Skribent - Anders Hjortkær Christensen

Plader

Tom Waits: Orphans

På ambitiøs og sprudlende vis stikker Orphans med sine 54 sange i mange retninger, men den hænger godt sammen, bl.a. i kraft af tematiske opdelinger. Opsamlingen er meget mere end summen af sine dele, og den er samtidig er smukt og ærligt portræt af en musikalsk legende.

Nyheder

Baby Woodrose-sideprojekt på vej med plade

Dragontears er navnet på Baby Woodrose-hovedmands nye sideprojekt, som udsender en plade til februar. En uge. Mere skulle der ikke til for medlemmerne i Dragontears at skrive og indspille numrene til pladen 2000 Micrograms From Home, som udkommer den 19. februar i det nye år. Bag det Dungeons & Dragons-lydende projektnavn gemmer sig Lorenzo Woodrose – sanger, guitarist og primær kreativ kraft i Danmarks mest populære syrerockband, Baby Woodrose.Sammen med et hold af musikalsk ligesindede fra bl.a. On Trial og netop Baby Woodrose har han skabt, hvad der tager prisen som det mest udsyrede, pladeselskabet Bad Afro nogen sinde har udgivet, fortæller Lars Krogh fra selskabet. Bad Afros beskrivelse af pladen peger så sandelig også i den retning. Ifølge et presseskriv skulle materialet på 2000 Micrograms From Home spænde over “apokalyptisk acid folk, kosmisk kærlighed i den dansksprogede “Hobittens drøm” til 16 minutters hypnotiserende hærg i sangen “Doors toPrescription”.” “Men hvor dopet det end lyder, kan Lorenzo Woodrose ikke skjule sit sangskrivertalent, og den blanding gør det til en spændende plade for Bad Afro,” fortæller Lars Krogh, som ellers er en smule tilbageholdende med informationer om det hemmelige projekt. “Der findes ingen bandbilleder, de kommer aldrig til at spille live, og der er ingen hjemmeside,” fortæller han.Mens vi venter på musikken, kan Undertoner servere sangtitlerne til det 40 minutter lange udspil. 2000 Micrograms From Home1. Microdot2. Borderline3. Hobbittens drøm4. Doubtstains5. The Doors of Prescription6. Heliodrone

Nyheder

Ryan Adams udgiver 8 plader

Med intet mindre end 8 nye “œplader” udvider Ryan Adams sit i forvejen bugnende bagkatalog. Den evigt produktive Ryan Adams spytter numre ud hurtigere, end man kan sige ’selvkritik.’ Det kan regelmæssigt besøgende på www.ryanadams.com hurtigt skrive under på. Adams er fra mange sider kritiseret for den manglende overensstemmelse mellem kvantitet og kvalitet. Du kan selv dømme, hvis du stiller ind på hans Cardinal Radio, hvor Adams har lagt intet mindre end otte plader til lytning. De otte plader følger i haserne på den 36 sange lange stream, som Adams lagde op for blot en måneds tid siden. Denne gang følger han trop med otte plader udgivet under tre pseudonymer, der hver især dyrker egne tilgange. The Shit spiller hillbilly punkrock med Chuck Norris-introduktioner, DJ Reggie er Ryan Adams som mc, mens WereWolph bevæger sig ud på meget, meget dybt vand med coverversioner af bl.a. Creed og Shania Twain. Lyt til The Shit, DJ Reggie og WereWolph Læs også Undertoners anmeldelser af: Ryan Adams: 29Ryan Adams & the Cardinals: Jacksonville City NightsRyan Adams: Love Is Hell pt. 1Ryan Adams: Love Is Hell pt. 2Ryan Adams: Rock N RollRyan Adams: Demolition

