Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.
Skribent - Jeppe Fly-Kristensen
New TV Wonders: The Polaroid EP
Københavnske New TV Wonders – tidligere The League – giver et udmærket bud på, hvordan man kan forene energi med det mere mørke, uden at det går ud over popgenrens lette og ligefremme kvaliteter.
The Hot Rats: Turn Ons
Når man laver coverplader, er kunsten at få folk med på vognen og ikke kun at indspille for egen vindings skyld. Så kunne man lige så godt undlade at udgive skidtet. The Hot Rats er på vippen, for der er få højdepunkter på en temmelig ordinær rockudgivelse.
Vampire Weekend: Contra
Det lader til, at man sagtens kan lave den svære to'er, uden at det virker særligt svært. Med mere alternativ indiepop hopper Vampire Weekend i hvert fald temmelig elegant over i næste kapitel.
Laura Veirs: July Flame
Der er ikke sket de store revolutionære tiltag fra Laura Veirs, siden man sidst hørte fra hende, men hvad gør det, når hun nu leverer overbevisende folkpop gang på gang.
Selvmord: s.t.
Selvmord er en dejlig potent hiphop-plade, der med moderne synth, pop og elektrojuice rammer ulykkelig kærlighed ind med store, fede bogstaver. Men, men, men. Selvom temaet er barskt, så bløder hjerterne ikke nok.
Jookabox: Dead Zone Boys
Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.
Tutankamon: s.t.
Sverige barsler for gud ved hvilken gang med et stærkt hold, og det er er svært at modstå Tutankamons impulsive indierock, der sætter en tyk streg under landets evner inden for det musikalske.
No More Heroes: The Modest House EP
Glem alt om Blue Foundation. Ab Mannov har trukket sit triphop-stik ud og bruger i stedet energien på et 80'er-landskab præget af synth og emotionelle arrangementer. Ep'en skal nok tiltrække købere til et kommende album.
Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades
Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.
Chris Garneau: El Radio
Stemningsfyldt – ja. Sindsoprivende – nej. Veludført – ja. Mindeværdigt – nej. Lyttevenligt – ja. Udviklende – nej.
Lou Barlow: Goodnight Unknown
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
The Mountain Goats: The Life of the World to Come
På sit nyeste album har The Mountain Goats taget et grundigt tag i Biblen, og det er der kommet et lille, stille, underfundigt og underspillet konceptalbum ud af. Her skal lyttes godt efter, så er man advaret, men det er bestemt umagen værd.
The Skygreen Leopards: Gorgeous Johnny
Skal man male et billede af Gorgeous Johnny, må det blive af et folkevognsrugbrød med et kæmpe peace-tegn på siden. Det var muligvis det helt store for 40 år siden, men The Skygreen Leopards kommer altså aldrig på Woodstock.
Willard Grant Conspiracy: Paper Covers Stone
Rå, intuitiv og minimalistisk. Det niende album fra Willard Grant Conspiracy er en retrospektiv rejse ind i bagkataloget, hvor nye og gamle sange bliver præsenteret i et live-lignede format, med løse strukturer og plads til eksperimenter.
Early Day Miners: The Treatment
The Treatment er Early Day Miners' mest up-tempo til dato, og der er helt sikkert blevet løsnet op i strukturerne - mod det mere poppede. Men de sætter sig mellem to stole, og det forvirrer mere, end det gavner.
Hope Sandoval and the Warm Inventions: Through the Devil Softly
Jeg kan rigtig godt lide Hope Sandovals vokal. Hun er en af de kunstnere, der kan tryllebinde og skabe en helt speciel stemning. Men det er, som om hun er kørt lidt fast.
Grand Avenue: Place to Fall
Grand Avenue har muligvis forfinet deres lyd en anelse og tilført lidt mere elektronisk kant til deres arrangementer, men i bund og grund lyder de, som de altid har gjort. Det kan man så vælge at tolke, som man vil...
Cody: Songs
Songs er en af de allerbedste danske udgivelser i år. Dette udsagn vil selvfølgelig ikke give mening for alle, men giv Cody chancen, for de har virkelig skrevet nogle flotte og subtile sange, der eminent byder velkommen til efteråret.
Dúné: Enter Metropolis
Det er stadigvæk imponerende, at en flok så unge mennesker har så meget musik gemt i sig, men det nyeste skud på Dúné-stammen lever desværre ikke helt op til forventningerne.