Velspillet opfølger til debuten af talentet David Vandervelde, som har skabt en tidløs plade i hulrummet mellem alt. country og glamrock. Man bliver konstant henrykt over, hvordan han forvandler selv de mest kedsommelige melodier til store oplevelser ved hjælp af sin fortryllende vokal.
På sit debutalbum leverer amerikanske Bowerbirds en lidenskabelig hyldest til naturen og viser sig samtidig som et yderst fornøjeligt bekendtskab. Deres smittende skov-pop kan få selv den mest inkarnerede storbyrotte til at smide hæmningerne og danse rundt under træerne.
Manden, som kalder sig Rallie, og som tidligere har været med i gruppen My Friend George, kommer med sit soloalbum, og pigerne er tilsyneladende helt vilde med det. Så ensomme drenge kan godt begynde at finde guitaren frem og skrive charmerende, men noget ordinære popsange.
Enmands-hæren fra Brooklyn, Arms, giver sit bud på, hvordan skæv og hjemmelavet popmusik skal lyde i 2008. Inspireret af alt fra postpunk til folk er debutalbummet Kids Aflame en ordentlig rodebunke, både hvad angår stilarter og kvalitet.
The Explorers Club har ikke valgt udgivelsesdatoen for deres debutalbum, Freedom Wind, tilfældigt. Med friske melodier og perfekte vokalharmonier har de tænkt sig at erobre dit hjerte og blive soundtracket til denne sommer.
Tobias Fröbergs store ambitioner er ikke altid lige succesfulde, og albummet ender med at svæve stille og roligt ind i den endeløse række af singer/songwriter-udgivelser.
The Evangelist er den australske popsnedkers dybt personlige farvel til sin The Go-Betweens-makker og ven. Med et enkelt og akustisk lydbillede har Forster atter bevist, at han har et helt specielt og magisk talent, når det gælder popmusik.
Debutpladen fra Los Campesinos! byder på en utrættelig omgang tweepop, som stensikkert vil fylde sommerens dansegulve. Det er en plade, som giver sved på panden, men variation er en mangelvare, og bandet kører fast i deres eget afgrænsede univers, så lytteren mister også hurtigt pusten.
Solen giver genskin i de store 60’er-briller, og tøjet siger det hele: retro-coolness. Men på trods af coveret er Kelley Stoltz ikke nogen showman. I stedet bruger han kræfterne på det gode og gedigne håndværk, og Circular Sounds er en anonym, men mesterlig retro-perle.
Hope Is a Magnet er langt fra den typiske soloplade. Owen Tromans får hjælp af backingbandet The Elders, som straks fyrer op for en forfriskende gang powerpop. Talentet og intentionen er på plads, men pladen mister momentum, når bandet får for lidt plads.
