Mads Mouritz & Hælerne: Den sidste dag og den første EP
Jens Blendstrup køber gerne tyvegods af Mads Mouritz og Hælerne, der bryder ind i denne verdens musikalske Franz Jäger-bankbokse med arvesølv fra Povl Dissing, Burnin Red Ivanhoe og alle de andre.
Ræv hund bjørn: Det er din natur EP
Ræv hund bjørn tager hverdagssproget på ordet og leverer fine formuleringer om mennesket som både ur-skabning og borger.
Mads Wæhrens & Bjørn Friis Thomsen: Situationer
Selvom Mads Wæhrens tidligere med held har sat musik til digte, fremstår Situationer ikke som et vellykket eksempel på sådan et forsøg. Nærmere virker det, som om poesi og musik taler forbi hinanden.
Morten Skou Andersen og de mennesker han normalt sammenligner sig med: Varme hænder koldt hjerte
Morten Skou Andersen giver den på sit nye album som rablende protestsanger, og han tager fat, dér hvor det gør ondt: i globaliseringen, i den korset-stramme fornuft omkring os, i tanken om verdens undergang.
Spillemændene: Spillemandsbogen EP
Den danske sekstet gav med sit navn Jens Blendstrup fantom-svedeture, men frygten var helt ubegrundet. I konvolutten med Spillemændenes debut-ep fandt han nemlig en muteret ost fra Riberhus Saltmine, et Johannes V. Jensen-afløb og Thomas Winding på mescalin.
Mellemblond: Elastisk EP
Pragtfuld, dæmpet, distorted skønsang. Jens Blendstrup suges ind i Mellemblonds særegne tekstunivers med en rocket indpakning.
Orange Monks: Lion’s Den
Orange Monks forstår at skrue virkelig velfungerende melodier sammen på deres andet album. Havde teksternes niveau været lige så højt, havde Lion’s Den været en usædvanlig stærk plade.
Butzback: Album
På sit andet soloalbum præsenterer Peter Butzback 10 strålende beviser på, at han har et spektakulært sangskrivertalent.
Sungrazer: s.t.
Hollandsk heavy-debut med en snert af folk – og af flagrende hippie, som vågner med giganttømmermænd i et alt for varmt telt, den dag man skulle møde på arbejdsformidlingen.
Dans & Lær: Havens fugle
Dans & Lærs raffinerede album får Jens Blendstrup til at tage til Utterslev Mose for at danse.
Claus Høxbroe & Årets længste dag: Nye rytmer – live i studiet
Jens Blendstrup er jaloux på digtere, der kan skrive en tekst på mellem to og 20 sekunder, og håber på, at Claus Høxbroe fremover vover pelsen, udstanser den med skruenøgler og tager den på.
Holmes: Have I Told You Lately That I Loathe You
Jens Blendstrup sidder på et indelukket kollegieværelse og lytter til Holmes’ næsten for rigtige, småpoppede alt. country.
Langsyn: Ikke langt herfra
Jens Blendstrup langsyner sig igennem et psykedelisk beatudspil i Steppeulvenes fodspor og må bl.a. smide tre par tennissko ud.
The Dolly Rocker Movement: Our Days Mind the Tyme
Her er schwung, lsd-uld og forulykkede folkevognsrugbrød. 30 år tilbage i tiden til en ordentlig omgang psykedelisk folk, der redder liv i Korsør.
She Keeps Bees: Nests
Jens Blendstrup savner bier fra Naturcenter Vestamager, men alligevel forbistrer She Keeps Bees på fremragende vis med deres mørktflydende indiepop.
Devendra Banhart: What Will We Be
Devendra Banhart rejser ind i Santanas lysestage og begejstrer igen med sin nedbarberede lo-fi-folk.
Owen Tromans and the Elders: The Fall of Acre
Owen Tromans imponerer med fabelagtigt indierock-epos om ravne, slanger og smukke ungmøer.
Sonja Richter: Careless Rapture
Wilkommen, bienvenue i Cafe Central 1902 – chez Sonja Richter. Sonja Richter har begået en sikker, sej og søgende debut, der bør lyttes til med lukkede øjne og pivåbent sind.
V/A: Woodstock 40
Woodstock er et paradoks, for kunstnerne var for fleres vedkommende døde kun fem år senere. De levede for musikken – og døde med den. På Woodstock dopede de sig ud over deres normale evner. Derfor er Woodstock et øjebliksbillede. En fastfrysning af folk på toppen.
Rasmus Broe: Ildsjæl
Trods lovning om ild i både sjæl og tanke er der ikke ret meget at kommer efter på en overdrevent frelst singer/songwriter-udgivelse. Musikken fungerer nogenlunde, men kedelige og forudsigelige tekster ødelægger oplevelsen.
Rod: Mod alt hvad vi forventer
En plade – fremført flabet og vredt – med mod og nerve (og rim), der uden mange dikkedarer og på forfriskende og pågående vis besynger livet og kvinder. Det er lige i øjet.
Butzback: Debut
Den danske singer/songwriter Butzback har begået en plade, der besynger og beskriver hullerne i livets trummerum. En satans god plade. Sådan en, der giver livsglæde og gejst. Og lyst til at arbejde lidt mindre.
moi Caprice: We Had Faces Then
Den meditative britpop kalder indimellem på handling, og selvom jeg har det svært med weltschmerz, suger denne gode og ekstremt velproducerede plade mig ind i sit univers. Får mig til at ønske, at jeg var alene med en god flaske rødvin eller tre. I december. I en kano.
