Anne Nørkjær Bang
Biografi:
Måske var det, da jeg som barn sad på gulvet og legede med dukker, mens Bob Dylan brægede "Mr. Tambourine Man" i baggrunden fra pladespilleren. Eller måske var det senere, da jeg gav den hele armen "på engelsk" som Eliza fra musicalen My Fair Lady i børnehavens sandkasse. Et eller andet sted i mine ganske unge år har musikken i hvert fald bidt sig fast - og den kom for at blive. Jeg har selv sunget i mange år, bl.a. i DR's Pigekor, og pillet lidt ved både klaver og guitar, men har nu lagt den praktiske del af musikken lidt på hylden til fordel for et liv som journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Lige nu lytter jeg især til bands som Wilco, Death Cab for Cutie, The Shins, Beach House, Deerhunter og The National, men bliver heller aldrig træt af gamle kendinge som C.V. Jørgensen og Bob Dylan. Derudover er jeg lige for tiden rigtig glad for nyere jazznavne som Girls in Airports, August Rosenbaum og Kurt Rosenwinkel.
Fem favoritalbums:
Bob Dylan: Blonde on Blonde
Death Cab for Cutie: Plans
Wilco: Yankee Hotel Foxtrot
The National: Boxer
C.V. Jørgensen: Sjælland
Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig
Det moderne Sveriges nationalskjald, Håkan Hellström, er pladeaktuel for syvende gang. Det nyeste skud på stammen hedder Det kommer aldrig va över for mig og er en traditionel poprockplade, der tematisk kredser om livets gang, om døden, der kommer til os alle – og sidst og selvfølgeligt: kärleken.
She & Him: Volume 3
Indieduoen She & Him har altid været garant for skudsikker nostalgipop, der formår at være bevidst cheesy, pigesødt og skørt – altid med et charmerende glimt i øjet. På tredje album, Volume III, halter det dog med charmen. Måske er det på tide at introducere lidt fornyelse.
Kirstine Stubbe Teglbjærg: Hamskifte
Kirstine Stubbe Teglbjærg har skiftet ham. Hun har forladt dreampop/shoegazebandet Blue Foundation og gået solo med pladen Hamskifte. Her skaber den krøllede sangerinde sit helt eget univers, der både er poetisk og intenst – og bedst i små doser.
Ivory and Gold: Burst
Danske Ivory and Gold tager efter eget udsagn ”den ny nordiske popskabelon i en anden retning”. Muligvis. Men beviset finder vi ikke på duoens debutalbum. Burst er et klassisk soul/electropop-album. Det fungerer, men poplegen bliver inden for stregerne.
Youth Lagoon: Wondrous Bughouse
”Through Mind and Back”. Det hedder første nummer på Youth Lagoons andet studiealbum, og det kunne sagtens også have været pladens titlel. Wondrous Bughouse er nemlig en syret musikalsk rejse igennem den menneskelige psyke og de universer, der opstår derinde.
Temple: s.t. EP
Det forholdsvist grønne danske band Temple har trodset forårsfjant og solskinsvejr og netop udgivet deres debut-ep med et kvarters langsom, dvælende melankoli. Og det slipper de ganske godt af sted med.
Vinnie Who: Midnight Special
Andet studiealbum fra den danske disco-sangskriver Vinnie Who har netop set dagens lys. Midnight Special er en lækker plade med stjernesingler til dansemusene, men desværre også med mange numre, der hurtigt ender i glemmebogen.
Schultz and Forever: Céline EP
Sjællænderen med den sære sangstemme, Jonathan Schultz, har nu under dække af navnet Schultz And Forever kastet en debut-ep af sig. Céline er en fin udgivelse, der både rummer simplicitet og store følelser.
Fallulah: Escapism
På Fallulahs andet album, Escapism, er festen tonet en smule ned. I stedet er der kaldt til kamp imod overfladiskheden i et format af god radiopop.
Dúné: Wild Hearts
Danske Dúné er klar med tredje studiealbum, det stadionrockede Wild Hearts. Desværre drukner den før i tiden rastløse, ungdommelige tilgang til musikken i højdramatik, overproduktion og 80’er-klichéer.
Camp Neverland: Neverland News EP
Camp Neverland er en trio af gademusikanter, der har brugt Europa som sit øvelokale med gøglere og tiggere som kolleger i det daglige arbejde med at få de forbipasserendes opmærksomhed. Lyden på gruppens første ep, Neverland News, er ikke helt så spraglet som baggrundshistorien. Til gengæld byder den på både fine og folkede øjeblikke.