Nyheder

Støttekoncert for Ungdomshuset

Blue Foundation, Decorate.Decorate og Bichi spiller støttekoncert for Ungdomshuset – i Ungdomshuset – på torsdag den 2. november. Blue Foundation Gode råd synes efterhånden dyre for Ungdomshuset – den meget omtalte bygning på Jagtvej 69 på Nørrebro. Faderhuset har netop takket nej til det endelige købstilbud fra Fonden Jagtvej 69, og den 14. december er således stadig datoen, hvor bygningen skal være rømmet. Men der skal kraftigere slag til, for at Ungdomshuset sænker paraderne. På torsdag den 2. november kl. 21 kan du komme til tredobbelt støttekoncert for (og i) Ungdomshuset, hvor Blue Foundation, Decorate.Decorate og Bichi viser deres støtte. Hvor meget der er tilbage at støtte, skal vi lade være usagt – men hvis du endnu ikke har været til koncert i Ungdomshuset, så er det nu, det skal være. Du kender adressen, ikke? Læs mere på www.ungeren.dk

Nyheder

Nye toner fra The Fashion

The Fashion er ved at være klar med opfølgeren til debutpladen Rock Rock Kiss Kiss Combo. Bandet giver os en ny sang at fordrive ventetiden med. “So let’s go dancing,” lød opfordringen fra The Fashion tilbage i 2004. Debutpladen Rock Rock Kiss Kiss Combo kastede et flertal af catchy sange af sig, som både publikum og P3 tog til sig. Efterfølgende blev der ret stille omkring bandet. The Fashions sanger Jakob Printzlau fortæller om tiden: “Vi havde brug for en lang ’ferie,’ hvor alle branchefolk og pladekontrakter var ude af ligningen, og vi kunne nøjes med at skrive musik til os selv. Vi havde brug for at tage chancer og lege uden regler – og at lade os inspirere nye steder fra.Også selvom det kunne koste os kontrakten, fordi det tog lang tid.” Produktiv ferieThe Fashion har stadig deres pladekontrakt, og bandet har brugt deres “ferie” ganske produktivt. I alt fald har de i den forgangne tid indspillet en ny plade, som ifølge Printzlau kommer på gaden den 29. januar i det nye år. “Hvis man regner med noget, der lægger sig i direkte forlængelse af den gamle plade, kan man forvente sig en masse overraskelser,” fortæller Printzlau, som sammen med resten af The Fashion har måttet se sig selv i et nyt musikalsk lys. “Der er mange ting på den nye plade, der gav os alle en klump i halsen, lige da det var skrevet, fordi vi aldrig har lydt sådan før. Og det kan være mere stressende, end man lige tror, fordi man tit opfatter sig selv på en helt bestemt måde ud fra nogle personlige regler og præferencer. Og når man så pludselig skal til at føje en ny dimension til det billede, man har af sig selv, bliver man nemt usikker. Men vi har helt sikkert haft brug for tiden og for at sætte os selv i et nyt lys, og det føles som et rigtigt valg lige nu, hvor vi næsten er klar med pladen.” Ny sang på MySpaceMens man venter på, at The Fashions opfølger udkommer, kan man passende smutte forbi bandets MySpace-side, hvor der ligger en smagsprøve på den nye plade. “Solo Impala” hedder nummeret, og det præsenterer rigtignok en ny dimension af The Fashion.

