Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.
Skribent - Anne Nørkjær Bang
Travelling Tribes: Everything Seems to Change
Everything Seems to Change er ikke bare en almindelig worldudgivelse. Her kombinerer de fire danske musikere i Travelling Tribes nemlig traditionel verdensmusik med moderne indie. Og det slipper de ganske godt fra.
Jacob Bellens: The Daisy Age
Jacob Bellens fra Murder og I Got You on Tape har netop sendt et lille lys ud i det danske efterårsmørke. Det er solo-udspillet The Daisy Age – en plade, der både har sin styrke og svaghed i Bellens' stærke stemme.
Ibrahim Electric: Isle of Men
Manden er en mangefacetteret race. Der findes hulemænd og handymænd, supermænd og boogiemænd. For bare at nævne et par stykker. På Ibrahim Electrics spritnye plade Isle of Men har den skøre instrumental-trio forsøgt at sætte musik til nogen af mandetyperne. Det er festligt, men også lidt trættende i længden.
Ice Cream Cathedral – »kontraster er verdens bedste virkemiddel«
Spacepop/shoegaze-trioen Ice Cream Cathedrals musikalske referencer spænder næsten ligeså bredt, som forskellen mellem is og katedraler er stor. Nu udgiver de snart deres første album, der får titlen The Drowsy Kingdom og forventes at komme i handlen i begyndelsen af 2013. På fredag kan trioen opleves på Jazzhouse.
Benjamin Gibbard: Former Lives
Hovedmanden bag Death Cab for Cutie, Ben Gibbard, står på egne ben på et nyt album med titlen Former Lives. Albummet er et kludetæppe af gamle numre, der ikke har fundet plads i andre af Gibbards projekter. Og det er fornemt strikket sammen.
TM Hunter: La Porte EP
Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.
Newbees Festival 2012, 28.-29.09.12, Stakladen, Studenterhus Aarhus
Undertoner har været på Newbees Festival i Aarhus, og er blevet klogere på morgendagens danske musikscene. Det blev til en weekend med indierock og drømmepop en masse. Og så en meget festlig afslutningskoncert.
Marie Fisker: So, Hoes and Heroes
Sangskrivning i den melankolske ende af humørskalaen og et pift af 60'er-syre. Det synes at være basiselementerne på Marie Fiskers andet album, So, Hoes and Heroes, der ligesom det første både er indadvendt, smukt, poetisk - og nu også anmelderrost.
Bob Dylan: Tempest
Der er ikke meget nyt under solen på Bob Dylans 35. studiealbum Tempest. Og dog. For selvom det stadig er Bob Dylan Classic med fine ballader, visesange, rock’n’roll og - selvfølgelig - blues for alle pengene, er det samtidig et af sangskriverlegendens mere melankolske og tænksomme plader – og velsagtens den bedste siden årtusindskiftet.
Two Door Cinema Club: Beacon
Så er de tilbage, de nordirske indie-hoveder, med festlig danserock til alle os, der ikke er blevet for fine til en lille hipsterfest. Two Door Cinema Clubs andet album, Beacon, er en flot udgivelse med solid sangskrivning og energi ud over det sædvanlige.
Glen Hansard: Rhythm and Repose
Store følelser, stormvarsler og x-kæresten på kor. The Frames-frontmand Glen Hansard har netop kastet endnu melankolsk og folket plade af sig til glæde for alle med hang til hjerteknusende lyrik og nostalgiske ballader. Denne gang står han alene, dog uden at skille sig synderligt ud fra sine tidligere projekter.
Graf – minimalistisk electronica med naturlyd og menneskelighed
Den elektroniske duo Graf er gået tilbage til rødderne af elektronisk musik. Med analoge synthesizere, som da far var dreng, og store aber på nethinden gør de klar til sensommerens tour de Danmark. Undertoner har mødt den ene halvdel af to-mands-hæren.
V/A: Ti
Ti dygtige danske forfattere. Ti kompetente konservatoriebands. Ti numre, der kombinerer tekst og musik. En spoken word/jazz’n’poetry-plade med det indlysende navn Ti har set dagens lys. Ingredienserne er i orden hele vejen igennem, men kvaliteten i mødet mellem digt og lyd er svingende.
Piano Magic: Life Has Not Finished With Me Yet
Livet har endnu ikke gjort det af med Piano Magic. Alligevel emmer det fransk-engelske kultbands 11. plade Life Has Not Finished With Me Yet af død og dommedag. Her er Piano Magic, som vi kender dem bedst: yderst deprimerende selskab, men til tider også uhyggeligt poetisk.
Ibrahim Electric, 14.07.12, Kulturhuset Islands Brygge, København
Ibrahim Electric spiller ikke jazz. Til gengæld spiller de så meget andet, og det beviste de til deres Copenhagen Jazz Festival-koncert, mens aftensolen gik ned over Islands Brygge og feststemte folk mødtes på tværs af generationer, køn og segmenter.
Michael A Grammar: Vitamin Easy EP
De fire gutter, der sammen står bag indietronica-bandet Michael A Grammar er kun 19-21 år gamle. Alligevel klinger deres debut-ep Vitamin Easy modent og velafbalanceret, og selvom den savner lidt energi, lover den godt for Nottingham-kvartettens fremtidige vej mod stjernerne.
Turboweekend: Fault Lines
Give it up! Så er der nyt fra party-rockerne i Turboweekend, og det går som sædvanligt ikke stille for sig. For selvom det nye udspil Fault Lines lugter lidt af stadion og vindmaskine, bliver det helt sikkert svært at holde fødderne i ro, når musikken bliver kastet ud af højtalerne på sommerens festivaller.
Dana Buoy: Summer Bodies
Dana Buoy er blevet forelsket og har været på selvrealiseringsrejse i Thailand, og det er der kommet en optimistisk, sommerlig og temmelig jævn omgang dreampop ud af. Men selvom Summer Bodies af og til bliver lige lovlig let og poppet, vil den helt sikkert være et succesfuldt soundtrack til de lyse nætter og små og store sommerromancer.
Snow Patrol, 17.06.12, NorthSide Festival, Aarhus
Det endte i en intens og energifyldt afslutningsfest, da nordirske Snow Patrol lukkede og slukkede for NorthSide 2012. Og trods lidt bøvl med lyden i begyndelsen, havde det rutinerede band publikum i sin hule hånd.