Skribent - Daniel Niebuhr

Plader

Gorillaz: Humanz

Gorillaz' første album i syv år landede til en noget delt modtagelse. For at give albummet en fair chance, er Undertoners to – selvproklamerede – »mest Gorillaz-kyndige« skribenter gået sammen for at give hver sin vurdering af albummet med udgangspunkt i fire simple spørgsmål.

Koncerter

Roskilde Festival 2017: Emil Stabil

Publikum var flokket til Arena for at opleve Emil Stabil. Hvad, de i stedet fik, var en overproppet feature-forestilling, hvor gæsterne stjal for meget af spilletiden, så størstedelen af publikum måtte gå skuffede hjem.

Koncerter

Roskilde Festival 2017: Natjager

Selvom Natjager tog de fleste midler i brug for at vinde publikum over på deres side på Rising-scenens åbningskoncert, var det rent musikalsk bare aldrig det numetal-festfyrværkeri, det kunne have været.

Koncerter

Roskilde Festival 2017: Værket

For et band, hvis omfattende lydunivers fortjener krystalklare rammer, var de udendørs omgivelser langt fra til Værkets fordel, da den københavnske progrocksekstet ellesr gjorde sit for at bevise, hvorfor de er et af de mest forfriskende tilføjelser til den danske rockscene i mange år.

Anbefalet Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’17: Onsdag

Ah ja, onsdag: Roskilde Festivals nye førstedag. Dagen hvor campisterne endelig får flere hektar land at boltre sig på, og samtidig også dagen, hvor det velklædte københavneri drager til provinsen for at rygklappe og sikre sig, at Tuborgs VIP-bar stadig står samme sted som altid. På musikfronten er førstedagen altid en lidt spøjs omgang, hvor man aldrig rigtig når at blive musiktræt, inden man igen kravler ind i sit labre Harald Nyborg-telt, men hvis komprimerede program stadig kræver nøje nærstudering af festivalprogrammet og efterfølgende planlægning. I år blev onsdagen ramt af festivalens vel nok største aflysning i form af Blink-182, hvilket svenske Hellacopters nok skal erstatte ganske fint, når alt kommer til alt, så lad os derfor kaste os over nogle af de mere Undertoner-venlige indslag i løbet af onsdagen. Det går øjensynligt helt fint på rockfronten ovre i det britiske. Seneste skud på stammen af vrede mænd, der spiller vredt musik, er Idles, som med debutskiven Brutalism, der røg på gaden tilbage i marts måned, slog et gedigent slag for både post-punken samt hjembyen Bristol. Frontmand Joe Talbot er en arrig type, der på scenen kun fremstår endnu mere arrig, mens han slynger om sig med profane gloser. For fans af Sleaford Mods, Fat White Family og Future of the Left bliver det her i hvert fald en must-see koncert. Idles, Pavilion, 18.15 Sudanskfødte Alsarah, der til dagligt residerer i Brooklyn, er blot endnu en nærmest uundgåelig tilføjelse til Roskilde Festivals lange, sublime liste af World Music-navne. Sammen med The Nubatones leder Alsarah lytterne gennem en nord- og østafrikansk musikrejse med et mere moderne islæt, hvilket især er evident på gruppen seneste udspil, Manara, der udkom i fjor. Min største anke ved koncerten må nok være, at jeg frygter, at Avalon er en alt for stor platform til gruppen, men omvendt besidder Alsarah samtidig en yderst stærk vokal, som nok skal kunne lokke folk til og i sidste ende begejstre dem, der måtte vove sig forbi. Alsarah & The Nubatones, Avalon, 19.00 Elias Rønnenfeldt er nok engang tilbage på Roskilde Festival, hvilket – så vidt jeg lige kan regne mig frem til – bliver hans femte optræden siden debuten i 2010. Som Marching Church har han dog påtaget sig en mere flerfacetteret og samtidig tilbagelænet tilgang til musikken. Det sikrede eksempelvis sidste års Telling It Like It Is en fjerdeplads på redaktionens samlede oversigt over de bedste danske plader i 2016 med ordene: »Der er lidt mindre »vrælende, skizofrent bæst« over det og lidt mere pianobar med Nick Cave og en flaske whiskey for 30 år siden.« Om det også gør sig gældende onsdag aften, vil tiden vise, men det er ikke desto mindre en af landet mest interessante, unge sangskrivere, man kan få fornøjelsen af at opleve på nærmeste hold. Marching Church, Pavilion, 20.15 75 Dollar Bill hverken lyder eller ligner noget andet på dette års festival. Kombinationen af kvarttoneguitar og et DIY-agtigt percussion-setup transformerer newyorkerduoen til et musikalsk fusionskøkken, der ved første lyt lige så vel kunne have haft sine rødder i det nordafrikanske. Tilsammen skaber 75 Dollar Bill imidlertid nogle ganske spektakulære kompositioner, der på én og samme tid omfavner både ørkenblues i bedste tuareg-stil og dronende kraut-flader med en hint af moderne spacerock. Så uanset om man er fan af Can eller Tinariwen, burde der være rig mulighed for at få tilfredsstillet øregangene sammen med Che Chen og Rick Brown. 75 Dollar Bill, Gloria, 22.00 Som et afsluttende electroextravaganza er det vist næppe til at komme uden om franske Justice, der har fået æren af at lukke ballet onsdag nat på Orange Scene. Med sidste års Woman konsoliderede de atter deres plads som de nye konger af fransk electrorock, og festivalens førstedag får med al sandsynlighed ingen federe fest end i selskab med Gaspard Augé og Xavier de Rosnay. Deres scene-setup er kun blevet mere forfinet, siden de sidste gæstede landet, hvor de to hovedpersoner nu har fået et mere artistisk podium at vandre frem og tilbage på. Heldigvis er den massive Marshall-mur og det centrale, oplyste kors stadig intakt. Forvent desuden også selvfølgelige hits som “D.A.N.C.E”, “Safe & Sound”, “We Are Your Friends” og “Waters of Nazareth” en masse, når Justice spiller op til nattefest – en audio/visuel fest for alle sanser. Justice, Orange, 01.00

