Koncerter

Tirzah, 27.08.22, ALTER 2022, Århus

Foto: Natalie Black

Tirzah eksperimenterede med rammerne for sine egne sleazy R’n’B indspilninger i Alters hospitalskantine – om end det først ramte helt plet til sidst.

ALTER er en festival, hvor det gængse format skal udfordres og som skaber et rum, hvor musikken kan opleves i nye rammer. Man fornemmer nærmest, at det er et succeskriterie, at man ikke får, hvad man forventer. Det samme gjaldt for engelske singer-songwriter og elektroniske kunstner Tirzah, der med akkompagnement fra Coby Sey og Momoko Gill fremførte mere nedbarberede og jazzede versioner af hendes melankolske, til tider tunge eksperimenterende R’n’B.

Som lørdag aftens måske største trækplaster var den nedlagte hospitalskantine godt pakket, da trioen indtog den svagt blåligt oplyste scene. Gill bag trommesættet og Sey bag synthesizeren. Det var med intens øjenkontakt mellem Sey og Gill, at de indledte et free-jazz’et mash-up af Tirzahs diskografi, der bl.a. indeholdt brudstykker af “Make It Up” og “Go Now” i en off-beat og tilbagelænet udklædning, mens Tirzah selv stod roligt med lukkede øjne og fyrede laissez-faire vokal-riffs af med hendes sjælfulde vokal.

Det blev udnyttet til fulde, at der var to multiinstrumentalister på scenen, der kunne omforme Tirzahs besnærende R’n’B til nye, af og til kun svært genkendelige kompositioner – der var ikke et nummer, der blev udført fladt i studieversionens facon.  Der var skruet op for guitaren på “Sleeping”, så den fik et mere rocket – næsten grunget – udtryk, der skabte en virkelig god kontrast med Tirzahs meget blide og lyse vokal. Flere af numrene blev udført næsten kun med percussion, med en blanding af organiske trommer, en syntetisk snare og Tirzah selv på et bækken og diverse småinstrumenter, der bidrog til den mere organiske ambience.

Det blev dog af og til en smule for tilbagelænet især i fremførslen. På trods af smukke harmonier vokalharmonier på “Ribs” og “Gladly” forsvandt Tirzahs stage-presence af og til en smule i hendes kølige og afslappede tilstedeværelse. Ikke på den måde, hvor det ikke føltes nærværende, men det blev bare en smule ensformigt, når der ikke var nogen dyb bas eller kraftig lyd til at spille med en forsanger, der primært stod med lukkede øjne og nød at synge. Generelt var der bare nogle ting, der lå lidt for lavt i mixet, specielt vokalen, som egentlig burde være fokuspunktet, og til min egen personlige skuffelse led et ellers fantastisk nummer som “Tectonic” også under, at den sleazy synthbasgang, der ellers binder nummeret sammen ikke kunne høres.

Den måske lidt for stille og rolige stemning blev dog vendt 180 grader på koncertens sidste 3-4 numre, hvor der blev skruet op for både lyden og temperaturen i rummet, efterhånden som de mange fremmødte fik gled i hofterne til “Devotion”, hvor de trippede vokaler fra Sey og Tirzah selv havde fået et ekstra skud sex med en intrigerende lilletromme-rytme, der virkelig løftede nummeret fra sin meget rolige, piano-bårne indspilning. Aftenens højdepunkt var dog den dubbede lukker “Hive Mind”, der lød mere bombastisk og som havde fået nogle ekstra synthesizer effekter på, der fik den i forvejen catchy synthmelodi til at være endnu mere hypnotiserende.

Da Tirzah ganske ydmygt gik af scenen stod man imponeret tilbage over at have oplevet en koncert, hvor der både var plads til det blide og det frække, og hvor der i sær var plads til at arbejde uden for rammerne af indspilningerne i kraft af det stærke akkompagnement – om end det ikke altid ramte helt plet.

★★★★½☆

Fotos af Natalie Black

Leave a Reply