Selvom skotske The Jesus and Mary Chain havde fornøjelsen af at spille foran et stort fremmøde på festivalens hovedscene, var lyden stort set det eneste, der fungerede, og koncerten var præget af manglende engagement fra band såvel som fra publikum.
Skribent - Daniel Niebuhr
Primavera ’13: Blur, 24.05.13, Heineken, Barcelona
Blur kom, så og sejrede fredag aften på Primavera. Der var dømt folkefest og fællessang anført af Damon Albarn og co., og briterne var ikke længe om at bevise, hvorfor de hører til øverst på plakaten.
Primavera ’13: OM, 24.05.13, ATP, Barcelona
Selv ikke naturens kræfter i form af et solidt stormvejr kunne forhindre OM i at genoprette den musikalske verdensorden og tilintetgøre gudsforagten på festivalpladsen, da der først blev skruet op for stonermetalen og de religiøse undertoner.
Primavera ’13: John Talabot, 23.05.13, Ray-Ban, Barcelona
Spanske John Talabot lukkede førstedagen på Primavera 2013 med Barcelonas største morgenfest. Den går ikke over i historien som den mest mindeværdige koncert, men blandt de 5.000 publikummer bevaredes feststemningen i de tidlige morgentimer.
Primavera ’13: Death Grips, 23.05.13, ATP, Barcelona
Death Grips angreb publikum med en altoverskyggende bas, som til tider destruerede lydbilledet. Men når det endelig fungerede for eksperimental-hiphopperne, var det med en Stefan Burnett, der gjorde lige hvad der passede ham - til publikums store fornøjelse.
Primavera ’13: Metz, 23.05.13, Pitchfork, Barcelona
Foran et ekstatisk publikum sønderrev canadiske Metz på under en halv time både festivalidyl, hørelse samt enhver idé om civiliseret koncertadfærd. Det var intenst, støjende og præcis det anarkistiske mord på høfligheden, festivalen havde brug for.
Primavera ’13: Savages, 23.05.13, Pitchfork, Barcelona
Fem minutters teknikfejl var nok til at spolere koncertoplevelsen med Savages. Men de fire briter gav dog ikke så let op og bestod trods alt opgaven, der gav publikum mere håb for den allerede store postpunk-revival.
Primavera ’13: Poolside, 23.05.13, Ray-Ban, Barcelona
Igen i år er Undertoner på festivalen Primavera Sound i Barcelona, hvorfra du kan læse liveanmeldelser de kommende dage. Det hele blev skudt i gang af dansk/amerikanske Poolside med popmusik, der hurtigt skabte sommerstemning blandt det festglade publikum.
James Blake: Overgrown
James Blake er klar med sin anden fuldlængdeudgivelse, Overgrown. Her bygger han videre på sine kvaliteter og talenter, og Blake formår bestemt at afkræfte teorien om "den svære toer".
Kashmir, 23.03.13, Falconer Salen, Frederiksberg
Man må give Kashmir respekt for at turde eksperimentere og holde koncerter for et siddende publikum. Men med fanfavoritter som "Rocket Brothers" og "The Aftermath" bliver det svært at fastholde konceptet, hvilket koncerten lørdag bar præg af.
Cyclopean: s.t. EP
Cyclopean består af fire erfarne herrer, hvilket skinner klart igennem på kvartettens debut-ep, der både fremstår eksperimenterende og kompleks, samtidig med at den i den grad vækker lytterens interesse.
Black Pus: All My Relations
Brian Chippendales solo-alias, Black Pus, leverer på sit syvende udspil et solidt støjrockalbum, der næppe skaffer genren nye fans, men stadig giver fine eksempler på Chippendales evner inden for både 'sang'skrivning og trommespil.
The Hives, 31.01.13, Store Vega, København
Der var intet, Howlin' Pelle Almqvist og co. ikke kunne gøre, da de gæstede Store Vega. The Hives beviste med en fænomenal energiudladning af en koncert, man sjældent ser bedre udført, hvorfor de af mange regnes for verdens bedste liveband.
My Beloved: Soil
Uden at være hverken revolutionerende eller verdensklasse formår københavnske My Beloveds fjerde udspil dog alligevel at være en solid og veludført postrockplade, som sagtens kan sættes på repeat flere gange.
The xx, 25.11.12, Falconer Salen, Frederiksberg
Koncerten med The xx begyndte først for alvor at blive rigtig interessant i løbet af den sidste tredjedel efter i lang tid at have testet ens tålmodighed med mangel på egentlige højdepunkter og et unødvendigt sidespring fyldt med især pulserende clubbeats.
Toy, 22.11.12, Beta, Amager
Hvad britiske Toy torsdag aften manglede af publikumsnærvær blev på alle måder gjort op for med en fejlfri og usandsynlig tight fremførelse af de respektive numre, der først og fremmest vidnede om stort musikalsk fokus. Havde man håbet på mere lir, måtte man nok gå skuffet hjem.
Swans: The Seer
Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.
Tame Impala, 22.10.12, Lille Vega, København
Når ikke koncerten med Tame Impala druknede i støj fra alt for mange musikalske elementer på én gang, fremstod de 'ældre' numre som livemæssigt langt bedre end de nytilkomne numre fra Lonerism.
Tame Impala: Lonerism
Tame Impalas andet album fortsætter, hvor debuten slap, og derfra går turen mod nye neopsykedeliske højder sammen med en af årets utvivlsomt bedste plader. Lonerism udraderer alle klichéer vedrørende 'den svære toer'.
Ajuna: Death in the Shape of Winter EP
De fem numre på Death in the Shape of Winter er nok til at vække interessen; men desværre formår EP'en for alvor ikke at give et fyldestgørende eksempel på Ajunas kunnen.