Koncerter

Crack Cloud, 09.11.22, Loppen, København

Foto: Niclas Hawkesworth

Til trods for tour-træthed og tekniske udfordringer formår Crack Clouds art-punk altid at levere energi, nærvær og attitude nok til at inducere en tiltrængt mental nulstilling og ømme fødder.

Det er blevet november, det står ned i stænger og på disse dage med cirka en halv times dagslys, skal der altså ledes længe efter selv et lille lys i det skandinaviske vintermørke. Er man typen med hang til selvhjælpslitteratur eller bare så uheldig at stå i slipstrømmen for et ocean af irriterende, velmenende råd, har man sikkert hørt, at ens vinterkvaler kan lindres ved at lave en lille liste over tre ting, man glæder sig til eller er taknemmelig for på trods modvind fra sæsonernes skiften.

Tre ting er måske en anelse optimistiske for denne anmelder, men én ting, der kan få mig ud af mit vinterhi, er, at vi er velsignede med at N.A. artpunk-kunstkollektivet Crack Cloud betræder københavnsk grund hele to gange i år, denne gang på Loppen – et absolut velkomment gensyn efter deres besøg på Mayhem i maj.

Det er med nyudgivet materiale på bagen – som jeg vidst kom til at skamrose en smule – og med nyindkaldte kræfter bag instrumenterne at Crack Cloud får klemt alle ni musikanter ind på Loppens smalle scene, der er nu også tæller co-actet sangerinde/harpe-spillerinde Aga Ujma og hendes medsammensvorne saxofonist, samt en guitarist og en bassist, der i hvert fald er kommet til indenfor de sidste par måneder. Ny konstellation, nyt materiale: En spændende, men også farlig cocktail.

Crack Cloud kaster os hovedet først ind i Tough Baby – i et øjeblik troede jeg faktisk, at vi bare skulle have gaven af en live-gennemførsel af hele pladen, da det tunge skyts ”The Politician”, ”Costly Engineered Illusion” og ”Please Yourself” åbnede ballet. ”The Politician”s nedbarberede intro med tyk delay på guitaren og Zach Choys inderlige snakke-syngen giver en fantastisk spændingskurve til at Choy underspillet, men dramatisk smider flannelskjorten og sætter sig bag trommerne og lader nummeret bygge sig op til en brat overgang til den bragende tenor-saxofon på ”Costly Engineered Illusion” – pludselig kunne man mærke, at man stod på et tætpakket Loppen, som de marcherende, men vuggende trommerytmer så småt satte bevægelse i publikum. Nogle enkelte helt foran var endda ikke for stolte til at smide hænderne op til de ikonisk kitschede linjer »If you’re a real motherfucker, put your hands up high«, om end de ikke havde samme effektfulde kontrast gennem Aleem Khans megafon, som når gruppen har en kvindelig vokalist på.

Aga Ujma Bjørsk’e vokal gav et særpræget og interessant islæt til Crack Clouds marcherende og gennemskærende lyd og stod som en skarp kontrast mod Will Choys Gang of Four’ske guitar-riffs, der næsten spontant popper ind og ud af lydbilledet og skærer gennem marv og ben. Desværre kunne man dog godt mærke, at det var musikere, der endnu ikke var specielt vant til a spille sammen, man blev især opmærksom på hvor meget rytmisk finesse, der ligger bag en basker som ”Image Craft”, hvor tempoet simpelthen stak en smule af for Choy og Co. Det var på ingen måde frygteligt, men man savnede lidt det schwung, der normalt ligger bag nummerets voldeligt dansable guitarriff.

Nyt blod har det dog også med at avle kreativitet, og her fik mange af Crack Clouds i forvejen vanvittige crescendoer en ekstra tur gennem vridemaskinen med barbarisk, forvrænget saxofon, der skærer gennem marv og ben, mens Khan som en anden ond troldmand blander mystiske miksturer af sci-fi synths og uforståelige stemmer. Andre gange lod Crack Cloud instrumentation glide over i syrede, næsten dubbede passager, der gav plads til at Loppen kunne forvilde sig i Crack Clouds forførende rytme og bassektion. Her skal det også nævnes, at jeg fik irrationelt meget optur på over Khans innovative påfund: At spille bongotrommer med maracas.

Det var så desværre under Crack Cloud-evergreenen ”Philosopher’s Calling”, at der sker det, der ikke må ske. Imponerende nok lykkedes det Crack Cloud at sprænge en basstreng og ramponere deres amp samtidig. Takket være en rolig tekniker, et band der straks slår over i et ambient harpe jam og Zach Choys måske lettere letkøbte, men meget søde snak om recovery og sammenhold lykkes det at få bassen igennem igen. Man fornemmer, at Crack Cloud er lettere pinligt berørte over situationen og måske også lettere udmattede efter fire måneders tourné, men man er vel professionelle, og efter et korstegn over brystet fra bassisten og et par Ave Maria ruller vi igen.

Jeg vil gerne vide, hvilken gud Crack Cloud talte med, for så snart den nu charmerende mudrede bas brager gennem anlægget igen, har de straks genvundet det tabte momentum, og det ellers relativt reserverede publikum synes for alvor at få fødderne på geled. ”Criminal” formår på en eller anden måde at overgå sin studieversion med længder, Choys vrede kan ses fysisk og føles langt over scenekanten, når han vredt skriger ind i mikrofonen inden sangen flyder ud i dystre synths, kun afbrudt af eksplosioner af trommer og guitar. Lukker man øjnene, forfalder man til en urlyst om at blive opslugt af mørket.

Aftenens afslutning er dedikeret til vild dansepunk med ”Virtuous Industry” maniske tempo og horn og bandets skamrockende – ja, vel titelsang – ”Crackin Up”. Lettelsen og spilleglæden er til at fornemme fra scenen, især Choys scenenærvær er imponerende taget i betragtning af, at han er fanget bag trommesættet, halvt Adonis, halvt blæksprutte der med sine perfekt timede og nøje tilrettelagte slag på ko-klokke og skind er i total kontrol over festen fra sin trone bag den røde store tromme. Da bandet går af, har man i hvert fald fået varmen i sådan en grad, at et koldt november-regnvejr frister.

Selvom niveauet aldrig helt nåede det skalaspringende niveau som de viste, sidst de gæstede dansk jord, så leverede Crack Cloud trods tour-træthed og tekniske problemer en fænomenal koncert-oplevelse, en tiltrængt musikalsk katarsis i vintermørket. Jeg håber, at Crack Cloud får lov til at gå i tiltrængt og velfortjent vinterhi, når de er færdige med deres Europa-tourné, så de snart er tilbage på dansk grund for fuld force.

★★★★★☆

Fotos af Niclas Hawkesworth

Leave a Reply