Koncerter

ALTER Dinner Experience x Sadopimp, 26.08.22, ALTER 2022, Århus

Foto: Natalie Black

Grindcore og gastronomi. Er det et genialt og givende koncept, eller er det et dumt eksperiment blot for eksperimentets skyld? ALTER tillod sig i hvert fald at stille spørgsmålet på årets festival. Her får du Undertoners svar.

Jeg sætter mig på bænken foran en vilkårlig tallerken på pladsen tættest ved forstærkerne og trommesættet. Der er dækket op til lige knapt tyve gæster i det lige lovligt oplyste, men ellers fint pyntede lokale. Foran mig ligger et kort med dagens menu samt et sæt ørepropper. Er det her en middag eller et metalshow? Er det her en mad- eller koncertanmeldelse? Bare rolig. Jeg befinder mig på ALTER 2022, og her er der ikke noget enten eller. Her er både og. 

Da alle har fundet deres pladser går grindcorebandet Sadopimp mere eller mindre straks i gang. De første par dage på ALTER 2022 var lydniveauet ikke decideret lavt, men det var heller ikke helt så højt, som man måske kunne have ønsket. Det tager de gevaldigt revanche for med Sadopimp. Thank god, for de udleverede ørepropper, for jeg havde glemt mine egne. Bandet starter i et langsomt, sludgy tempo, næsten doom-agtigt, og det er virkelig højt. De har endda peget deres monitors ud imod publikum, men det er faktisk lidt tiltrængt med en koncert, der virkelig kan mærkes ikke bare i ørerne, men i basfrekvensernes rystelser i gulvet. Jeg havde da også regnet med at lige netop ALTER Dinner Experience – en kombineret spise- og musikoplevelse – skulle blive det absolut mest ekstreme, festivalen havde at byde på. Både når det kom til at eksperimentere og lege med format, men så sandelig også bare med hensyn til musikken. Jeg fik heldigvis ret i min antagelse.

Mens forsangerens gutturale brøl og den brutale guitarstøj, der er til at skære i, driver ned af væggene som okseblod, serveres den første anretning af vegetariske tre-retters menu. Det virker grotesk, at der under dette soniske angreb kommer velklædte tjenere ind med hvid naturvin, en gazpacho/bloody mary-crossover og agurk-dild-og-yoghurt salat pyntet med østersblad og salturt. Et kort latterudbrud er den eneste reaktion, min krop kan fremprovokere ovenpå konceptets absurditet. Det virker næsten latterligt. Men den kontrast, der er mellem de svedende metalmusikere, der bæller øl, og den fine friskhed, der er at finde i både dild og selleri, virker efterhånden til at være definitionen på ALTER. De trækker den virkelig til grænsen med det eksperimenterende her, men jeg må ærligt indrømme, at jeg nyder det rigtig meget. Vinen (2021 Torlit fra Les Salicaíres) er lidt til den søde side, hvilket tager noget friskhed ud af forrettens helhed, men til gengæld bliver den samlede ret måske balanceret af det ekstremt sure band? Okay, det er at strække den, men heldigvis går hele herligheden så hurtigt, at tallerknerne fjernes igen, næsten til takten af bandets hurtigere og hurtigere musik.

Sadopimps tempo er nemlig kun gået én vej, og det er op. Det er blevet mere hardcore/grind-agtigt, og deres forsanger spæner rundt i den hestesko, som bordene danner. Sveden drypper på gulvet. Det er dog ikke, fordi han stjæler al opmærksomheden, bassisten og guitaristen tramper også på stedet og svinger deres tunge instrumenter som var det en rød fane på 1. maj. Ligeledes er trommeslageren bandets svar på Zeus, som han kaster lyn og tordenskrald ned på skind og bækkener, så det brager og runger. Det er meget fedt, hvordan musikken, omend hele tiden brølende, højlydt og aggressiv, er meget omskiftelig i sit udtryk og især varierer i hastighed, men også fra det dronende stemningsmættede til det mere riffbaserede. 

Allertungest bliver det indtil videre op til hovedretten. Det er højst sandsynligt et tilfælde, men jeg smiler lidt ved tanken om, at timingen musikken og maden i mellem er tilrettelagt helt perfekt. At rødvin og majskolber indsmurt i bbq-sovs og whisky er parret med Sadopimps groveste nummer virker for godt til at være sandt. De dybe smage til de dybe toner. Brølene er blevet ledere, musikken mere brutal. Det dyriske i bandets udtryk – musikalsk som fremtoningsmæssigt – er en genial spejling af os spisende gæster/publikum, som nu må sidde med fedtede fingre og spise majskolber med hænderne som barbarer. 

