Koncerter

Roskilde Festival 2022: Squid, Pavilion

Foto: Mathias Kristensen
Skrevet af Simon Freiesleben

De britiske megatalenter virkede trætte og fik først alt, alt for sent fat i publikum på Roskilde Festival.

Foto: Mathias Kristensen

Det var allerede et lidt bekymrende tegn, da det meget korte og meget improviserede lydtjek fandt sted så sent, at det skred ind over den planlagte koncertstart på trods af, at det kun tog få minutter. Og de bange anelser blev desværre bekræftet, da lydbilledet under hele Squids koncert på Pavillon var så mudret, at mange af nuancerne i briternes detaljerige musik forsvandt sporløst.

Det hjalp heller ikke på energiniveauet foran scenen, at briterne virkede underligt uoplagte og trætte. Bevares, de spillede godt og et startnummer som “Sludge” burde kunne sætte gang i enhver god postpunk-fest. Men fremstrålingen var langt mere ti-minutter i lukketid på kontoret end bragende lørdagsfest. Forsanger og trommeslager Ollie Judge var den eneste af de fem medlemmer, som virkede til for alvor at have lyst til at være der.

Vi var altså langt fra det sveddryppende inferno af en koncert på Loppen, som Squid spillede sidste vinter. Under teltdugen stod publikum istedet blot og groovede lidt på stedet, mens Squid tromlede afsted med deres ekvilibristiske funkpunk på numre som “Paddling” og “Undergrowth”. Når Squid er bedst, så lyder de som et herligt støjende miks af bands som LCD Soundsystem, Talking Heads, This Heat og Modest Mouse, men på Roskilde Festival lod forløsningen vente på sig. 

Vi skulle først igennem det nye nummer “Fugue” (som endnu ikke er udgivet) og den herligt groovy “Boy Racer,” før det var som om, at bandet vågnede op til dåd og endelig gav publikum det, som de higede efter. For på den afsluttende trio af “G.S.K.”, “Pamphlets” og “Narrator” – hvoraf de to sidstnævnte optog en tredjedel af kvintettens spilletid – blev der endelig for alvor blev tændt op under publikum. 

Pludselig viste briterne, at de stadig kunne bide fra sig. Selvom der ikke var meget kontakt til publikum fra scenen og bandet havde skåret det meste af fedtet fra ved eksempelvis helt at springe introen til “Paddling” over, så virkede de nu tændte og legelystne. Det kvitterede publikum på ved at gå i ekstase over den højenergiske rockfest, som nu fandt sted. Det blev aldrig til decideret mosh-stemning, men der blev givet los og danset i vilden sky. 

Dermed fik Squid også styret koncerten sikkert i havn på den afsluttende tredjedel, men alligevel var det en lidt skuffende fornemmelse, man gik derfra med, når man ved, at de har format til så meget mere. Selvom deres musik nok aldrig vil egne sig til den form for hyper-ekstroverte energiudladning, som eksempelvis landsmændene Idles brillerer med, så savnede jeg simpelthen noget mere dynamik og kontakt med publikum under koncerten. Og så kan jeg stadig undre mig over, hvorfor der ikke er plads til et nummer som “Houseplants” på et festivalsæt, hvor bandet kun havde otte numre at gøre godt med.

★★★½☆☆

Skriv et svar