Anbefalet Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’17: Rising

Rising på Roskilde Festival er altid et besøg værd. Faktisk får denne warm up mere og mere plads på festivalens program, og det huer os godt, for vi glæder os hvert år til den helt specielle stemning, der er blandt artisterne på campingområdet, når de giver den hele armen og lidt ekstra, fordi de endelig er blevet udvalgt til at spille på Roskilde. Der optræder et væld af lovende upcoming bands, hvoraf en stor del stensikkert vil være at finde på hovedprogrammet de kommende år. Her følger lidt af hvert af anbefalinger, hvis man skulle have lyst til at krydre lejrlivet med koncertoplevelser. Søndag Det var vel også bare et spørgsmål om tid, før autotune skulle kastes hovedkuls ind i et metalprojekt. Danske Natjager er dog mere end bare autotune-metal, hvor den vokalforvrængende effekt bruges mere som et værktøj end som en gimmick – og langt hen ad vejen på kvintettens selvbetitlede debut-EP lykkedes de faktisk med det. I front står tidligere Specktors-ordslynger Jon Kirkhoff, hvis dansksprogede lyrik giver Natjagers kompositioner et ekstra, interessant lag, og hvis man skal dømme ud fra reaktionerne på gruppens debutkoncert i Pumpehuset tidligere på måneden, bliver det en højeksplosiv åbning på årets Roskilde Festival. Natjager, søndag 14.00 De seks (endog meget) unge drenge, der udgør københavnske Værket, er måske det mest spændende, der er sket på den danske rockscene i et par år. Svært bevæbnet med et arsenal af guitarer, trompet, tværfløjte og storslåede progrock-epos – ofte langt over 10 minutters varighed – er det svært ikke at blive fuldstændig bjergtaget af Værkets dynamiske performance. Debutpladen Jealousy Hits er et storslået stykke rockmusik, som trækker åbenlyse tråde til Jethro Tull og King Crimson, men som heldigvis også formår at fremstille sekstetten som et ensemble, der sagtens også kan stå på egne ben. Live skulle de desuden være lige så fantastiske, så der er ingen undskyldning for at blive hængende i lejren. Værket, søndag kl. 17.00 Mandag Norske Pom Poko har været rost til skyerne i hjemlandet og har blandt andet deltaget i finalen i ”Urørt” på NRK3, samt modtaget prisen årets ”Forbildeprisen” på Bylarm. I deres semi-punkede og sukkersøde udtryk, blander de jazzede sektioner med pop og melodi, til en gennemført blanding der vil få selv de stiveste dansefødder til at rykke på sig. Pom Poko, mandag kl. 20.00 Danske Baest har fået lov at smide en omgang utæmmet death-metal i hovedet på det unge opvarmningspublikum. De fem drenge fra Aarhus spiller oldschool dødsmetal med turbo på trommerne og en godt growlende vokal, der utvivlsomt vil ramme dig lige i mellemgulvet. Tjek dem ud, hvis du vil have et ordentlig metal-los bagi. Baest, mandag kl. 21.30 De unge knægte i Fugleflugten har tidligere udtalt, at en af de helt store drømme var at optræde på Roskilde-festivalen. Det er derfor formentlig også et super tændt band der indtager Risingscenen som det sidste band om mandagen. Bandets postpunkede udtryk kombineret med dansksprogede tekster, skaber en storladen lydflade med plads til eftertænksomhed. Der er klare referencer til bands som Roskilde-aktuelle Slowdive og de gamle postpunkere i Joy Division. Fugleflugten har sans for at kombinere melodi, storladenhed og skarpe tekster. De skal opleves. Fugleflugten, mandag kl. 23.00 Tirsdag Sekstetten Pardans hylder slut-70’erne og star-80’ernes jazz-, punk-, blues- og rockeksperimenter med bravur. Sidste år tildelte vi gruppen 5/6 U’er for deres fremragende debutalbum Heaven, Treason, Women, og vores anmelder bed særligt mærke i »at live-energien er i den grad at finde på tværs af de syv sange på albummet.