Skribent - Jakob Lisbjerg

Plader

The Pastels: Slow Summits

16 år siden sidste reelle album og seks år undervejs. Skotske The Pastels har ikke travlt, men det gør heller ikke noget, når resultatet er 10 numre, der er tæt på at være lige i The Pastels-skabet.

Plader

Colleen: The Weighing of the Heart

Efter seks års stilhed er franske Colleen tilbage med et album, der som et nyt indslag bl.a. byder på hendes vokal som en del af det musikalske udtryk. Det sker lidt på bekostning af udtrykket, som er mindre dybt og følelsesmæssigt end før.

Plader

Lubomyr Melnyk: Corollaries

Lubomyr Melnyk er et forholdsvis ukendt navn til trods for sin særlige pianoteknik, der skaber en glidende bølge af lyd ved hjælp af ekstremt hurtigt spil. Med denne udgivelse på foranledning af Peter Broderick og Nils Frahm bliver han forhåbentlig mere kendt for sin berusende musik.

Plader

Lorna: Heart of Wire

På sit fjerde album lyder Lorna stort set, som det plejer. Heldigvis er det slet ikke så dårligt endda, for det engelske band har fat i den lange ende, når det kommer til sarte popmelodier i akustisk indpakning.

Plader

Low: The Invisible Way

På Lows 10. album er der ingen revolutioner at finde. Men den amerikanske trio behøver heller ikke genopfinde sig selv for at levere smukke, indlevende numre baseret på vokalharmonier og melodisk enkelhed.

Plader

Ulrich Schnauss: A Long Way to Fall

På sit første soloalbum i seks år lyder Ulrich Schnauss stort set, som han plejer. Det er rigtig godt, når han rammer plet med sin formel af lette beats og små melodier pakket ind i en dyne - lige til at putte sig under. Men det sker alt for sjældent på det lidt for lange album.

Plader

Mountains: Centralia

Mountains vender i nogen grad tilbage til deres optimale form på bandets femte album, der har færre storladne synthepos og flere guitarer på dronebund.

Plader

Idiot Savant: s.t.

Tre års indspilninger i Brønshøj (eller deromkring) er blevet til et stemningsmæssigt fint dubtronica-album, der dog leger lidt for sært med smølfevokaler og loungemuzak.

Plader

Matthew Herbert: One Pig

Man tager et slagtesvin. Og en mikrofon. Og optager dyrets vej fra fødsel til død. Til dens endeligt som måltid. Og sampler sig til et album, der balancerer fint mellem aktivisme og musikalitet.

boeger