Villagers: {Awayland}
På {Awayland} går irske Villagers nye veje og introducerer elektronikken til deres ellers primært akustiske univers. Og det slipper de rigtig godt af sted med.
Taiga Taiga: A House Made of Straw EP
Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep’en A House Made of Straw.
Travelling Tribes: Everything Seems to Change
Everything Seems to Change er ikke bare en almindelig worldudgivelse. Her kombinerer de fire danske musikere i Travelling Tribes nemlig traditionel verdensmusik med moderne indie. Og det slipper de ganske godt fra.
Jacob Bellens: The Daisy Age
Jacob Bellens fra Murder og I Got You on Tape har netop sendt et lille lys ud i det danske efterårsmørke. Det er solo-udspillet The Daisy Age – en plade, der både har sin styrke og svaghed i Bellens’ stærke stemme.
Ibrahim Electric: Isle of Men
Manden er en mangefacetteret race. Der findes hulemænd og handymænd, supermænd og boogiemænd. For bare at nævne et par stykker. På Ibrahim Electrics spritnye plade Isle of Men har den skøre instrumental-trio forsøgt at sætte musik til nogen af mandetyperne. Det er festligt, men også lidt trættende i længden.
Ice Cream Cathedral – »kontraster er verdens bedste virkemiddel«
Spacepop/shoegaze-trioen Ice Cream Cathedrals musikalske referencer spænder næsten ligeså bredt, som forskellen mellem is og katedraler er stor. Nu udgiver de snart deres første album, der får titlen The Drowsy Kingdom og forventes at komme i handlen i begyndelsen af 2013. På fredag kan trioen opleves på Jazzhouse.
Benjamin Gibbard: Former Lives
Hovedmanden bag Death Cab for Cutie, Ben Gibbard, står på egne ben på et nyt album med titlen Former Lives. Albummet er et kludetæppe af gamle numre, der ikke har fundet plads i andre af Gibbards projekter. Og det er fornemt strikket sammen.
TM Hunter: La Porte EP
Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.
Newbees Festival 2012, 28.-29.09.12, Stakladen, Studenterhus Aarhus
Undertoner har været på Newbees Festival i Aarhus, og er blevet klogere på morgendagens danske musikscene. Det blev til en weekend med indierock og drømmepop en masse. Og så en meget festlig afslutningskoncert.
Marie Fisker: So, Hoes and Heroes
Sangskrivning i den melankolske ende af humørskalaen og et pift af 60′er-syre. Det synes at være basiselementerne på Marie Fiskers andet album, So, Hoes and Heroes, der ligesom det første både er indadvendt, smukt, poetisk – og nu også anmelderrost.
Bob Dylan: Tempest
Der er ikke meget nyt under solen på Bob Dylans 35. studiealbum Tempest. Og dog. For selvom det stadig er Bob Dylan Classic med fine ballader, visesange, rock’n’roll og – selvfølgelig – blues for alle pengene, er det samtidig et af sangskriverlegendens mere melankolske og tænksomme plader – og velsagtens den bedste siden årtusindskiftet.
Two Door Cinema Club: Beacon
Så er de tilbage, de nordirske indie-hoveder, med festlig danserock til alle os, der ikke er blevet for fine til en lille hipsterfest. Two Door Cinema Clubs andet album, Beacon, er en flot udgivelse med solid sangskrivning og energi ud over det sædvanlige.
![rr_front3[1]](http://www.undertoner.dk/wp-content/uploads/2012/08/rr_front31-300x300.jpg "rr_front3[1]")
Glen Hansard: Rhythm and Repose
Store følelser, stormvarsler og x-kæresten på kor. The Frames-frontmand Glen Hansard har netop kastet endnu melankolsk og folket plade af sig til glæde for alle med hang til hjerteknusende lyrik og nostalgiske ballader. Denne gang står han alene, dog uden at skille sig synderligt ud fra sine tidligere projekter.
Graf – minimalistisk electronica med naturlyd og menneskelighed
Den elektroniske duo Graf er gået tilbage til rødderne af elektronisk musik. Med analoge synthesizere, som da far var dreng, og store aber på nethinden gør de klar til sensommerens tour de Danmark. Undertoner har mødt den ene halvdel af to-mands-hæren.
