Gorillaz' første album i syv år landede til en noget delt modtagelse. For at give albummet en fair chance, er Undertoners to – selvproklamerede – »mest Gorillaz-kyndige« skribenter gået sammen for at give hver sin vurdering af albummet med udgangspunkt i fire simple spørgsmål.
Undertoners udsendte festivalhold er klar med en opsummering af, hvad der også blev lyttet til på årets Roskilde Festival.
Oranssi Pazuzu stod for en overvældende auditiv oplevelse, som havde fungeret langt bedre på et hvilket som helst andet tidspunkt end i de døende stunder af en forvejen udmattende festivaluge.
Publikum var flokket til Arena for at opleve Emil Stabil. Hvad, de i stedet fik, var en overproppet feature-forestilling, hvor gæsterne stjal for meget af spilletiden, så størstedelen af publikum måtte gå skuffede hjem.
For femte gang på få år gæstede Moon Duo Danmark. Og til deres første, danske festivalkoncert løftede de atter arven fra Suicide og gav en fabelagtig optræden - med visse forbehold.
Et brev fra mig til Uffe på baggrund af en ganske fortrinlig middag i et propfyldt Gloria
Det blev en forudsigelig fest med franske Justice, der på intet tidspunkt brød med dagsplanen for deres igangværende tour.
The Love Coffin gav den som landets bedste leverandør af dystopisk, støjende rock, da de med en vanvittig, hypnotiserende midnatsperformance flænsede sig vej direkte ind i sjælen.
Tvivler blæste Rising-scenen omkuld, da den københavnske kvartet med tre kvarters hæsblæsende posthardcore serverede både blod, sved og smæk til trommehinderne.
Selvom Natjager tog de fleste midler i brug for at vinde publikum over på deres side på Rising-scenens åbningskoncert, var det rent musikalsk bare aldrig det numetal-festfyrværkeri, det kunne have været.
For et band, hvis omfattende lydunivers fortjener krystalklare rammer, var de udendørs omgivelser langt fra til Værkets fordel, da den københavnske progrocksekstet ellesr gjorde sit for at bevise, hvorfor de er et af de mest forfriskende tilføjelser til den danske rockscene i mange år.
Ah ja, onsdag: Roskilde Festivals nye førstedag. Dagen hvor campisterne endelig får flere hektar land at boltre sig på, og samtidig også dagen, hvor det velklædte københavneri drager til provinsen for at rygklappe og sikre sig, at Tuborgs VIP-bar stadig står samme sted som altid.
Sæt krydser og følg med i vores guide til Roskilde Festivals program i opvarmningsdagene.
Anmeldelserne er tikket ind fra Primavera Sound i Barcelona, men inden vi lukker for festivalen for denne gang, er der nogle koncerter, som fortjener også at blive nævnt – fra det ringe til det ypperlige.
18 musikere var skåret ned til ni, og den begrænsede spilletid hjalp ikke Junun, det transkontinentale samarbejde mellem Shye Ben Tzur og Rajasthan Express. Hvis man dog så bort fra det, var Junun unægteligt en af de mest overbevisende koncerter på Primavera i år.
En solid koncertoplevelse blev det til, da 22-årige Archy Marshall alias King Krule lukkede Primavera Sound. Den unge østlondoner beviste først og fremmest, at han stadig har en masse på hjerte – og at hans fremtid stadig er blændende lys.
Lille band, stor scene. Belako led under Primaveras egne forventninger til de spanske indiedarlings, hvis forglemmelige rockmusik heller ikke gjorde kvartetten en særlig stor tjeneste.
Richard D. James var ikke kommet for at please hverken Primavera eller festivalpublikummet. Aphex Twin var en nådesløs oplevelse, der dog i sidste ende blev en smule kedelig.
Undertoner er taget på Primavera-festival, og den første koncert, som det i den grad er værd at skrive hjem om, blev leveret af den britiske ordekvilibrist Kate Tempest.
Undertoner varmer op til den store festival i Barcelona, som løber af stablen de første dage i juni.
