Skribent - Astrid Kirstine Dynesen

Plader

Crescent: Little Waves

Bristolbandet Crescent er aktuelle med deres femte plade på 14 år, og denne gang er kompositionerne taget ned på et afdæmpet, landligt og drømmende plan. Desværre vejer kedsomheden tungere på vægtskålen end de mere heldige øjeblikke.

Plader

Stafrænn Hákon: Gummi

Islandske Stafrænn Hákon har med Gummi kreeret en luftig og atmosfærisk plade med langvarige og oftest dæmpede numre. Intet på pladen lyder dårligt – til gengæld er en god bid af den tæt på at være direkte søvndyssende.

Plader

James Yorkston: Roaring the Gospel

James Yorkston har på dette fjerde album iført sig revival-hatten og livet lidt op i nogle af sine gamle numre samt mere eller mindre ødelagt et par stykker fra anden hånd. Resultatet er en pose blandede bolcher, hvoraf kun en lille håndfuld smager fremragende.

Plader

Malajube: Trompe l’oeil

Det er harmonisk, aparte, humoristisk, mørkt, varmt, hårdtpumpet, dansabelt, blidt, klassisk, sært, komplekst, tørt, vildt, poppet, lummert, delirisk, klichéfyldt, mekanisk, mildt og kaotisk melodisk. Mange superlativer pryder Trompe l'oeil. Velkommen til Malajubes labyrint.

Plader

Dog Day: Night Group

Canadiere er tilsyneladende ikke så dumme. Denne debutplade fra strømlinede Dog Day er i hvert fald solidt proppet med forholdsvis korte, men temmelig vanedannende og melodiøse skæringer. Intelligent sangskrivning, hedder det vist også.

Plader

Skúli Sverrisson: Sería

Det islandske pladeselskab 12 Tönar har åbenbart gjort det igen. Denne gang er der tale om en stemningsmættet, underdreven og tidløs udgivelse, der kan nå et godt stykke ind under huden – hvis man ellers giver den lov.

Plader

Goldrush: (the heart is the place)

Først skulle (the heart is the place) være blevet til noget. Så droppede bandet pladen. Og så ombestemte de sig igen. Fremover skal engelske Goldrush måske lytte til deres indskydelse nr. to, for resultatet er nemlig en plade i overhængende fare for at drukne i mængden.

Plader

Quiet Light Tide: In the Moonlight Haze

Quiet Light Tide er ved at lægge de sidste hænder på debutpladen, der udkommer til foråret. Imens har de smidt om sig med en lokkemad, som er acceptabel ved første smagstest, men som mangler noget salt og peber, hvis den skal have en chance hos den både sultne og kræsne lytterskare.

Plader

Wolfkin: Brand New Pants

Den nyeste dyreart i Crunchy Frog-junglen hedder Wolfkin, og som forventet er der tale om et band med masser af ambitioner og grimasser. Dette ændrer desværre ikke det faktum, at Brand New Pants til tider er en temmelig langtrukken affære.

Plader

Psapp: The Only Thing I Ever Wanted

Der er langt fra Galias Durants lidt indadvendte udskejelser i det hedengangne Team LG til denne markante opblomstring på Psapps andet album. Duoen er i deres fælles es på denne musikalske eksplosion af en udgivelse, som er stærkt anbefalelsesværdig på lune sommeraftener.

Plader

De Rosa: Mend

De Rosas debutplade varsler om en spændende sitren fra den skotske undergrund. I hvert fald er der her blevet begået en temmelig fin plade, som er en rammende cocktail af attitude, melodisk støj, intensitet og ægthed.

Plader

Pillow: Flowing Seasons

Advarsel: Debutudgivelsen fra italienske Pillow rummer otte stærke, let fordøjelige elektroniske kompositioner, der på original, om end nogle gange lidt for ufarlig vis, har tendens til at forplante sig i og erobre lytterofferets pladespiller og øregange.

Plader

Sövsö: We Are All the Same

Sövsö fra Haderslev er ude med deres første, (selvfinansierede) fuldlængdealbum. Desværre har manglen på alt, hvad der peger i retning af individualitet haft den konsekvens, at endnu en plade er endt på undertegnedes glemme-hylde.

Plader

Team LG: The Way We Do It

Team LG og deres fine, samplede montage-lignende indiekompositioner er historie, men det er der nogle mennesker i London, der har besluttet sig for at de ikke behøver at være alligevel. Heldigt for dem – på sin vis lidt ligegyldigt for os.