Skribent - Anna Møller

Plader

Vit Päls: Nu var det i alla fall så

Vit Päls er svensk lo-fi i bedste DIY-stil. Carl Johan Lundgren har skrevet naivistisk tekst og skramlet musik til alle numre og spiller også (næsten) alle instrumenter selv. Resultatet er ærlig, melankolsk, fjollet og smittende lo-fi, der rammer plet.

Plader

Kiss Kiss Kiss: Release the Birds

Kiss Kiss Kiss spiller up-tempo-rock med elektroniske elementer og synthet 80'er-feel, der holder langt hen ad vejen. Dog kunne bandet med fordel udforske andre aspekter end 'full-throttle, gang i den'-registret.

Koncerter

Fallulah, 11.03.10, Lille Vega, København

»Det næste, jeg vil gøre, gør jeg ellers kun alene,« sagde Fallulah med lumre undertoner, »ønsk mig held og lykke!« Hun hev en lille guitar frem, og publikum råbte »Øøøøv!«. De var friske på det hele torsdag i Lille Vega.

Plader

My Evil Twin: The Slow Escape

The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.

Plader

Ent: Welcome Stranger

Ents cover forestiller falmede scenarier med marker, træer, blomster, får og to kælende æsler. Musikken består også af mange forskellige flader, hvor elektronik blandes med vokalharmoniske duetter og akustiske elementer – æslerne er dog svære at finde.

Plader

Fallulah: The Black Cat Neighbourhood

Bag Fallulah gemmer Maria Apetri sig, og hun har både danske og rumænske rødder, og det er også især i kraft af sine balkanprægede rytmer, hvor man næsten kan mærke et bælte af klokker vokse frem gennem hofternes rytmer, at hun er bedst.

Plader

Delphic: Acolyte

Delphics debut, Acolyte, er elektronisk (radio)pop, der går lige ind ad ørerne og nogle gange ud igen, mens deres kunstreferencer kan få selv den bedste akademiker til at trække på smilebåndet. Som de selv siger: »Art is cool.«

Plader

Lawrence Arabia: Chant Darling

Chant Darling er som at ligge på en græsplæne med hænderne foldede bag hovedet og kigge op himlen, mens Lawrence Arabias luftige vokalharmonier glider forbi i takt med skyernes lethed.

Plader

Puumaja: Meriselityksiä

Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.

Plader

Daniel Johnston: Is and Always Was

Eneste anke mod Daniel Johnstons nye album er i virkeligheden den måde, hvorpå det slutter. Nemlig med pladens dårligste sang. Resten af tiden er Is and Always Was både rørende og strålende.