Tomandsorkestret Sinner/Sunrider har puslet i hjemmestudiet. Resultatet er albummet Stagger Stagger – et bud på, hvordan country-inspireret folkrock i Danmark anno 2009 kan lyde.
Skribent - Anders Hougaard Laustsen
New York Dolls: ‘Cause I Sez So
36 år er gået siden debuten, men trods frafald af næsten alle originale gruppemedlemmer, fortsætter en lille kerne ufortrødent. Der er nu tale om ældre mænd, der har fralagt sig ungdommens excesser, men bevarer snerten af punkattitude.
The Broken Family Band: Please and Thank You
Den engelske kvartet The Broken Family Band udsender sit syvende album. Er dette vejen mod det endelige gennembrud? Næppe, men der lurer positive elementer blandt de mange almindeligheder.
Dragontears, 29.05.09, Studenterhuset, Aalborg
På en af årets første lune sommeraftener gæstede Dragontears Nordjylland og indhyllede det fremmødte publikum i en særegen aura. En aura af oprør, hengivenhed for traditioner og mystiske vibrationer.
Super Furry Animals: Dark Days/Light Years
Super Furry Animals er som altid et broget bekendtskab, der ynder at hugge med arme og ben fra alverdens inspirationskilder. Selvom den røde tråd mangler, er Dark Days/Light Years et legesygt og fængende album.
Carolina Liar: Coming to Terms
Hvis du synes, at amerikansk emopop og sødsuppe-rock uden nerve lyder som en spændende kombination, så bør du tjekke Carolina Liar ud. Hvis denne cocktail er svær at sluge, så søg ny musik andetsteds.
Mintzkov: 360°
Belgisk orkester serverer en omgang gennemsnitlig rockmusik uden megen personlighed. Retten fordøjes hurtigt, mætter ikke og giver ikke lyst til mere.
B. Fleischmann: Angst Is Not a Weltanschauung!
B. Fleischmanns melankolske electronica er noget stillestående på Angst Is Not a Weltanschauung!. Den langsomme opbygning gør sig som regel godt, når musikken akkompagneres af en gæstevokal, men ender ellers med at blive for simpel og intetsigende.
Wilderness: (k)no(w)here
Når vinteren nærmer sig, bør musikken på anlægget matche årstiderne. Hvis du vil stikke hovedet i busken og gemme dig i mørkere toner, så kunne Wilderness nye udspil bruges. Her leveres et potpourri af indestængthed og slæbende intensitet, der passende kan bruges i disse mørke tider.
Graham Day & the Gaolers: Triple Distilled
Garagerockeren Graham Day er stadig i fuld vigør og har stadig fokus på at være outsideren, der betrager borgerskabet og det etablerede samfund udefra. Perspektivet har bare ændret sig: Det er nu den midaldrende mand, der udpeger sine kæpheste.
The Dandy Warhols: Earth to the Dandy Warhols
Dandy Warhols’ sjette plade, Earth to the Dandy Warhols, er på trods af enkelte svipsere, ikke uden kvaliteter.
Mugison: Mugiboogie
Efter at have fokuseret på det elektroniske udtryk er Mugison gået tilbage i tiden. Den bærbare er gemt væk, og guitarer samt forstærkere er fundet frem fra gemmerne. Nu prøver han kræfter med bluesuniverset, der udsættes for hans egen personlige fortolkning. Det er ikke en succes.
Jason Collett: Here’s to Being Here
Den canadiske sanger og sangskriver med forbindelse til Broken Social Scene-kollektivet betjener sig på egen hånd af et lidt mere afdæmpet udtryk. Tilbagelænet 70'er-rock møder americana, og Collett begaver os med en fin, varm lytteoplevelse.
Nick Cave and the Bad Seeds: Dig, Lazarus, Dig!!!
Nogle kunne fristes til at beskylde den nye plade fra Nick Cave og co. for at lyde som "endnu en dag på kontoret". Det er ikke helt forkert; sagen er bare dén, at de ting, Cave laver på sit kontor, holder et imponerende højt niveau. Dig, Lazarus, Dig!!! er et glimrende bevis og en strålende rockplade.
The Beatitude: … and the Bag of Cacophony
Efter succes på Det Elektriske Barometer er danske The Beatitude nu klar med et debutalbum. Bandet opdaterer forbilledernes lyd og komponerer et potpourri af deres inspirationskilder med rimelig succes.
Blue Foundation: Life of a Ghost
Blue Foundation følger op på storsællerten Sweep of Days med et album, hvor der både er plads til elektroniske elementer og shoegazer-inspireret guitar. Life of a Ghost kan ganske vist siges at være lettilgængelig, men det helstøbte udtryk og de stærke sange gør udgivelsen til en af de allerbedste danske plader i 2007.
I Am Bones: The Greater Good
Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal manøvrere sig gennem danske I Am Bones' andet album. Stil- og temposkift falder over hinanden, og mens det gør pladen virkelig varieret, skaber det også en hel del forvirring. For trods de medrivende momenter kniber det for kvartetten at få skabt en helhed.
No Privacy: Crime and Punishment
Danske No Privacy debuterer med en mol-domineret rockplade med smag for patos og drama. Albummet byder på stærke vokalpræstationer, men generelt kniber det så meget med opfindsomheden og variationen, at det er svært at høre, hvordan No Privacy skal rage den store opmærksomhed til sig.
The Royal Highness: La Mancha
På sit debutalbum præsenterer dansk-norske The Royal Highness en række numre, der både opdaterer lyden fra grunge-bølgen, giver den et nutidigt tvist og serverer den med et tungere underlag. Det kniber dog med at undgå en følelse af monotoni.
Skambankt: Eliksir
Hvis du er til bister, men lettilgængelig 1-2-3-4-rock, er norske Skambankts andet album et godt bud på et fornuftigt indkøb. Der er knald på både musikken og de propagandistiske budskaber, og det fungerer rigtig fint.