Britiske Yard Act indløser på The Overload ikke helt forventningerne med et postpunk/spoken word-album, der rummer en del virkeligt stærke numre, men også for meget, der glider ind ad det ene øre og ud ad det andet uden rigtigt at efterlade sig noget. Det er en skam, for når Yard Act er bedst, er de altså virkelig gode.
Phoebe Bridgers fortsætter sin tradition med julecovers, hvor hun i år har kastet sig over en af Tom Waits' få politiske ballader.
Det er en mægtig bastard af en plade, engelske Idles har begået. Et lavthængende, susende stormvejr af et bekendelsesskrift sat på lyd om stoffer, afhængighed, misbrug og mistrivsel og om stadig at kunne finde glæden midt i alle problemerne. Et stærkt udspil, som også er svært at lytte til.
Odenseanske Exonyms, en trio der udspringer af bandet Plök, er ude med albummet Khuluma Isintu. En sand tour de force i heftig rytmik og perlende synth, der dog aldrig rigtig giver hverken ro eller plads til fordøjelse.
Spooky video og minimalistisk rockmusik - komplet med guitarsolo og klassiske vrid på strengene - er virkemidlerne på den nye rocker fra veteranerne i amerikanske Spoon; perfekt at gå på weekend til.
Engelske Squid leverede et stærkt show, der var meget tro mod de indspillede sange. Dét i en sådan grad, at de mellemspil der fungerer så godt på plade, på en sær måde hindrede den totaloplevelse vi kunne have fået fra et af de mest spændende og originale navne på musikscenen netop nu.
Som et forunderligt og unikt bevis for styrken og bredden i den københavnske undergrund, rammer duoen Why Sun tæt på plet med EP’en Ravine. Det er melankolsk cold wave med masser af støj, rum og gnistrende energiudladninger.
Med St. Vincents fodaftryk plantet solidt midt i albummet skifter australske Julia Stone kurs på sit nye, tredje soloalbum. Det er artpop, storbycruise og rastløs, hektisk kærlighedsrørelse der er på spil. Var der tyndet lidt ud i numrene, havde der været tale om en sand joyride; som det er nu, er der for meget kedeligt fyldstof på albummet.
Tindersticks, måske det tætteste vi kommer på et britisk europæisk band, viser igen, at de er mest interessante, når det kommer til stemning frem for en bestemt stil. Deres nye, meget nedbarberede album Distractions emmer af en på én gang rastløs, melankolsk og på sin vis også desperat, sitrende og meget lavmælt stemning.
En af de seneste 25 års mest indflydelsesrige danske musikere rammer plet med Hverdag I Paradis. Et formfuldendt album, der indeholder nogle af hans bedste sange.
Italiensk-danske Francesca Burattelli leverer en musikalsk udrenselse fra sin hjertesorg i form af dette kuldslåede avantgardistiske lydkunstværk.
Københavnertrioen Uden Ord rører på sig igen med en single, der bevæger sig fra det ømt sfæriske til det stadionrockende fuldfede. Skrål med på en sært vidunderlig bastard af en sang, der veksler ideligt méllem eventyr og isolation.
Los Angeles-bandet Death Valley Girls har alle de gode intentioner og holdninger, de har syrede, lettere obskure tekster og en vibe af noget sært og witchcraft-agtigt, denne gang i en lovprisning af glæden, alligevel ender monotien og ensformigheden med at gå lidt på nerverne.
Det var det gakkedes aften på Loppen i aftes. Frigjort Festivals anden lille del af deres tre-trins-afløser for årets festival fandt sted i de allerbedste rammer. Göteborgbaserede MAG og aalborgensiske Kogekunst excellerede i skøre indfald og vanvid.
Frigjort Festival skulle have fundet sted i disse dage, med et dejligt syret program i et grænseland mellem improvisationsmusik, rock, jazz, elektronisk musik og ja, alt muligt sært og fedt, med det tilfælles, at rammer er noget man gør sig fri af.
Den canadiske trio Zig Mentality kyler et stykke med heftig og herligt højtbelagt, livsbekræftende punkrock ud i hovedet på lytteren. Deres debut-EP The Zesh er værd at investere både tid og penge i.
Har man savnet linket mellem den mere løsslupne punkæstetik og en mere moderne, flabet garagerock, kunne Used Cassettes meget vel være svaret. Det Seoul-baserede rockband er leveringsdygtig i såvel punket attitude som liflige ørehængere.
Tværfløjte, housebeats og et knugende koncertsavn dominerer den næste håndfuld Undertoner-skribenters musikoplevelser fra årets første seks måneder.
Chelsea Wolfe og hendes trommeslager fra Hiss Spun-albummet Jess Gowrie har sammen begået et tungt metal- sludge og industrial-album under navnet Mrs. Piss. Det er heftige sager.
Hvorfor ikke tage med på en magisk og mystisk rejse ind gennem københavnske Den Fjerde Vægs univers? Se hvordan verden tager sig ud, når du kommer ud igen på den anden side? Lade dig opsluge af den fragmentariske lydleg i en collage-agtig melankolsk popmusik, der fungerer sindssygt godt. Det synes jeg, at du skulle!
