Brian Ravnholt

Biografi:

Første gang jeg mindes at musik nogensinde fik en egentlig betydning for mig må have været da jeg pludselig hørte (og så) musikvideoen Buffalo Stance med Neneh Cherry. Lige dér skete der et eller andet uforklarligt men det virker på mig.

Første gang jeg ringede ind til radioen for at ønske en sang, var dengang jeg næsten tissede i bukserne over hvor fedt jeg synes The Way You Make Me Feel med Michael Jackson var. Mine forældre sad i baggrunden og heppede. Det var stort for mig.

De første to rigtige cd'er jeg nogensinde fik var Europe og Rockers By Choice til min konfirmation sammen med mit Sanyo stereoanlæg. Det var stort, hold da op. Og da en tante fra en fløj i familien diskede op med MC Hammer på vinyl gik det helt galt. Det var tider.

Meget er sket siden og heldigvis for det.

Jeg er per definition en musiknørd der elsker at sortere, alfabetisere, overforbruge og kort sagt lade musikken være med mig overalt jeg færdes. Jeg ejer et spøjst bibliotekar-agtigt gén der gør, at når jeg skal have fyldt iPod'ens 120 gb helt ud, så er det selvsagt en proces der tager alt for lang tid for hvert band og kunster skal høres, hvert album og helt ned til hver sang skal høres INDEN jeg beslutter om det er sejt nok til at få foden indenfor. Men processen nydes.

Jeg tænder på de fleste genrer (hovedsageligt DIY, noise, experimental, postrock, lo-fi, indie etc) og tænder af på radiopop, voice tv og dets lige. Ved ikke hvad det ligner. Suk

Derudover er jeg uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet og har engang givet en struds tennissokker på hvorefter jeg filmede den gik rundt på farmen. En mindeværdig dag.

Man kan også læse lidt om mig her: http://brianravnholtjepsen.wordpress.com

 

Ã…rets albums 2009

Danske

1. Antifilm: IO

2. Mew: No More Stories...

3. Nikolaj Nørlund: Tid og Sted

4. Oh No Ono: Eggs

5. Iceage: 7"

6. Causa Sui: Summer Sessions 2 & 3

7. Mikael Simpson: Slaar Skaar

8. The City Kill: s/t

9. Keith Canisius: Waves

10. Dorias Baracca: Handsome Meltingpoint

 

Udenlandske

1. Animal Collective: Merriweather Post Pavillion

2. Sonic Youth: The Eternal

3. Do Make Say Think: Other Truths

4. Hope Sandoval & The Warm Intensions: Through The Devil Softly

5. Bibio: Ambivalence Avenue

6. Montreal On Fire: Decline & Fall

7. Kings of Convinience: Declaration of Dependance

8. Desiderii Marginis: Years Lend a Golden Charm

9. Yo La Tengo: Popular Songs

10. David Sylvain: Manafon

11. Grizzly Bear: Veckatimest

12. Devendra Banhart: What Will We Be

13. Fuck Buttons: Tarot Sport

14. Mono: Hymn to the Immortal Wind

15. Tyondai Braxton: Central Market

16. Yeah Yeah Yeahs: It's Blitz

17. Forest & Crispian: Modest Sensation

18. The Decemberists: The Hazards of Love

19. Dälek: Gutter Tactics

20. Atlas Sound: Logos

 

 

Hører i øjeblikket:

I denne kategori finder jeg det svært at skrive enkelte albums da jeg, når jeg f.eks. hører Radiohead eller Arab Strap, hører alle deres plader på shuffle. Jeg kender de enkelte plader forfra og bagfra, så shufflemetoden holder de enkelte skiver friske rent overraskelsesmæssigt.

Lambchop: Aw C'Mon!, The Decline Of Country And Western Civilization, Hank, How I Quit Smoking, Is A Woman, Nashville Does Dallas, Nixon, Noyoucomeon, Thriller og What Another Man Spills

Lambchop er trafikmusikken for tiden - både til sol og til forundring - stemmen man aldrig bliver træt af. Nummeret "The Daily Growl" minder mig om første gang jeg flyttede til nørrebro.

