Skribent - Christoffer Basse Eriksen

Nyheder

Animal Collective optræder live på Letterman

Nu har de værste bølger omkring Animal Collective efterhånden lagt sig efter de udgav det (med rette) meget priste album Merriweather Post Pavilion. Nu har de den gyldne mulighed, at de selv kan vælge, om de vil blive i medievælten, eller om de vil trække sig ud igen. Det første lader til at være tilfældet; i hvert fald optrådte de i torsdags på landsdækkende amerikansk tv. Og det var ikke i hvilket som helst program, men på Letterman komplet med et par subtile tilsvininger fra hans side (selvom han jo har lidt ret angående coveret). De tre fyre (Deakin vender tilbage til sommer) valgte at spille det meget lettilgængelige nummer “Summertime Clothes”. Et rigtigt godt nummer som nok skal give dem endnu flere lyttere, og det er jo kun godt. Alligevel synes det som en lidt kedelig løsning, og de fjollede dansere i baggrunden virker alt for påtaget anderledes (hvem sagde Pitchfork-segment?) Næ, sjovere var det, da de efter udgivelsen af “Strawberry Jam” tog røven på alle og spillede “#1” på Late Night with Conan O’Brien: Vurder selv, om Animal Collective har nået deres populære højdepunkt:

Plader

Murcof: The Versailles Sessions

Den mexicanske elektroniske kunstner Murcof bevæger sig væk fra fremtidens lyde og koncentrerer sig i stedet om det sene 1700-tal på sit seneste udspil, The Versailles Sessions. Det slipper han helskindet fra, men uden at efterlade sig dybe spor.

Plader

Matti Bye: Drömt

En kaskade af følelser, det er, hvad Matti Byes Drömt er. Det er overvældende dygtigt gjort, men det er også bare alt for overvældende. Bye skyder hele arsenalet af på 36 minutter. Bagefter er den kraftigste følelse den af at være blevet bombarderet.

Plader

Animal Collective: Merriweather Post Pavilion

Så skete det – Animal Collective har bekendt kulør og udgivet et regulært popalbum, komplet med håndklap, catchiness og drøntunge beats. Er det et sell-out? Overhovedet ikke. Merriweather Post Pavilion fremstår som en naturlig forlængelse, en sublimering, højdepunktet af bandets udvikling det sidste årti.

Plader

Moon: Tales of Long Dead Ladies

Idérigdommen er stor hos duoen Moon, der blander ambient, noise, folk og postrock sammen til en ikke helt ilde cocktail på 33 minutter. Numrene bevæger lytteren hen over sneklædte bjerge og oprørte have, men musikalsk får Moon mig ikke til at lette.

Plader

Pronounced Sex: XXX

Bevægelsen mod de sene timer tvinger øjnene og ørerne op for kvaliteterne på XXX og sætter billeddannelsen i gang. Pronounced Sex’ debut fra det norske avantgarde-rockselskab Interregnum svinger i kvalitet og sammenhæng, men er i sandhed uhyggelig. Gør det den også god?

Plader

Fuck Buttons: Street Horrrsing

Engelske Fuck Buttons debutalbum er et semisadistisk samleje. Fristende og sprudlende melodier bliver voldtaget af hårdtslående noise. Med et steady beat og pirrende drillerier henføres lytteren i en 50 minutter lang orgastisk ekstase. Seks sveddryppende U'er.

Plader

Ecce ancilla Domini vs. Kloster: Stillat min själ

Stillat min själ er en lille perle, som måske ikke bibringer særlig mange nye og originale idéer, men til gengæld bringer stilhed i sjælen. Med utroligt stærke melodier og en sjældent set intimitet giver svenske Ecce ancilla Domini og danske Kloster deres bud på nye, kristne sange. Igen: Her er ro at finde.

Plader

Animal Collective: Water Curses

Animal Collective fortsætter deres lange udgivelsesrække med ep'en Water Curses. En ep, der minder om deres seneste album, Strawberry Jam, men som samtidig peger fremad. Fremad mod stranden en midsommeraften, mod kalypso og mod en genfødsel af legesygheden.