Skribent - Anne Nørkjær Bang

Plader

Taiga Taiga: A House Made of Straw EP

Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.

Plader

Jacob Bellens: The Daisy Age

Jacob Bellens fra Murder og I Got You on Tape har netop sendt et lille lys ud i det danske efterårsmørke. Det er solo-udspillet The Daisy Age – en plade, der både har sin styrke og svaghed i Bellens' stærke stemme.

Plader

Ibrahim Electric: Isle of Men

Manden er en mangefacetteret race. Der findes hulemænd og handymænd, supermænd og boogiemænd. For bare at nævne et par stykker. På Ibrahim Electrics spritnye plade Isle of Men har den skøre instrumental-trio forsøgt at sætte musik til nogen af mandetyperne. Det er festligt, men også lidt trættende i længden.

Plader

Benjamin Gibbard: Former Lives

Hovedmanden bag Death Cab for Cutie, Ben Gibbard, står på egne ben på et nyt album med titlen Former Lives. Albummet er et kludetæppe af gamle numre, der ikke har fundet plads i andre af Gibbards projekter. Og det er fornemt strikket sammen.

Plader

TM Hunter: La Porte EP

Den danske indieduo TM Hunter er nu klar med fem numre samlet på en franskinspireret ep. Stilen er storladen og dramatisk, og sammenhængen mellem sangene er til at overse. Der trænger til at blive skåret ind til benet, for bag teatermakeuppen er der både fine idéer og gode ambitioner.

Plader

Marie Fisker: So, Hoes and Heroes

Sangskrivning i den melankolske ende af humørskalaen og et pift af 60'er-syre. Det synes at være basiselementerne på Marie Fiskers andet album, So, Hoes and Heroes, der ligesom det første både er indadvendt, smukt, poetisk - og nu også anmelderrost.

Plader

Bob Dylan: Tempest

Der er ikke meget nyt under solen på Bob Dylans 35. studiealbum Tempest. Og dog. For selvom det stadig er Bob Dylan Classic med fine ballader, visesange, rock’n’roll og - selvfølgelig - blues for alle pengene, er det samtidig et af sangskriverlegendens mere melankolske og tænksomme plader – og velsagtens den bedste siden årtusindskiftet.

Plader

Two Door Cinema Club: Beacon

Så er de tilbage, de nordirske indie-hoveder, med festlig danserock til alle os, der ikke er blevet for fine til en lille hipsterfest. Two Door Cinema Clubs andet album, Beacon, er en flot udgivelse med solid sangskrivning og energi ud over det sædvanlige.

Plader

Glen Hansard: Rhythm and Repose

Store følelser, stormvarsler og x-kæresten på kor. The Frames-frontmand Glen Hansard har netop kastet endnu melankolsk og folket plade af sig til glæde for alle med hang til hjerteknusende lyrik og nostalgiske ballader. Denne gang står han alene, dog uden at skille sig synderligt ud fra sine tidligere projekter.

Plader

V/A: Ti

Ti dygtige danske forfattere. Ti kompetente konservatoriebands. Ti numre, der kombinerer tekst og musik. En spoken word/jazz’n’poetry-plade med det indlysende navn Ti har set dagens lys. Ingredienserne er i orden hele vejen igennem, men kvaliteten i mødet mellem digt og lyd er svingende.

Plader

Piano Magic: Life Has Not Finished With Me Yet

Livet har endnu ikke gjort det af med Piano Magic. Alligevel emmer det fransk-engelske kultbands 11. plade Life Has Not Finished With Me Yet af død og dommedag. Her er Piano Magic, som vi kender dem bedst: yderst deprimerende selskab, men til tider også uhyggeligt poetisk.

Plader

Michael A Grammar: Vitamin Easy EP

De fire gutter, der sammen står bag indietronica-bandet Michael A Grammar er kun 19-21 år gamle. Alligevel klinger deres debut-ep Vitamin Easy modent og velafbalanceret, og selvom den savner lidt energi, lover den godt for Nottingham-kvartettens fremtidige vej mod stjernerne.

Plader

Turboweekend: Fault Lines

Give it up! Så er der nyt fra party-rockerne i Turboweekend, og det går som sædvanligt ikke stille for sig. For selvom det nye udspil Fault Lines lugter lidt af stadion og vindmaskine, bliver det helt sikkert svært at holde fødderne i ro, når musikken bliver kastet ud af højtalerne på sommerens festivaller.

Plader

Dana Buoy: Summer Bodies

Dana Buoy er blevet forelsket og har været på selvrealiseringsrejse i Thailand, og det er der kommet en optimistisk, sommerlig og temmelig jævn omgang dreampop ud af. Men selvom Summer Bodies af og til bliver lige lovlig let og poppet, vil den helt sikkert være et succesfuldt soundtrack til de lyse nætter og små og store sommerromancer.