Nyheder

Musikfilm på CPH:DOX

Om to ugers tid lyder startskuddet til den fjerde udgave af dokumentarfilm-festivalen CHP:DOX – og traditionen tro er der også gode musikfilm på programmet. “Fra hip hop over industrial til euro electronica. Og fra electro-pop over britpop og rock til østafrikansk new style.” Således lyder den vidtspændende beskrivelse af dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX’s musikalske hjørne. I perioden 10.-19. november byder CPH:DOX på 12 musikfilm samlet under overskriften “Sound & Vision.” Ambitionen fra arrangørernes side er ikke overraskende en varieret profil. Derfor indeholder programmet både det brede og det smalle. Heriblandt bydes der på Julien Temples fine film om Glastonbury. Filmen, der bærer samme navn som festivalen, er en historisk fortælling med masser af spændende arkivmateriale såvel som nyere koncertoptagelser. Koncertfilmen med Beastie Boys – Awesome: I Fuckin’ Shot That! – er også bemærkelsesværdig i sin leg med formatet. Den er filmet af over 50 kameraer, der blev delt ud til publikum med beskeden om at lade kameraet køre, uanset hvad der ville ske. Mon ikke man kan forvente et rystet billede eller to? Programmet indeholder også et portræt af Leonard Cohen med den passende titel I’m Your Man. Filmen kigger forbi en hyldestkoncert fra Sydney og væves yderligere sammen af interviews med Cohen og arkivmateriale fra hans ungdomstid. CPH:DOX lokker desuden med film om Pet Shop Boys, Police, punkhistorie og meget mere. Se hele programmet og læs om alle filmene på CPH:DOX’ hjemmeside.

Interview

Murder – fra parterapi til musikalsk forløsning

“Det drejer sig om den gode sang,” fortæller Murder, som netop har udgivet sin anden plade, Stockholm Syndrome. Den er samtidig forløsningen for det musikalske makkerpar Anders Mathiasen og Jacob Bellens, som har genfundet glæden ved at skrive musik sammen. (23.10.06) Første gang jeg mødtes med Anders Mathiasen og Jacob Bellens fra bandet Murder var for et års tid siden. Da havde de netop udsendt deres debutplade, One Year From Now It’s My Birthday, som var en kulmination på flere års arbejde med optagelser fra hist og her. Murder blev hevet igennem en intens periode, som for en stund splittede bandet ad. På et tidspunkt var Murder simpelthen holdt op med at eksistere, for glæden ved at lave musik var forsvundet. For et år tilbage kunne bandet således berette, at de da var gået i gang med en helende proces. De skulle nemlig mødes hver onsdag til bandterapi, hvor de skulle lære at være et band igen. Hvad er der sket siden bandterapien?– Jacob: Vi er blevet mere fokuserede på at skrive sange.– Anders: Der er udløbet meget af de terapisessioner, som ikke dækkede over andet, end at vi var nødt til at finde hinanden igen. Også omkring noget andet end at skrive.– Jacob: Vi havde glemt, hvad det egentlig ville sige bare at hænge ud sammen. Det var det, de timer gik ud på: bare at drikke en kop kaffe sammen.– Anders: Vi var nødt til at finde ud af, hvor vi var, i stedet for at tale forbi hinanden og fokusere på, at vi konsekvent skulle være produktive. Halvægteskabeligt samarbejdeDen terapeutiske heling synes at have fungeret, for Murder fandt ud af, hvordan de skulle bevæge sig fremad. Hvad der begyndte som bandterapi endte som parterapi: Bandet Murder blev til duoen Murder. – Anders: Vi har i princippet altid kun været to i den kreative proces.