Skribent - Jens Blendstrup

Plader

Spillemændene: Spillemandsbogen EP

Den danske sekstet gav med sit navn Jens Blendstrup fantom-svedeture, men frygten var helt ubegrundet. I konvolutten med Spillemændenes debut-ep fandt han nemlig en muteret ost fra Riberhus Saltmine, et Johannes V. Jensen-afløb og Thomas Winding på mescalin.

Plader

Orange Monks: Lion’s Den

Orange Monks forstår at skrue virkelig velfungerende melodier sammen på deres andet album. Havde teksternes niveau været lige så højt, havde Lion's Den været en usædvanlig stærk plade.

Plader

Sungrazer: s.t.

Hollandsk heavy-debut med en snert af folk - og af flagrende hippie, som vågner med giganttømmermænd i et alt for varmt telt, den dag man skulle møde på arbejdsformidlingen.

Plader

V/A: Woodstock 40

Woodstock er et paradoks, for kunstnerne var for fleres vedkommende døde kun fem år senere. De levede for musikken – og døde med den. På Woodstock dopede de sig ud over deres normale evner. Derfor er Woodstock et øjebliksbillede. En fastfrysning af folk på toppen.

Plader

Rasmus Broe: Ildsjæl

Trods lovning om ild i både sjæl og tanke er der ikke ret meget at kommer efter på en overdrevent frelst singer/songwriter-udgivelse. Musikken fungerer nogenlunde, men kedelige og forudsigelige tekster ødelægger oplevelsen.

Plader

Butzback: Debut

Den danske singer/songwriter Butzback har begået en plade, der besynger og beskriver hullerne i livets trummerum. En satans god plade. Sådan en, der giver livsglæde og gejst. Og lyst til at arbejde lidt mindre.

Plader

moi Caprice: We Had Faces Then

Den meditative britpop kalder indimellem på handling, og selvom jeg har det svært med weltschmerz, suger denne gode og ekstremt velproducerede plade mig ind i sit univers. Får mig til at ønske, at jeg var alene med en god flaske rødvin eller tre. I december. I en kano.