Skribent - Frederik Frimann Nielsen

Nyheder

Wonky-talent varmer op for RJD2 i Århus

Når dj-ikonet RJD2 den 8. oktober lægger vejen forbi Train i Århus bliver det i selskab med californiske Chris Alvaros aka Free the Robots. Ligesom sine mere prominente, lokale kolleger specialiserer han sig inden for et samplerdelisk, elektronisk univers. Ikke desto mindre er Free the Robots endnu et forholdvist ubeskrevet blad i det efterhånden nærmest uoverskuelige vildnis af blogs og musikpublikationer, der huserer på internettet. Men på hans debutalbum, Ctrl Alt Delete, der udkom i marts måned, præsenterede han sig ikke desto mindre som en værdig eksponent for en elektronisk scene, der lige i øjeblikket emmer af kreativitet. Ved samme koncert optræder desuden Dokkedal/Dixen og Bang Bang Club.

Plader

Arp: The Soft Wave

På sit andet album under kunstnernavnet Arp rækker Alex Georgopolous tilbage til 70'ernes tyske synthesizerpionerer, men opererer med en snert af popelementer, der undertiden trækker hans synthdrone mod traditionel sangskrivning.

Nyheder

Magick Movement inviterer til rockbal på Lades Kælder

Er du til god gammeldags, beskidt rockmusik fyldt med støj og feedback? Hvis ja, så burde du helt klart slå et smut forbi Lades Kælder den 4. og den 11. september. Her har den musikalske sammenslutning Magick Movement nemlig stablet to arrangementer på benene, hvor en række forskellige bands vil diske op med alt lige fra primal hardcore-punk til akustisk blues. Forneden ses det fulde program. d. 4. september Live: Fire at Will (Kbh.) ET Tumason (Island) Troldmand (Kbh.) d. 11. september Live: Terrible Eagle (Houston, Texas/Hamburg, Tyskland) The Revolution (Kbh.)

Nyheder

Omar Souleyman giver koncert på dansk grund

Til alle dem, der trænger til en anderledes, musikalsk oplevelse er der nu godt nyt. For den 4. september gæster syriske Omar Souleyman, der er signet på det verdensmusikalske pladeselskab Sublime Frequencies, nemlig Danmark. Omar Souleyman har udgivet musik i sit hjemland siden 1994, men det var først med opsamlingen Highway to Hassake, at hans særegne fusion af syrisk musik og billige keyboardrytmer for alvor ramte et vestligt publikum. Souleymans koncert, som finder sted i Kirken på Blågårds Plads, gæstes desuden af Nikolas og DJ Max. Forneden ses yderligere detaljer. Omar Souleyman (Syrien, Sublime Frequencies) Nikolas DJ Max (Rubadub Sundays) Lørdag 4. september 2010 Kirken på Blågårds Plads, København N Dørene åbner kl. 20 – første band kl. 21 Pris: 70 kr.

Nyheder

Rose Eken sammensmelter kunst og musik

Er man i humør til en vaskeægte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst går op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver. Udstillingen, der kan opleves fra den 4. september til den 31. oktober i Overgaden, består af videoværket, Because the Night (Belongs to Us), der i vaskeægte Velvet Underground-stil fremvises til tonerne af ni forskellige soundtracks fra en lang række danske musikere, der blandt tæller Maria Køhnke og Gry Bagøien. På udvalgte aftener vil de forskellige musikere desuden spille live, og forneden ses de respektive datoer. Fredag d. 3 september kl. 18.00 – 18.30 Ferniseringskoncert med Straight From the Harp bestående af Jarno Varsted og Signe Lützen Torsdag d. 23 september kl. 18.30– 20.00 Koncerter med Mads Hyhne, Jacob Dinesen & Kresten Osgood og Gry Bagøien Torsdag d. 7 oktober kl. 17.00 – 20.00 Koncerter med Kresten Osgood, Morten Svenstrup og Oliver Hoiness Torsdag d. 21 oktober kl. 17.00 – 20.00 Koncerter med Maria Kønkhe, Gustaf Ljunggren og Mads Mouritz

