden.

Tredje gang er lykkens gang

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at verden er gået glip af to gange Roskilde-festival, men vi er også gået glip af to gange Gabestok på Rising: »Vi var booket til 2020, og det var jo Corona-året. Roskilde er jo noget af det største, så vi var ærgerlige over, at vi skulle pakke det ned for det. Så er der gået to år, og vi har fået lov til at spille på samme scene igen – det passer os egentlig meget godt, vi er ikke sådan nogen, der skyder afsted hurtigt og er kommet videre til noget. Vi er rigtig glade for at spille på Rising.«

På trods af, at Gabestok ifølge DØ ikke »skyder af sted«, har skolekammeraterne ikke stået stille under nedlukningerne af kulturlivet:» Vi har udgivet en EP og et helt album siden da og indspillet imens, så der er også mere på vej. På den måde har vi brugt tiden konstruktivt på noget andet. Vi har ikke spillet så meget live, vi har ikke lyst til at spille koncerter med siddende publikum – det synes vi ikke egner sig så godt til vores musik. Den periode, hvor der var lukket, fravalgte vi live-shows og dedikerede i stedet tiden til at optage ny musik, som vi også kommer til at spille på Rising. Der kommer en del nye sange.«

Syre og metal

Udover de nye sange kommer Roskilde-showet primært til at bestå af numre fra Tre(2019) og En Gang Rådden, Altid Rådden (2021). Men hvor især Tre var mere nedbarberet og rå, følger det nye materiale den mere melodiske tilgang til metallen, som bandet udforskede på En Gang Rådden, Altid Rådden. Synthesizer, high-pitch vokaler og især orgel er med til at give det nye materiale nogle nye syrede aspekter. »Det nye materiale er mere melodisk og bedre komponeret. Det skulle være lidt mere en rock-plade – det er den så ikke helt blevet – men den har noget psych-rocket over sig.«

Denne kombination giver mening, når DØ kommer med en lang liste af bands, som han og Fleep selv lytter til. Fra Mayhem til Roky Erickson, fra Amebix til Grateful Death – det er mødet mellem den brutale metal og den flamboyante syrerock, der er en kerneingrediens i Gabestoks opskrift. De to skolevenner har dog delt musik størstedelen af livet og er ikke bange for at eksperimentere med genrer langt ud over metal.

Fascinationen af især skandinavisk syrerock har været kernen i det uudgivne materiale. Det bliver dog ifølge DØ helt sit eget, når det får en tur gennem Gabestoks forstærkere.

Man behøver ikke tage ting så højtideligt

I et forsøg på at spørge ind til, hvordan Gabestok har det med, at de af og til opfattes som en smule humoristiske (Undertoner har bl.a. kaldt På Herrens Brakmark (2020) årets mest underholdende metaludgivelse), kommer jeg meget pinligt til at kalde Gabestok et blackmetalband. Jeg fik til gengæld en fantastisk belæring om Gabestoks holdninger til genrer og ironisk distance:

» Vi spiller jo ikke genre-orienteret true black metal, vi er faktisk pænt ligeglade med genrer. Vi vil gerne lave musik, der er nysgerrigt – man skal ikke tage ting så højtideligt. Det ville virke påtaget, hvis vi skulle stå og føle den her musik på sådan en ophøjet og selvhøjtidelig måde. Der må gerne være, ja ikke en distance – vi mener det, også når vi står på scenen, det skal være vredt og energisk. Men nogle gange sniger der sig en morbid humor ind. Jeg synes, der er en styrke i morbiditeten, det her med at grine elendighederne op i fjæset.«

Det store kutte-klædte live-arsenal

Ovenpå to år med nedsat live-aktivitet er spillelysten hos Gabestok mærkbar:» På Roskilde glæder vi os ekstra til at spille. Normalt er vi fire, men vi har taget en ekstra mand med, så vi bliver fem på scenen og kan bedre fylde nogle numre ud, end vi plejer. Ham den ekstra, vi har med, kan spille saxofon, så det kommer vi også til at lege lidt med til Roskilde-showet. Så man kan i hvert fald forvente et show, vi aldrig har spillet før.«

For at bibeholde håndlanger-musikernes anonymitet, bærer de kutter på scenen. Men ellers er Gabestok ikke et pompøst live-band – det skal helst være nede på jorden og oprigtigt, når de spiller:» Vi vil helst ikke have for meget gøjl med. Men de folk, der spiller sammen med os live, de får en kutte på, for at bevare noget anonymitet. Men rent visuelt i et live regi er der ikke en kæmpestor plan – vi er mere til små, velfungerende virkemidler. Det skal helst virke ægte og reelt. Vi skal være dem, vi er. Det er musikken også.«

Står det til DØ, skal det mest fremtrædende visuelle virkemiddel helst være rigeligt rødt lys – ligesom på Mayhem.

Gabestok er som sagt et meget ensomt metalnavn på Rising-scenen i år. Men Roskilde er ikke den eneste festival med mere eksperimenterende bookinger, som også har givet plads til Gabestok:» Vi har altid været sindssygt privilegeret. Vi blev bl.a. inviteret til Alter sidste år, en festival der præsenterer noget musik, der går lidt mere under radaren, og det at få lov til at spille der som et band, der ofte bliver kategoriseret som metal, føler vi os enormt privilegerede over – det samme gælder Roskilde. Vi er enormt taknemmelige og stolte over at indgå i sådan en festival. Jeg ser det, som at vi har fat i noget af rigtige.«

Inden vi lægger på, kommer DØ med tre metal-anbefalinger fra Roskildeprogrammet: Circle, Afghan Express og Robert Plant and Alison Krauss. Men han skal også til HVAD. Lidt fest skal der jo være.

Skriv et svar