Jeppe Carstensen

 

Biografi:
Min musikalske vækkelse lader sig ikke datere. Min mor spillede de røde pinsler fra sanghæftet på en ustemt guitar. Og min weekend-far satte en alt for lydstærk John Hiatt på anlægget, når han luftede ud. Jeg brugte derfor min tid på at spille bold og sende duftbreve til håndboldpiger rundt i Jylland. Uden at nævne Aqua og Alanis Morisette, så fortsatte det, indtil jeg hørte de andre Jungs fra nabolaget spille compact discs med Placebo og Psyched Up Janis. Derefter lød konfirmationsanlægget som henholdsvis Gaffa, NME, Pitchfork Media, Svingninger.dk, Wire og venners anbefalinger. I dag forsøger jeg at finde den gode musik ved mere eller mindre tilfældige omstændigheder. Mit privilegium af et universitetsstudium findes i det litteraturhistoriske. Jeg aner mig en fremtid i det semi-fjerne Østen, lejret fast i noget ultrapædagogisk.

 

Hører i øjeblikket:
Cap'N'Jazz: Analphabetapolothology
- Deres nyligt annoncerede tour i Europa er sommerens absolutte must-see. Jeg er ude af kontrol, når jeg spasser rundt til "Que Suerte" eller "Sea Tea". Mit favorit vitalistband fra halvfemsernes i Amerika.

Dreamers Cloth: Marble Halls
- Denne knægt er synthesizeme fantastisk til eksperimenterende delfinmusik. Noget af det bedste danske i disse år.

Sebadoh: Bubble and Scrape
- Jeg er normalt ikke en klynkerøv efter 2010 kom til, men da man ikke kan forudsige livets gang, har jeg nu måtte erkende, at Sebadoh fik en genfødsel i mit liv. En genfødsel der betød, at jeg faktisk begyndte at forstå teksterne på pladen. Denne plade har ramt mange følelser i mig de seneste måneder. Av.

 

Fem favoritalbums:
Bardo Pond: Lapsed
Galaxie 500: On Fire
Beat Happening: Dreamy
Neil Young: After the Gold Rush
De Høje Hæle: s/t-båndet