Nyheder

Stream albums fra The Walkmen, The Thermals, Junip og Neon Indian

Internettet er i sandhed et forunderligt sted. Med blot et enkelt klik har man adgang til et helt bibliotek af informationer og underholdning, men grundet fildeling har musikbranchen i mange år forsøgt at bekæmpe denne tendens. Ikke desto mindre ser det efterhånden ud til, at man er begyndt at tilpasse sig de nye distributionsvilkår, som internettet egenhændigt har skabt. I det sidste stykke tid er der nemlig skudt en lang række lyttertjenester op rundt omkring, og det har bevirket at afstanden mellem pladeselskab og forbruger nu er langt mindre end før i tiden. For at fejre denne nye landvinding følger her en lille oversigt over albums med tilhørende links, som kan streames online. Lisbon, det nye album fra The Walkmen, kan høres via NPR. Pop-rockerne fra The Thermals har også lagt deres kommende album, Personal Life, ud til fri afbenyttelse, og det kan også streames via NPR. Guitartroldmanden José González har netop startet et nyt band ved navn Junip. Deres debutalbum, Fields, udkommer den 14. september, men allerede nu kan det høres i sin fulde længde via NPR. Og til sidst kan med fordel slå et smut over til Spinner, hvor genudgivelsen af Neon Indians Psychic Chasms kan høres.

Nyheder

Love Shop drager på Danmarksturné

Efter nogle års pause, og Hilmer Hassigs tragiske død, genoptog Love Shop sidste år deres kreative samarbejde. Gruppen var ellers i 90’erne en habil, dansksproget hitmaskine, som spillede en romantiserende popmusik, der vækkede stærke mindelser om The Smiths’ lidenskabelige og smertefulde hymner. I Jens Unmack havde gruppen desuden en eminent tekstforfatter, der med lige dele alvor, følsomt sværmeri og poetisk tyngde skabte noget af det bedste rocklyrik i dansk musikhistoire. Er man ikke gammel nok til for alvor at kunne huske Love Shop er der i efteråret rig mulighed for et nostalgisk tilbageblik, når gruppen i november drager på Danmarksturné for at give en række koncerter rundt om i landet. Og med numre som “Copenhagen Dreaming”, “Fuck min højdeskræk” samt “En nat blir’ det sommer” i bagagen burde underholdningen være garanteret. Forneden ses den fulde turplan. Love Shop Torsdag den 11. november Studenterhuset, Aalborg Entre: 180 kr + gebyr Fredag den 12. november Godset, Kolding Entre: Ikke oplyst Lørdag den 13. november Train, Århus Entre: Ikke oplyst Torsdag den 18. november Gimle, Roskilde Entre: Ikke oplyst Fredag den 19. november Posten, Odense Entre: Ikke oplyst Lørdag den 20. november Store Vega, København Entre: 200 kr + gebyr

Nyheder

Sufjan Stevens udgiver nyt album

Efter fem års kreativ stilhed er der så sandelig kommet fart over feltet for Sufjan Stevens. Ikke nok med, at han i weekenden udgav en ny ep digtialt, har han nu også annonceret et nyt album. Det udkommer den 12. november, og har fået titlen The Age of Adz, og sammenlignet med hans tidligere udspil virker det som, der denne gang er blevet skruet en anelse ned for ambitionsniveaut. Albummet består kun af 11 numre, og ifølge Stevens selv er der ikke tale om et nyt konceptalbum på linje med Michigan og Illinoise. I ventetiden op til udgivelsen kan man med fordel smutte over på hans Bandcamp-profil, hvor man kan streame størsteparten af hans katalog samt erhverve sig den spritnye All Delighted People-ep . Ikke dårligt, må man sige. Tracklisten til The Age of Adz figurerer forneden, og til højre ses coveret. The Age of Adz: 01 Futile Devices 02 Too Much 03 Age of Adz 04 I Walked 05 Now That I’m Older 06 Get Real Get Right 07 Bad Communication 08 Vesuvius 09 All for Myself 10 I Want To Be Well 11 Impossible Soul