– Jacob: Vi var fire på One Year From Now It’s My Birthday, men sangene har altid været skrevet af mig eller Anders og mig. På Stockholm Syndrome er det 100 procent Anders og mig i fælles sangskrivning. Det er en beslutning, vi har taget – også i forhold til I Got You on Tape (Bellens’ andet band, red.). Der skulle være en fornuft bag, at vi havde dette projekt sammen. At det var et lille barn, som var lige så meget Anders’, som det var mit.– Anders: Og det er ned i mindste detalje. Vi har sammen været igennem hvert eneste ord, hver eneste vending. Det er en totalt givtig proces, at man kan blive ved at gå på opdagelse i det. Der opstår et spil, i kraft af at vi har skrevet det sammen. Vi har skrevet sange sammen i 10 år, så der opstår en fælles intuition omkring, hvad der er rigtigt at gøre. Så det er halvægteskabeligt, som coveret til Stockholm Syndrome også antyder.– Jacob: Man ved også efterhånden, hvad det er for ord, vendinger, akkorder og melodier, den anden tripper over. Det er sådan noget med, at man tager ordene efter hinanden…– Anders: … at man afslutter hinandens sætninger.– Jacob: Lige præcis. Også musikalsk. Hvordan har sangskrivningen så foregået?– Jacob: Anders kommer typisk med en løs ide, og så ændrer jeg den til noget i mol.– Anders: Er det rigtigt?! Det lyder da interessant. Nej, kriteriet har været, at vi sidder ved Jacobs køkkenbord, og sangene skal lyde godt dér. Hvis de ikke gør det, er der ikke noget med, at vi udfolder det i alle mulige trippede lyde. Det skal bare være ind til benet. Hvis vi har en god sang, skal vi ikke gøre særlig meget. Det har gjort denne proces rigtig let, for vi skulle ikke redde noget. Vi skulle bare udfolde det, som allerede var i sangene.– Jacob: Alt sammen med det formål at lave en god sang. Vi har generelt altid trippet over den gode sang. Ny energi Da Murder holdt reception for One Year From Now It’s My Birthday spillede de et kort akustisk sæt – udelukkende bestående af sange fra den plade, der senere materialiserede sig som Stockholm Syndrome. Armeret med guitar, orgel og sang præsenterede Anders og Jacob et nyt, nedbarberet udtryk, som gik rent ind hos Mads Vraa fra Good Tape Records, som befandt sig blandt de lyttende. Han tøvede ikke, men kontaktede Anders og Jacob umiddelbart efter receptionen. – Anders: På det tidspunkt vidste vi ikke rigtig, om vi i det hele taget havde et band. Jacob var i gang med I Got You on Tape, og jeg havde været væk i et stykke tid. Så i realiteten var det Mads, som kickstartede en ny energi i Murder.– Jacob: Ja, vi fik pludselig et mål at arbejde hen imod. Mads sagde simpelthen: Hvis I skriver 10 sange til en plade, så er jeg frisk på at udgive den.– Anders: Det var en fed indsprøjtning, for vi havde begge lyst til det.– Jacob: Og når alt kommer til alt, kan vi jo ikke rigtig lade være med at skrive sange sammen. Synergien, der eksisterer mellem Anders og Jacob, er tydeligvis blevet passet og plejet i så tilstrækkelig en grad, at det nu belønner sig. Det krævede et år i parterapi, men så havde makkerparret også en dugfrisk plade klar. Læs også:Anmeldelse af Murder: One Year from Now It’s My BirthdayAnmeldelse af Murder: Stockholm SyndromeInterview: Murder – musikken som terapi

