Plader

Horse Lords: Comradely Objects

De Baltimore-baserede prog-rockere Horse Lords er aktuelle med et nyt, math-jazzet album Comradely Objects. Gruppens tekniske begavede og eklektiske påfund formår at være alt fra vellydende til enerverende – og hvem ved, måske er Comradely Objects soundtracket til din næste skak-aften eller udflugt til dit lokale galleri for samtidskunst?

Der er en eller anden kunst gemt i at træde den hårfine grænse i mellem at skabe eksperimenterende eller irriterende musik. Polyrytmik, eksotiske tuninger og intrigant, vævede cirkulære melodier kan både agere velkommen udfordring for lyttelapperne, lige så nemt som alverdens teknisk og musikteoretisk lir kan flyde ud i ligegyldige, unødige kompositioner. Eklektiske elementer, som pirrer øregangen, kan lige så nemt irritere dem. Det er dette sted mellem benovelse, bedøvelse og benign irritation at vi finder Baltimore-baserede Horse Lords nyeste skive Comradely Objects.

De amerikanske avant-rockere er famøse for deres dronende blanding af prog-rock, kraut, free-jazz og spøjse kompositioner spillet på skøre synths, specielt-tunede guitarer og dissonante horn. Åbningsnummeret “Zero Degree Machine” giver heller ikke nogen peg om at Horse Lords har tænkt sig at vige fra opskriften. Fundamentet er bygget op af en nedbarberet rytme, en skarp lilletromme og et subtilt bækken, der står i skarp kontrast til Max Eilbachers strategisk velplacerede, fuzz-bas. Owen Gardners hjemmelavede guitar stjæler dog det meste af fokusset med en kantet arpeggio-struktur, der gennem nummeret løber mere og mere fra rytmen op til det kaotiske blæser-crescendo.

På “Mess Mend” skrues der op for rocken med et sammensurium af country-rockede yee-pee-kay-yay guitarer og plingende keys over math-rockede trommer, som skaber dynamik i lydbilledet ved at ligge en anelse off-beat. Det har en fremmedgørende fornemmelse af både at være tilbagelænet og monoton, og samtidigt kan man især på pladens næste nummer “May Brigade” undre sig over om numrene på Comradely Objects er komponeret i en traffikprop – kakofonien af guitar og horn lyder i hvert fald som et artsy forsøg på aggressiv bil-larm – det skærer i ørerne, og jeg kan ikke finde ud af, om det er dybt intellektuelt eller bare godt og gammeldags irriterende.

Den tunge, langsommelige bas og det rislende vand med de spæde hi-hat slag på “Solidarity Avenue” giver dog et tiltrængt afbræk fra de – ja, næsten stressende – horn, og selvom det er et mere simpelt nummer end mange af pladens andre skæringer, giver det tiltrængt plads til rent faktisk at høre og værdsætte al den musikalske kunnen, som Horse Lords lægger i deres musik – på trods af nummerets noget beskedne spilletid på halvandet minut.

For selvom at Comradely Objects er virkelig velsmurt, velproduceret og indeholder uendeligt mange finurlige kompositionelle twists, drukner mange af detaljerne i Horse Lords’ dronende æstetik. Tag et nummer som “Mess Mend”, der rusker én rundt i hovedpine-inducerende variationer af 70’er rockede guitarsoloer, der både er energigivende og spændende og lytte til. Men man værdsætter det alligevel først efter en del gennemlytninger, fordi nummeret simpelthen udvikler sig så langsomt og spidsfindigt – det sniger sig ind på en, at det rent faktisk er pænt, kompleks jazz man lytter til. Det er absolut en kvalitet i sig selv, men jeg savner alligevel et eller andet element af overraskelse eller forstyrrelse, noget mere abrupt intensitetsvariation. Comradely Objects ligger i hvert fald for mig et sted, hvor jeg godt kunne ønske mig, at de var gået enten i en mere i-dit-fjæs catchy retning a la Beak>, eller havde lænet sig helt over i det skøre og humoristiske på Deerhoofsk maner.

De elementer af forstyrrelse, der er at finde på Comradely Objects fungerer med varierende effekt. De legetøjs-keyboard klingende klare synths på introen til “May Brigade” føles oprigtigt obskure og er et sjovt indslag, man tager med sig, når Comradely Objects har forladt ens øre. De dissonate staccato-blæsere, der er meget prominente på hele pladen, men især på numre som “Rundling” og “May Brigade”, falder derimod lidt til jorden. Man fornemmer, at intentionen er at skabe et mere voldeligt og gennemskærende element i den monotone, mathy jazz, men da Horse Lords blot lader saxofon-stykkerne cirkulere i melodierne, kommer de kun lige i nærheden af den overvældende effekt, et band som Black Midi formår at skabe, med det virkemiddel, at det ender mere som en mildt irriterende monoton støj. Førnævnte sax-crescendo på åbningsnummeret er dog en undtagelse, da kaos-hornene langsomt bliver bygget op gennem nummeret og får lov til at stå selv i egen dissonante glorie gennem hele outroen. Ikke for meget, ikke for lidt, men perfekt mængde trut.

De bragende båthorns-klingende blæsere er også et hit på pladens fantastiske mastodontnummer “Law of Movement”. Jeg er stor fan af den dramatiske, kimende højfrekvente støj, der optager nummerets første tre minutter. Det er næsten ambient ear-rape blandet med nogle synths, der lyder som om de hører til i en sci-fi film. De næsten 7 minutter sker der ikke noget nær så voldsomt, som på mange af pladens første numre, men den hakkende guitarrytme og de konstant diskret skiftende trommer får en til at falde i en behagelig trance, man så af og til brat vækkes fra af en aggressiv synths eller saxofon fra Andrew Bernstein.

Og det er egentlig det, jeg synes Comradely Objects kan. Det er et godt, absurd og mathy meditationssoundtrack, som altså virkelig kræver, at man beslutter sig for og er i humør til at sidde og lytte efter alle de tekniske og finurlige detaljer, der er gemt i numrene, som ellers godt kan føles en anelse monotone ved første ørekast. Ved nogle lyt sender Comradely Objects dig på en kosmisk rejse gennem et komplekst regnestykke, ved andre lyt irriterer de bilkøs-klingende horn dig så meget, at de distraherer dig fra resten af materialet – men på de fleste lyt føles Comradely Objects egentlig bare som velproduceret og teknisk godt konstrueret jazz-et progrock, der er perfekt underlægningsmusik til et spil skak eller måske en analyse af et Braque-maleri.

★★★★☆☆

Leave a Reply