Nyheder

Dexy’s Midnight Runners genudgiver debutalbum

Dexy’s Midnight Runners, med Kevin Rowland i front, huskes nu om stunder først og fremmest for megahittet “Come on Eileen”, der på fremragende vis kombinerede soulfulde rytmer og keltisk klingende violiner med formidabel sangskrivning. Men gruppen er meget mere end blot et ‘one hit wonder’. Det er om noget hørbart på deres tre fine albums, hvoraf det første, Searching for the Young Soul Rebels, nu bliver genudgivet i en overdådig deluxe-udgave i anledning af dets 30 års-fødselsdag. Albummet blev oprindelig udgivet i 1980 og indeholdt en herlig, soulinspireret popmusik, der med sin stærke, britiske arbejderklassesensibilitet var en tidlig form for britpop. Searching for the Young Soul Rebels bliver genudgivet den 11. oktober på EMI, og forneden ses tracklisten. Searching for the Young Soul Rebels: CD1: 01 Burn It Down 02 Tell Me When My Lights Turn Green 03 The Teams That Meet in Caffs 04 I’m Just Looking 05 Geno 06 Seven Days Too Long 07 I Couldn’t Help If I Tried 08 Thankfully Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 09 Keep It 10 Love Part One 11 There, There, My Dear CD2: Singler og b-sider: 01 Dance Stance (Alternate Single Mix) 02 I’m Just Looking (B-Side Version) 03 Breaking Down the Walls of Heartache 04 The Horse 05 Keep It Part Two (Inferiority Part One) 06 One Way Love 07 Plan B 08 Soul Finger Manchester Square Demos: 09 Thankfully Not Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 10 Hold On! I’m Comin’ 11 Breaking Down the Walls of Heartache 12 The Horse 13 I Couldn’t Help If I Tried John Peel BBC Radio 1 Session: 14 Geno 15 Tell Me When My Light Turns Green 16 The Horse 17 Breaking Down the Walls of Heartache Kid Jensen BBC Radio 1 Session: 18 Geno 19 Respect 20 Dance Stance 21 The Teams That Meet in Caffs

Nyheder

The Walkmen giver koncert i Danmark

Få bands sjuskede i sidste årti så hjerteskærende smukt som The Walkmen. På deres fire albums har Brooklyn-bandet disket op med en særegen musikalsk variant, der mest af alt minder om en gammel, slidt spilledåse, der transmitterer sange fra en svunden tidsalder. Den 13. september er bandet klar med deres femte album, der har fået titlen Lisbon, og ifølge bandmedlemmerne selv er musikken denne gang inspireret af gamle Sun-indspilninger. Oven i hatten har The Walkmen nu via deres hjemmeside bekræftet, at de er booket til at spille på Amager Bio den 22. november som led i deres kommende turné. Billetsalget starter fredag klokken 10 via Billetnet, og forneden ses yderligere detaljer. The Walkmen Mandag den 22. november Amager Bio, København Entre: 175 kr. + gebyr

Nyheder

Brian Eno afslører albumdetaljer

Der er efterhånden blevet skrevet tusindvis af sider om Brian Eno og hans indflydelsesrige katalog. Og det er bestemt ingen tilfældighed, for igennem hans nu snart 40-årige karriere har Eno om nogen været med til at sætte nye standarder for rocksproget. Fra dagene som androgyn, og hidsigt eksperimenterende, synthtroldmænd i Roxy Music frem til hans legen med verdensmusik, har Brian Eno om nogen lagt grobund for meget af den musik, der bærer mærkatet ‘indie’. Kort sagt, uden hans bidrag til musikhistorien ville en publikation som Undertoner måske ikke have eksisteret! Nu er han så klar med et nyt soloalbum. Det har fået titlen Small Craft on a Milk Sea og er lavet sammen med Jon Hopkins og Leo Abrahams. Det udkommer den 15. november i Europa på Warp og vil blive udgivet digitalt og på cd samt i to overdådige deluxe-udgaver. Til højre ses coveret, og ovre på Enos site findes yderligere detaljer.

Nyheder

Sufjan Stevens udgiver ny ep ud af det blå

Med fornem sangskrivning, enorm kompositorisk vælde og ikke mindst stort anlagte konceptalbums om amerikanske stater, skrev Sufjan Stevens sig i sidste årti ind i de musikalske historiebøger som en moderne fornyer af den efterhånden gennemtærskede singer/songwriter-genre. Sidst han gav lyd fra sig var i 2005, hvor han udgav det mesterlige Illinoise, men siden da har der været utrolig stille omkring Sufjan Stevens. I fredags blev stilheden imidlertid brudt, da en ny ep bestående af otte sange blev lagt til download online. Titlen er All Delighted People, og den kan lige nu streames i sin fulde længde ovre på mandens egen Bandcamp-profil, hvor det desuden også er muligt at købe ep’en i mp3-format. Forneden ses tracklisten, og til højre ses coveret. All Delighted People: 01 All Delighted People (Original Version) 02 Enchanting Ghost 03 Heirloom 04 From the Mouth of Gabriel 05 The Owl and the Tanager 06 All Delighted People (Classic Rock Version) 07 Arnika 08 Djohariah

