Christian Klauber

Redaktør

christian (at) undertoner.dk

 

Biografi:

Det var uden tvivl min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, nok uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til).

 

Hører i øjeblikket:
Mos Def: The Ecstatic
- Mos Def overrasker med en fremragende hiphopplade, der ubesværet viser, at de mange år væk fra scenen ikke har forårsaget hukommelsestab hvad angår skarpe beats og besnærende lyrik. 
Mono: Hymn to the Immortal Wind
- Postrock har en vis tendens til at være kedelig. Men Mono kan altså noget. På den nye plade er der endda dømt symfonisk postrock, og så er jeg solgt. Et velskrevet eventyr i bookletten gør kun fornøjelsen større. 
Prolyphic & Reanimator: The Ugly Truth
- Skarp, aggressiv hiphop med sylespidse kanter, der udkom i 2008. Skulle man have penge til overs, så kan dette album anbefales. Det skal lige have lidt tid til at vokse, men så kommer der med garanti tidspunkter, hvor man siger »wow!«
Mars Volta: Octahedron

- Jeg var ret glad for koncerten på Roskilde '09 – og jeg er endnu gladere for albummet.Tempoet er sat ned, og vi kommer ud i hjørnerne af den progressive og psykedeliske rock, selvom der stadig er progressiv metal og freejazzede elementer at spore. Cedric Bixler Zavalas surrealistiske tekster er et ekstra plus. Jeg er solgt!
Antipop Consortium: Tragic Epilogue
- Med nyheden om Antipop Consortiums ankomst til dansk jord er debutalbummet fra 2000 fundet frem igen. Og hold da ferie, hvor er det vildt. Huhej, hvor det går. Et mere innovativt og udfordrende hiphopalbum skal man lede længe efter.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats