Agnes Obel befinder sig fint i murder ballad-universet, men det ville være rigtig spændende, hvis hun gjorde det decideret uhyggeligt og hoppede i balladens sortnende vand. Musikalsk set, forstås.
Skribent - Anna Møller
Eddy Current Suppression Ring: Rush to Relax
Eddy Current Suppression Ring spiller den type musik, der fungerer bedst som baggrundstapet til Fosters-øl og barbecue med gutterne, og efter at have skamlyttet albummet alene er jeg parat til at blive one of the boys.
Crystal Castles: s.t. (II)
Crystal Castles lokker med messende kor og støjende synth, så man ender fortumlet og forvildet allerdybest i skovens vibrationer.
Pioneers of Transmission: Isolated by Strangers // Friends Gone Strange EP
Jeg har det virkelig svært med fortænkte sangtekster, men har man ikke det, og har man intet imod numre af svingende kvalitet, så er Pioneers of Transmissions indierock måske noget for en.
Under Byen, 06.04.10, Jazzhouse, København
Under Byen forsvandt ind i deres støjende og shoegazende postrock og tog punks og pensionister med sig, så kun musikkens grusomme skønhed stod tilbage.
Vit Päls: Nu var det i alla fall så
Vit Päls er svensk lo-fi i bedste DIY-stil. Carl Johan Lundgren har skrevet naivistisk tekst og skramlet musik til alle numre og spiller også (næsten) alle instrumenter selv. Resultatet er ærlig, melankolsk, fjollet og smittende lo-fi, der rammer plet.
Kiss Kiss Kiss: Release the Birds
Kiss Kiss Kiss spiller up-tempo-rock med elektroniske elementer og synthet 80'er-feel, der holder langt hen ad vejen. Dog kunne bandet med fordel udforske andre aspekter end 'full-throttle, gang i den'-registret.
Fallulah, 11.03.10, Lille Vega, København
»Det næste, jeg vil gøre, gør jeg ellers kun alene,« sagde Fallulah med lumre undertoner, »ønsk mig held og lykke!« Hun hev en lille guitar frem, og publikum råbte »Øøøøv!«. De var friske på det hele torsdag i Lille Vega.
My Evil Twin: The Slow Escape
The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.
Ent: Welcome Stranger
Ents cover forestiller falmede scenarier med marker, træer, blomster, får og to kælende æsler. Musikken består også af mange forskellige flader, hvor elektronik blandes med vokalharmoniske duetter og akustiske elementer – æslerne er dog svære at finde.
Fallulah: The Black Cat Neighbourhood
Bag Fallulah gemmer Maria Apetri sig, og hun har både danske og rumænske rødder, og det er også især i kraft af sine balkanprægede rytmer, hvor man næsten kan mærke et bælte af klokker vokse frem gennem hofternes rytmer, at hun er bedst.
Efterklang – turen går til 4AD
Jeg har gået en tur i Efterklangs lydlandskab, hvor jeg fandt Casper Clausen og spurgte ind til dét at spille live, lave nyt album og blive signet hos 4AD.
Ghost Society: The Back of His Hands, Then the Palms
The Back of His Hands, Then the Palms lever op til alle de krav, man kan have til en støjende og shoegazet omgang drømmepop. Men der mangler ligesom noget, der får det til at kradse.
Delphic: Acolyte
Delphics debut, Acolyte, er elektronisk (radio)pop, der går lige ind ad ørerne og nogle gange ud igen, mens deres kunstreferencer kan få selv den bedste akademiker til at trække på smilebåndet. Som de selv siger: »Art is cool.«
Lawrence Arabia: Chant Darling
Chant Darling er som at ligge på en græsplæne med hænderne foldede bag hovedet og kigge op himlen, mens Lawrence Arabias luftige vokalharmonier glider forbi i takt med skyernes lethed.
Pharaohs: We’ve Tried Nothing and We’re All Out of Ideas EP
Pharaohs leverer velspillet, tight og total uinteressant powerpoppunk. Er man til det, er Pharaohs det britiske svar på Good Charlottes offspring.
Mugison, 16.12.09, Lille Vega, København
Mugison fortalte stærkt underholdende anekdoter mellem sine ekstremt dygtigt udførte lo-fi bluessange, hvor kærligheden flød i jævn strøm i Lille Vega mellem sangeren og publikum, der var med på det hele.
Puumaja: Meriselityksiä
Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.
New Water Night: Fallulah + Hannah Schneider, 04.12.09, Pumpehuset, København
Fredag til New Water Night bød Pumpehuset på strømme af ungt talent i et menneskehav af publikummer, der hellere ville danse end høre intim popelectronica.
Daniel Johnston: Is and Always Was
Eneste anke mod Daniel Johnstons nye album er i virkeligheden den måde, hvorpå det slutter. Nemlig med pladens dårligste sang. Resten af tiden er Is and Always Was både rørende og strålende.