Nyheder

En lille fredagsanbefaling: Dent May

Som tidligere rapporteret findes der mange gratis, og helt legale musikalske glæder, på internettet. Man kan se musikvideoer, se koncerter, streame albums, og indimellem kan man måske være så heldig at få smidt en god udgivelse, eller blot et godt nummer, lige i synet – og det uden at skulle betale én eneste krone. Tænk bare på Radioheads In Rainbows, folkens! Amerikanske Dent May er en af de musikere, der for nylig har kreeret en af disse herlige, gratis online-glæder. Han er oprindelig fra Mississippi, og så ligner han noget, der er som taget ud af et tvivlsomt bryllupsbillede fra start-80’erne. Ja, det er måske ikke umiddelbart en beskrivelse, der får folk op af stolene. Men det burde hans nye 7″-udgivelse derimod, hvis to numre vidner om en sangskriver af fineste karat. Dent Mays musikalske udtryk er måske i manges øjne meget godt i overensstemmelse med det ufatteligt kiksede cover, der kan ses til højre. Men hey, spiller Mew ikke progrock og crooner Jens Lekman ikke? Min pointe er kort og godt, at det kiksede ret ofte er et fremragende middel imod det stilsikre. Chillwave med sin 80’er-lumre tilbageskuen er et glimrende eksempel herpå. Og lige netop chillwave-æstetikken, samt især Ariel Pinks nedkomprimerede kassettepop, skinner meget klart igennem her. Men hvor Ariel Pinks lyd er skramlet, så opererer Dent May med en markant hi-fi-æstetik, der på ingen måde skæmmer hans materiale. Tværtimod. For manden kan skrive melodier! Lyt bare til korarbejdet i det Beach Boys-klingende “That Feeling” eller det fuldfede omkvæd i det lystigt, diskoklingende “Eastover Wives”, der indeholder et så ‘kikset’ instrument som en saxofon. Gisp! De to numre kan downloades via Forest Family ved at højreklikke på de to numre og trykke ‘Gem som’.

Nyheder

Ny ep på vej fra Flying Lotus

Wonky-genren synes for tiden at være overalt. Denne nye, spændende, elektroniske afart har med sine søsyge beats og abstrakte lydmalerier taget kreativt over i det nye årti efter dupsteppen. En af genrens mest originale tænkere, Flying Lotus, udgav i maj måned sit uomtvistelige mesterværk, Cosmogramma, der introducerede en elektronisk egenart, hvis lige ikke er hørt siden Aphex Twins og Boards of Canadas velmagtsdage. Men her blot tre måneder efter har Flying Lotus nu bebudet en ny ep. Titlen er Pattern+Grid World, og den bliver udgivet den 21. september på Warp. Forneden ses tracklisten, og til højre ses det stærkt psykedeliske cover, som fint komplimenterer den hallucinatoriske musik. Pattern+Grid World: 01 Clay 02 Kill Your Co-Workers 03 PieFace 04 Time Vampires 05 Jurassic Notion/M Theory 06 Camera Day 07 Physics for Everyone!

Nyheder

Stream albums online

I den sidste tid er det som musikelsker blevet nemmere at høre musik online. Og her tænkes der ikke på ulovlige fildelingstjenester, men derimod på diverse musikhjemmesider, eller måske endda kunstnerne selv, der har været så venlige at lægge albums ud til fri afbenyttelse. Derfor følger her en liste, med tilhørende links, naturligvis, over en række interessante udgivelser, der kan streames kvit og frit fra internettet. Vi begynder listen med dancepunkerne !!!’s kommende album Strange Weather, Isn’t It?, der kan streames via KCRW. Herefter følger Ra Ra Riots The Orchard, som kan streames via NPR. Matthew Dears dystre dansealbum Black City følger trop og kan høres ovre på Spinner. Et andet interessant album at stifte bekendtskab med kunne være Magic Kids’ solbeskinnede og flot orkestrerede Memphis, som kan nydes på bandets Myspace. Er man til mere abstrakte fornøjelser, så slå et smut forbi Kompakts hjemmeside, hvor Balam Acabs fremragende, elektroniske vidunder af en debut-ep kan høres. Og som rosinen i pølseenden kan man med fordel slå et smut forbi Spinner, hvor det er muligt at streame Brian Wilsons dugfriske Brian Wilson Reimagines Gershwin, hvor den aldrende poptroldmand fortolker en række af George Gershwins sange. Der er med andre ord nok at tage sig til, hvis man har brug for at slå et par timer ihjel i selskab med lidt god musik. God fornøjelse!