Plader

Doí: Sing the Boy Electric

Sigur Rós er tydelige idoler hos danske Doí, der debuterer med Sing the Boy Electric. Lydbilledet er fyldt med et væld af instrumenter, der er højt til loftet, og stemningen er god. Doí kender deres virkemidler godt, men skiller sig ikke synderligt ud inden for postrock-genren.

Nyheder

Belle & Sebastian m.fl. laver indie til børnene

Find dit indre barn frem og lyt til børnesange fra bl.a. Belle & Sebastian, Flaming Lips, Franz Ferdinand og Four Tet. Målgrupper er dynamiske størrelse, også når det gælder udgivelser af plader. Måske er teenagere-segmentet fuldt udnyttet, så man i pladebranchen søger nye græsgange? Midt i september kunne vi således berette om Baby Rock Records’ satsning på spædbørn – eller måske rettere deres forældre. Baby Rock laver vuggevise-versioner af alt fra Radiohead til Tool. Nu er Belle & Sebastian bannerfører for musik rettet mod lidt ældre børn. Mick Cooke fra det skotske ensemble har nemlig stået for at lave en compilation for non-profit-organisationen Save the Children. Til lejligheden har han samlet navne som Flaming Lips, Franz Ferdinand, Four Tet, Snow Patrol, Divine Comedy og Jonathan Richman, som alle har skrevet en børnesang til formålet. Pladen hedder Colours Are Brighter og udkommer via Rough Trade den 16. oktober. Men allerede nu kan du sniglytte til et lille udvalg af sangene. Det foregår på projektets MySpace-side, mens du på www.coloursarebrighter.com kan downloade Four Tets bidrag. Alt overskud fra salget af Colours Are Brighter går til Save the Children. Trackliste til Colours Are Brighter1. Four Tet (featuring Princess Watermelon): Go Go Ninja Dinosaur2. Rasputina: A Skeleton Bang3. Franz Ferdinand: Jackie Jackson4. Snow Patrol: I Am an Astronaut5. The Divine Comedy: Three Cheers for Pooh, Cottleston Pie, Piglet Ho6. The Kooks: The King & I7. Half Man Half Biscuit: David Wainwright’s Feet8. The Barcelona Pavilion: Tidy Up Tidy Up9. Jonathan Richman: Out Dog Is Getting Older Now10. Ivor Cutler Trio: Mud11. The Flaming Lips: The Big Ol’ Bug Is the New Baby Now12. Belle & Sebastian: The Monkeys Are Breaking out of the Zoo13. Kathryn Williams: Night Baking

Plader

Starlight Mints: Drowaton

Der er håb forude for det lille pladeselskab Barsuk. Nu hvor guldfuglen Death Cab for Cutie er fløjet fra reden, står det næste guldrandede indiepop-band klar i kulissen. Guitarer, klaverer, strygere, horn og tra-la-la'er smidt ind i uimodståeligt skæve popsange. Starlight Mints kan det hele, virker det som om.

Plader

The Lemonheads: s.t.

Efter 10 års pause er Evan Dando og The Lemonheads tilbage med en frisk blanding af poppunkede rockbolsjer. Med sig i bandet har han denne gang eks-Descendents-medlemmer, og sammen har de lavet en plade, der naturligt tager tråden op fra sidst. Intet nyt under solen, men den skinner dejligt.

Plader

The Black Angels: Passover

Har du en ledig plads ved siden af dine Brian Jonestown Massacre-plader, kan du passende reservere den til debutpladen fra The Black Angels. Med referencer til Velvet Underground, Spacemen 3 og The Doors skuffer Passover ikke. Moderne psychrock, der rammer rigtigt.

Nyheder

Elephant 6-stjerner på ny Apples in Stereo-plade

Solskinspopveteranerne Apples in Stereo er det første band, der har skrevet kontrakt med Elijah Woods (ja, den lille Hollywood-hobbit) pladeselskab Simian Records. Bandets sjette plade New Magnetic Wonder er sat til at udkomme den 7. februar. New Magnetic Wonder består af intet mindre end 24 sange og byder desuden på gæsteoptrædener af en række medlemmer fra musikerkollektivet Elephant 6 – mest bemærkelsesværdigt af den tilbagetrukne Neutral Milk Hotel-frontmand Jeff Mangum, som selv er i gang med at arbejde på nyt materiale efter 1998-pladen In the Aeroplane over the Sea. Med på pladen optræder også Olivia Tremor Control-folkene Bill Doss, John Fernandes og Will Hart. Trackliste til New Magnetic Wonder Can You Feel It?SkywayMellotron 1EnergySame Old DragJoanie Don’t U WorrySunndal SongDropletPlay ToughSun Is OutNon-Pythagorean Composition 1Hello Lola7 StarsMellotron 2Sunday SoundsOpen EyesCrimsonPre-CrimsonVocoder Ba BaRadiationBeautiful Machine Parts 1-2Beautiful Machine Parts 3-4My PretendNon-Pythagorean Composition 3

