Koncerter

HVAD, 06.08.22, Badesøen Festival, Albertslund

HVAD @ Badesøen Festival 2022
Skrevet af Søren Hansen

Undergrundslegenden Kid Kishore aka HVAD var på hjemmebane i Albertslund, men hans nyeste lydeksperimenter kom aldrig for alvor ud over scenekanten.

I går var en smuk dag. Eller sagt på F. P. Jac’sk: jorden eksisterede sommer. I et lille bolsjestribet cirkustelt dukkede en mand i kjortel op bag et bord med fire klangskåle og et virvar af elektronik. Manden var HVAD aka Kid Kishore, en undergrundslegende kendt for at stå bag det mytiske pladeselskab Syg Nok Records og gruppen Albertslund Terror Korps, blandt meget andet. I går var der dog skruet godt ned for det ultrarytmiske islæt, der ellers har præget hans hidtidige karriere og dem der forsøgte sig med at headboppe og vippe med fødderne måtte hurtigt give fortabt.

I stedet var den indiskklingende atmosfære bragt i højsædet med klangskålene som det centrale element. De havde klang som kirkeklokker, hvilket dog var til at overhøre, da de blev fundamentalt forvrængede gennem det elektroniske system, som HVAD skruede uafladeligt på. Sådan som han med koncentreret mine gik rundt og slog skålene an, fik jeg en fornemmelse af noget højtideligt. At det var et slags mystisk ritual, jeg var vidne til. Som om han styrede et apparat, der kun virkede hvis den helt rigtige kombination af lyde blev fremført. 

Så satte han en vinylplade på, som ikke lod til at indeholde meget andet end vinylstøj, der blev forstærket og behandlet og lagde sig ind mellem lyden af knitrende metal og sydende percussion. Koncerten er én lang fritflydende performance, hvor musikken på nuværende tidspunkt er blevet så fremmedartet og lydene uigenkendelige, at jeg forgæves prøver at klamre mig fast til perkussionsrytmen fra de tablaer og trommer, der af og til dukker op. Lydene veksler fra brusende bølger der stormer i støj til hyperaktive insekter dybt inde i junglen for derefter at knuses i lyden af isbjerge der knækker og dommedagsklokker der runger ude fra havet. 

Med et er det slut og ganske uimponeret går HVAD af scenen ud af teltet gennem publikum med en Classic i hånden til ekstranummer-råb, der føltes lidt absurde. 25 minutters støjmeditation var ovre og for mig var det hverken fugl eller fisk. Jeg ville have foretrukket den mere breakbeatorienterede og anarkistiske del af hans repertoire i stedet for denne lidt udflydende ambience. Det er muligt, at andre havde en stor oplevelse, hvis de var til den slags, men jeg må nu trods alt anmelde koncerten efter egen holdning. Derfor giver jeg koncerten tre store tja’er.

★★★☆☆☆

Fotos af Daniel Nielsen.

Skriv et svar