« Den energi kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting. Nej, Pardans tegner til at være en ren energiudladning på scenen i stil med Nick Caves første band, The Birthday Party, og The Pop Group. Pardans, tirsdag kl. 14 Det er ikke for sjov, at Aarhus-bandet Modest har beskrevet sig selv som et beskedent band med deres navn. Da jeg så dem i foråret, var jeg ærligtalt imponeret over, hvor genert et band kunne formå at være. Derfor er jeg også ret spændt på at se, hvordan Modest klarer springet op på den forholdsvis store Rising-scene. Når Modest alligevel skal have chancen i denne anbefaling, skyldes det, at de på trods af blot at have udgivet EP’en Pretty Sure It’s Honest, som vi gav 5/6 U’er, og et selvbetitlet kassettebånd allerede har en solid håndfuld gode indierocksange, der vækker mindelser om Echo & the Bunnymen, The Cure eller Communions. Den allerbedste sang er den smukke, romantiske og længselsfulde “Lovesong”, som klarede sig utroligt flot på Det Elektriske Barometer. Modest, tirsdag kl. 15.30 Dør nr. 13 kan vel egentlig ikke kaldes et upcoming band. Senest har bandet vundet P3’s Karrierekanonen i 2016 og efterfølgende gik deres single ”E45” i heftig rotation på diverse radiostationer. Bandet startede egentlig som et psych-projekt, men med den seneste udgivelse ”Krigere uden våben” er lyden trukket mere i retning af dansksproget rock-pop, med en lille punket kant. EP’en er produceret af Niels Brandt fra The Minds of 99 og der er der også visse ligheder imellem de to bands lyd og ikke mindst energiniveau. Helt sikkert en god mulighed for en mindre fest foran Rising-scenen. Dør nr. 13, tirsdag kl. 21.30 Meget grimt, meget smukt – The Love Coffin er begge dele, men først og fremmest er københavnergruppen rå, uforfalsket rock med notérbar postpunk-kant. Det københavnske postpunk-orkester kommer de to EP’er Veranda (2015) og Buffalo Thunder (2016) i ryggen, når de skal lukke Rising tirsdag aften. Den sidstnævnte gav vi 5/6 U’er. Den blev kaldt »en tung og støjende affære, der omfavner store temaer som kærlighed og længsel, der samtidig indkapsler håb og drømme i en 17 minutter lang følelsesmæssig rusketur, hvor distortionindsmurte guitarfigurer og en hårdtslående trommeslager på overarbejde åbner op for The Love Coffins western-inspirerede indierock.« De støjende flader, der runger ud over kompositionerne, og forsanger Jonatan Magnussens klagende vokal er kun yderligere med til at gøre bandet til en knap så letfordøjelig koncertoplevelse, der omvendt har det med at stå stjerneklart på nethinden, hvis først man lader sig overgive til The Love Coffins fuldstændigt sublime scenetække. Fuldt fortjent får de lov til at lukke og slukke før den “rigtige” festival går i gang, og de burde selvfølgelig snart være at finde på festivalens større scener. The Love Coffin, tirsdag kl. 23.00

Koncerter

Junun, 03.06.17, Primavera Sound, Barcelona

18 musikere var skåret ned til ni, og den begrænsede spilletid hjalp ikke Junun, det transkontinentale samarbejde mellem Shye Ben Tzur og Rajasthan Express. Hvis man dog så bort fra det, var Junun unægteligt en af de mest overbevisende koncerter på Primavera i år.