Nyheder

Ny plade på vej fra Shellac

Ifølge amerikansk musikside byder året 2007 på nye toner fra Steve Albini og co. i Shellac. Seks år er passeret, siden math/posthardcore-kæmperne Shellac sidst udgav en plade. Siden da har der ikke været de store nyheder at fortælle om Shellac, ud over når de fra tid til anden har spillet en koncert hist og her. Men i følge tinymixtapes.com skulle der nu endelig være spændende nyt på vej. Ifølge siden udgiver Shellac nemlig inden længe deres femte plade med udfordrende rytmesignaturer, skærende guitar og buldrende trommer, som det produceres bedst af Steve Albini, der selv står i front for Shellac. Der er desværre ikke frigivet nogen videre detaljer om pladen – ud over at den kommer tidligt i 2007, og at den får titlen Excellent Italian Greyhound efter trommeslager Todd Trainers hund.

Nyheder

Sugarcubes genforenes

Sugarcubes er sammen igen for at give koncert i Reykjavik oven på deres 20-års-jubilæum. Björk blev først kendt som sanger i den islandske avant-popgruppe Sugarcubes i midt-80’erne, men det var først, da hun påbegyndte sin egen solokarriere efter Sugarcubes endeligt i 1992, at populariteten virkelig tog fart. For omkring 20 år siden udsendte Sugarcubes deres første single, “Birthday”, på deres eget label Smekkleysa SM. Denne udgivelse blev starten på en strålende karriere for Sugarcubes, som i den grad kickstartede den islandske musikeksport. For at fejre dette jubilæum gendannes Sugarcubes for en enkelt koncert i Reykjavik den 17. november. Det bliver altså første gang, at den islandske sekstet står på scenen sammen i 14 år. Alt overskud fra koncerten går til Smekkleysa SM, som fortsat arbejder nonprofit for at sikre bedre vilkår til islandske musikere og kunstere. Hvorvidt Sugarcubes har planer ud over denne ene koncert, forlyder der ingen meldinger om. Endnu er der heller ingen oplysninger om billetsalg.

Nyheder

Afghan Whigs gendannes

Afghan Whigs er tilbage. Det blev annonceret i fredags på theafghanwhigs.com. Bandet valgte ellers at opgive deres foretagende i 2001 med den begrundelse, at den geografiske afstand mellem bandmedlemmerne var for stor. Sideløbende dannede Greg Dulli bandet Twilight Singers som et andet afløb for sine kreative kræfter, hvilket har resulteret i fire plader, senest Powder Burns som udkom tidligere i år. Om medlemmerne i Afghan Whigs påny er flyttet tilstrækkeligt tæt på hinanden, eller om Greg Dulli ligger inde med tilpas stærkt materiale, der tåler af følge efter fremragende plader som Gentlemen, Black Love og 1965, vides endnu ikke. Sagen er dog, at Afghan Whigs mødes om to uger for at øve på nyt materiale. Det skal bruges til en Afghan Whigs-opsamling, som får den sigende titel Unbreakable, og som udgives på Rhino Records tidligt inde i 2007. Hvorvidt fremtiden byder på en ny fuldlængde fra Afghan Whigs er endnu for tidligt at sige, men lad os da krydse fingrene. I mellemtiden er Twilight Singers i fuldt virke med koncerter oven på Powder Burns (de besøgte bl.a. København i august). Læs Undertoners anmeldelser af:Twilight Singers: Powder BurnsGreg Dulli: Amber Headlights

Plader

Erase Errata: Nightlife

Kvindetrioen Erase Errata har med udgangspunkt i no wave og postpunk fat i en særegen lyd. Og med stærke politiske budskaber skulle der være lagt i ovnen til et rockende oprør. Men de gode intentioner fremstår noget uforløst.