Der er dog ingen tid til store portioner, og min tallerken bliver taget væk under mig, mens jeg stadig har mad i munden. Det her arrangement er ikke tænkt som den ultimative spiseoplevelse. Det er nok nærmere tænkt som et eksperiment, der skal undersøge hvor meget man kan presse mennesker, ved at sætte dem i en relativt normal situation og så gøre den ekstremt unormal. Helt konkret ved at få en fuldvoksen mand til at skrige mig op i ansigtet som en stukket gris og et band til at trykke metalspeederen i bund ved, hvad der føles som +100 decibel, mens jeg blandt andet indtager friske ærter, kartofler, grønne bønner og en 2021 La Lumiere fra Val de Combrès. 

De to ekstremt kontrasterende segmenter af ALTER Dinner Experience giver noget til hinanden ved at presse sanserne til det yderste. Og ved at påvirke sanser, der normalt ikke skal arbejde på samme tid. Øjnene og ørerne, der primært har deres fokus på Sadopimp, og munden og næsen, hvis opmærksomhed er rettet mod traktementet fra Emil Olander (vinimportør) og Magnus Malmros (kok og biodynamisk kok). Sanserne er på en vanvittig form for overarbejde, og de er virker hypersensitive, fordi min krop hele tiden skal reagere på en af dem. En krydret duft i næsen, så et tordenskrald af et Tony Iommisk dødsriff i øregangen, for så at tungen mærker creme fraichens forfinede syre, inden mine øjne reagerer på, at en behåret mand i bar kasse nærmest slår kolbøtter en halv meter fra mit ansigt. Det er virkelig fornøjeligt at opleve, hvordan man kan blive så rundforvirret af aftensmad kombineret med lidt musik. Det er en ret unik oplevelse. Stressende, bevares, men også underholdende og syret (på den gode måde). 

Men de to segmenter tager også noget fra hinanden. Kaosset, forvirringen gør også at opmærksomheden konstant flakker fra venstre til højre. At man ikke rigtig når at dvæle ved det fede trommefill, at man ikke rigtig formår at finde ud af, hvilken frugtnote der gemmer sig i grenache noir-druen. Det betyder kort sagt, at man ikke får det mest optimale ud af nogle af delene. Det tror jeg egentlig heller ikke, er konceptets mission, men det bør i al fald nævnes, at maden havde været nemmere at nyde med mere afdæmpet baggrundsmusik, og Sadopimp havde haft et bedre publikum i en beskidt, intim kælder.

Lige som det bliver tid til desserten, stopper Sadopimp. Cirka tolv tomme pilsnere ligger spredt ud på gulvet, og der er plamager af sved her og der. De er fuldstændigt udkørte efter cirka fyrre minutter. Det er egentligt forståeligt med deres ekstremt overbevisende blanding af psykotisk grind og mere doomy, grooveorienterede stykker, der kunne lyde som Black Sabbath fanget i et torturkammer. Men det er også lidt ærgerligt. For som desserten kommer ind, og man pludselig kan tage ørepropperne ud og snakke med sine medspisere, forsvinder noget af magien. Sadopimp var overvældende, og de var halvdelen af ALTER Dinner Experience, men til trods for forrygende mad, er det bare, som om der mangler noget i den sidste tredjedel af middagen. Det føles pludseligt ordinært, og det er jo i virkeligheden det sidste, man skulle føle på den her festival. Jeg tager dog fuldstændigt hatten af for bandet, som jeg tror, ville falde døde om, havde de taget endnu et nummer. 

Alt i alt har det dog været en af de vildeste og mest ekstreme oplevelser, jeg har haft. Derfor tager jeg selvfølgelig også hatten af for konceptet som helhed. Langt hen ad vejen kom ALTER i mål med deres eksperiment, og jeg tror, de fik presset alle i rummets sanser til det yderste. Jeg er glad for, at der ikke er ekstremmetal ved øresønderrivende volumen, hver gang jeg spiser aftensmad, men det var en oplevelse, jeg da vil anbefale de fleste at prøve bare en enkelt gang, skulle denne mulighed nogensinde opstå igen. Det var ikke den mest optimale spise- eller koncertoplevelse, men eksperimentet, kombinationen af de to ting var rejsen værd i mangefold.

★★★★½☆

Fotos af Natalie Black

Skriv et svar