Nyheder

Belle and Sebastian offentliggør udgivelsesdato og pladecover

Belle and Sebastian, med Stuart Murdoch i front, må efterhånden betegnes som regulære indieveteraner. Siden gruppens dannelse i Glasgow i 1996 har Belle and Sebastian perfektioneret en charmerende 60’er-klingende pophybrid, der selv i nullerne har vist sig særdeles slidstærk. Sidste gang gruppen gav lyd fra sig var i 2006, da de i samarbejde med Tony Hoffer indspillede det fremragende The Life Pursuit, som med sine mere veludviklede arrangementer og stærke popsangskrivning markerede et klart højdepunkt i gruppens karriere. Efter fire års venten annoncerede Stuart Murdoch i sidste uge, at Belle and Sebastian langt om længe er klar med opfølgeren til The Life Pursuit. Albummet har fået titlen Belle and Sebastian Write About Love, og Tony Hoffer har endnu en gang siddet bag knapperne. I går blev det så afsløret, at albummet bliver udgivet den 11. oktober, og oven i hatten afslørede Stuart Murdoch pladecoveret, der kan ses til højre.

Nyheder

Art Brut-forsanger starter superhelteband

Eddie Argos er ikke en sanger, man glemmer lige med det samme. Som forsanger i Art Brut var han med sine underholdende tekster om livets banaliteter, sin besynderlige vokallevering og sin maniske sceneoptræden med til at skabe fornyet respekt omkring britisk guitarrock i kølvandet på The Strokes’ enorme succes i starten af nullerne. For nylig startede han sideprojektet Everybody Was in the French Resistance… NOW, og for det ikke skal være i løgn, har den britiske spasmager nu startet endnu et sideprojekt sammen med kæresten Dyan Valdes og vennen Keith TOTP. Det nye projekt er blevet døbt Spoiler Alert og konceptet, ja, det er sange om superhelte. Bandet har allerede udgivet en ep, som kan erhverves via følgende hjemmeside.

Plader

Rene Hell: Porcelain Opera

Tangerine Dream, Cluster og Ash Ra Tempel er for nylig blevet genopdaget af en række af vor tids elektroniske musikere. Nyeste skud på stammen hedder Rene Hell. Det er der kommet et godt og sanseudvidende album ud af.

Nyheder

Oppenheimers Eftermiddag byder på dansk talentmasse

Tiger Tunes,  The Blue Van, EPO-555 og Lis Er Stille. Det er blot et lille udsnit af de bands, der igennem tiden har spillet til musikarrangementet Oppenheimers Eftermiddag i Århus. Siden arrangementet løb af stablen første gang i 1999, har Oppenheimers bestræbt sig at på at tiltrække kernen af den spirende, danske, musikalske talentmasse, og i år er bestemt ingen undtagelse. Fra Silver Gleaming Sound Machines psykedelisk klingende popmusik til Forgotten Fields on Fires danske britpop-udskejelser, er der blevet lagt i kedlen til en musikalsk varieret happening i det jyske. The Kites kigger minsandten også forbi med deres twee-klingende guitarpop, og Caspian & The Good Times vil også være at finde i Århus, hvor de forhåbentlig disker op med deres stemningsfulde, og nordisk melankolske, folkmusik. Og sidst men ikke mindst, vil det også være muligt at stifte bekendtskab med Lastbandalive og Jeremy Sparrows melodiske rockmusik. Afslutningsvis garanterer Oppenheimers en overraskelse i programmet i form af et endnu unavngivet band. Arrangementet  finder sted lørdag den 21. august på Voxhall i Århus fra klokken 15 til 2.