Nyheder

Plade på vej fra indie-supergruppe

Carey Mercer (Frog Eyes), Spencer Krug (Wolf Parade/Sunset Rubdown) og Dan Bejar (Destroyer/New Pornographers) går sammen i en ny indie-supergruppe, Swan Lake. Der er nu ikke noget som disse særlige projekter, når en håndfuld medlemmer fra diverse bands går sammen om at lave en plade. Det er en tradition, som går langt tilbage, og det seneste afkast fra en sådan idé må vel næsten ligge hos The Raconteurs. Og beklager, Jack White – selvom du er noget af det bedste, der er sket for nyere tids rock, virker det ikke urealistisk at have større forventninger til dette projekt end til The Raconteurs. Det bliver i hvert fald interessant at høre, hvordan det udvikler sig, når man parrer den skæve galskab fra Frog Eyes (Carey Mercer) og Wolf Parade/Sunset Rubdown (Spencer Krug) med de melodiøse popkvaliteter i Destroyer og New Pornographers (Dan Bejar). Samarbejdet mellem de tre herrer er ikke en helt fremmed ide. Mercer og Krug er gamle værelseskammerater, og Krug har tilmed været en stor hjælpende hånd i Frog Eyes siden 2002. Og da Bejar skulle finde sig et backingband til sin Destroyer-plade Your Blues, valgte han Frog Eyes, som også var med på tour. Da Bejar skulle turnere i Europa havde han Mercer og Krug med som backing, og det var her, at idéen blev født om at lave et band sammen. Swan Lakes album kommer til at hedde Beast Moans, og pladeselskabet Jagjaguwar lover os, at det udkommer d. 21. november i år. Trackliste 1. Widow’s Walk 2. Nubile Days 3. City Calls 4. A Venue Called Rubella 5. All Fires 6. The Partisan But He’s Got to Know 7. The Freedom 8. Petersburg, Liberty Theater, 1914 9. The Pollenated Girls 10. Bluebird 11. Pleasure Vessels 12. Are You Swimming in Her Pools? 13. Shooting Rockets Læs også Undertoners anmeldelser af:Destroyer: Your Blues Wolf Parade: Apologies to the Queen MarySunset Rubdown: Shut Up I Am Dreaming

Nyheder

Death from Above 1979 stopper

Den canadiske vidunderduo Death from Above 1979 er ikke mere – en beslutning, de tog for et år siden. Der blev skrevet side op og side ned om dem, de spillede rundt omkring i verden – alt sammen på baggrund af den ene helt igennem fine plade You’re a Woman I’m a Machine. Men så forsvandt gnisten. Og nu har den canadiske duo Death from Above 1979 opløst sig selv. “Faktisk besluttede vi det for et år siden,” fortæller Jesse Keeler fra bandet. Men man skal være sikker på en sådan beslutning, så DfA79 valgte at summe yderligere over det og tage på turné. Men selv derefter havde de lyst til at stoppe. Efter tre års hård turnévirksomhed måtte Sebastien Grainger og Jesse Keeler sande, at de var vokset fra hinanden. “œDe eneste gange vi talte sammen, var før vi skulle spille og under interviews,” fortæller Keeler. “œDet er en helt normal ting ved at vokse op. Lidt ligesom din skolekæreste, som betød så meget for dig, formentlig ville være den sidste, du ville være kærester med som 30-årig, du ved? Der er vi nået til. Det er ikke trist.” Det virker altså som en naturlig afslutning på et band, som ifølge Keeler har opnået mere, end de turde håbe på. “œVi spillede vores første koncert i en stue for omkring 12 mennesker, og vi spillede vores sidste koncert i Calgary Saddledome for 12.000. Ha! Hvad mere kunne jeg bede om?” lyder det retorisk fra Keeler. Fremtiden byder altså på nye toner. Senest har Keeler udgivet pladen “œThe Looks” under pseudonymet MSTRKRFT, som er en mere elektronisk funderet sag. Keeler arbejder desuden for tiden sammen med Josh Homme på den næste Queens of the Stone Age-plade.