Antifilm: IO

IO er noget af det bedste danske jeg længe har hørt og det fungerer temmelig godt som en slags opvarmning til den kommende Sonic Youth koncert lige om hjørnet. Får konstant lyst til at stemme mine guitarer i afsindige stemninger når pladen kører.

Cocteau Twins: Aikea-Guinea ep, Blue Bell Knoll, Bluebeard (Single), Echoes In A Shallow Bay ep, Evangeline (Single), Four-Calendar Café, Garlands, Head Over Heels, Heaven Or Las Vegas, Iceblink Luck, Love's Easy Tears, Lullabies, Milk & Kisses, The Moon And The Melodies, Otherness, Peppermint Pig ep, The Pink Opaque, Rare Tracks ep From, Snow, Tiny Dynamine ep, Tishbite (Single), Treasure, Twinlights, Victorialand og Violaine (Single)

Cocteau Twins er tidsløst og altid en sikker vinder til alle eventyr - Man kan altid lige tåle at lytte til Elisabeth Fraser's vokal bare een gang til og måske supplere med en youtube video eller to fra nogle af de fantastiske live performances. Utroligt hvad et simpelt trommetrack kan gøre så snart Guthrie's guitarflader af delay og spinkel enkelhed rører på sig.

Sade: The Best Of Sade, Diamond Life, Promise og Stronger Than Pride

Sade ejer en mærkelig men særegen plads hos mig med hendes blanding af lige dele Miama Vice stemning og porno funk uden det nogensinde kommer under bæltestedet dog. Det er lummer men velgennemført 80'er lyd som jeg bare ikke kan stå for. Bliver aldrig nogensinde træt af hendes fantastiske laid-back vokal og den næsten alt for corny lyd. Desuden minder hun mig også altid om en temmelig lang flyvetur hjem fra Hong Kong for mange år siden hvor mixet mellem Sade i walkmanden (det var dengang ja), sovepiller og fragmentariske opvågninger gik op i en højere spøjs enhed

Ariel Pink's Haunted Graffiti: Ariel Friedman ep, Demonstration Bootleg, The Doldrums, FF>>, Holy Shit, House Arrest, Loverboy, Papergutz, Pedestrian Pop Hits, Scared Famous, Stranded At Two Harbors, Underground, Unreleased cd, Worn Copy, Yas Dudett og Thrash & Burn Tapes

Ariel Pink vil nok altid komme til at stå på denne liste for der skal dagligt en tilpas kvote af hans univers ind. DIY genrens absolutte ukronede star af popgenistreger på samlebånd - det er sus, larm, vellyst, knitrende kridhvid legemaskineri og lag på lag af flygtige emner og sporadiske momenter af lutter resignation. Med andre ord, en tour de force ud i enmandshærens abc bare så meget mere vanvittigt gennemført end noget andet jeg hidtil har hørt. Hans musik ændrede mit liv haha..kliche..men seriøst, det gjorde det. At stifte jomfrueligt bekendtskab med hans musik og to dage senere befinde sig på en båd sejlende tværs over Den Engelske Kanal UDEN at have nået at få hans musik med på hverken iPod, MP3 gear, minidisk eller andet var en pinsel aldrig før af karat oplevet. Fandt mig selv i desperate forsøg på at rekonstruere de bittesmå fragmenter af den lyd jeg et par dage før havde indtaget. Det var vanvittige mareridtsagtige tider men hold fast hvor er jeg glad for at have stødt på ham.

 

Fem favoritalbums:

Ariel Pink's Haunted Graffiti: The Doldrums

My Bloody Valentine: Loveless

Godspeed You Black Emperor!: Lift Your Skinny Fists Like Antennas to Heaven!

LaBradford: LaBradford

The Cure: Disintegration