Den russiske kvintet Pinkshinyultrablast foretrækker selv at kalde deres musik for "thunder pop" eller "kung-fu-gaze". Genrebetegnelser, der er meget sigende for den særegne blanding af shoegaze, mathmetal og electronica, der rumsterer på Grandfeathered. Gu' er det overproduceret, men numrene er også melodiske, energiske og mest af alt utroligt velkonstruerede.
Skribent - Joachim
DIIV: Is the Is Are
Frontmand Zachary Cole Smith havde forinden udgivelsen meldt ud, at Is the Is Are skulle blive gruppens kreative højdepunkt. Dertil er albummet desværre for langt og homogent. Dog understreger albummet, at DIIV leverer nogle af tidens mest ambitiøse og melodiske dreampop-numre, når produktionen engang imellem rammer plet.
Nicklas Sørensen: Solo
Med debutalbummet Solo bekræfter Papir-guitaristen Nicklas Sørensen endnu engang, at El Paraiso Records rummer en særlig talentmasse. Hvor guitaren ofte får lov til at træde forrest i lydbilledet, tilbyder albummets drømmende univers en platform, hvor tight guitarfræs på elegant vis erstattes af sfæriske harmonier mellem guitar og synth.
Roskilde Festival 2015: Øresund Space Collective, 04.07.15, Gloria
Øresund Space Collective havde festivalplanlægningen imod sig, da de natten til søndag lukkede Gloria. Hvor gruppens vil spillede tungtrockende syrerock fungerede lige efter formålet, viste et svagt publikumfremmøde med søvnige tilhører at blive en næsten uoverkommelig udfordring.
Roskilde Festival 2015: Run The Jewels, 03.07.15, Arena
Til alt held for Run The Jewels, var det fredag aften, de skulle indtage Arena. Med et show, der havde en hårdtpumpende bas som altoverskyggende omdrejningspunkt, forsvandt mange nuancer i lyden, og særligt El-P's speedrap druknede. Publikum virkede dog tilfredse, og når koncerten alligevel blev en succes, kan æren nok i højere grad tilskrives arrangørerne end de to rappere selv.
Roskilde Festival 2015: The Gaslamp Killer Experience, 03.07.15, Avalon
Med en særdeles veloplagt frontmand og et velspillende liveband, tog The Gaslamp Killer Experience fredag eftermiddag Avalon-teltets lyttere med ud på en musikalsk multikulturel rejse. En rejse, hvor frontmand William Bensussens musik blev vendt på hovedet, og hvor bandet demonstrerede en forfriskende genreforskrækket spilleglæde.
Roskilde Festival 2015: Ezra Furman, 02.07.15, Gloria
Iført rød kjole og perlehalskæde agerede Ezra Furman torsdag eftermiddag utraditionel rockgud på Gloria-scenen. Sammen med livebandet The Boyfriends fremførte han sit personlige tekstunivers i et forrygende format af guitarsoli og powerakkorder i tæt samhørighed med publikum.
Roskilde Festival 2015: Ezra Furman – »Jeg har en drøm om at starte en fejde med Father John Misty«
Vi mødte Ezra Furman lige inden hans koncert på Roskilde Festival. Det blev et interview omkring at spille på festivaler, om ikke at ændre sig, og om hvad der skal til for at starte en fejde med Father John Misty.
Roskilde Festival 2015: Communions, 01.07.15, Pavilion
Communions har afgjort format til at nå langt. Ikke desto mindre var både lyd og helbred i en sløj tilstand onsdag eftermiddag, og gruppen formåede knap at nå ud over kanten på den lille Pavillion-scene.
Roskilde Festival 2015: Young Fathers, 01.07.15, Apollo
Med basarmen højt hævet præsterede Young Fathers onsdag aften at skabe et brag af en alternativ hiphop-fest på Apollo. En fest med et energiniveau, der uden tvivl tog nuancerne ud af gruppens produktioner, men som samtidig lagde baren særdeles højt for aftenens resterende acts med hang til dans og tunge beats.
Roskilde Festival 2015: Hey Elbow – »Alice Boman, Nils Frahm og Bob Hund«
Som optakt til Roskilde Festival 2015 giver vi blandt andet spalteplads til de mindre navne på årets plakat, og vi har talt med udvalgte Rising-aktuelle kunstnere om det midlertidige indtog af musik og mennesker på Dyrskuepladsen. Kom tættere på svenske Hey Elbow her.
Jimmy Whispers: Summer in Pain
På sit debutalbum Summer in Pain åbenbarer Jimmy Whispers sig for alvor i identiteten som Chicagos undergrunds allernyeste, sære musikalske snegl. Albummet er en samling dybt personlige sange, der skramler afsted i et nænsomt sammenskruet univers. Den musikalske variation er lille, men Whispers indlevelse skaber et ganske unikt nærvær i samtlige kompositioner, som mere end kompenserer.
Jonas Munk: Absorb/Fabric/Cascade
Med sit nyeste udspil har Jonas Munk for en stund givet slip på den tungtrockende guitar fra Causa Sui og fortsætter sit soloridt ud i de ambiente elektroniske lydlandskaber. Resultatet er tre numre, hvis struktur er så uforudsigelig som nogensinde, og når ikke Munk fortaber sig en smule i indadvendte produktioner, rumemr udgivelsen en imponerende tekstur- og stemningsmættethed til mange dages genlytninger.
Jessica Pratt: On Your Own Love Again
Med sit andet udspil arbejder Jessica Pratt videre med at udfolde sit personlige univers af nedbarberede melodier og udfordrende skønsang uden for tid og rum. Som en kvindelig pendant til Nick Drake rummer Pratts numre en sangskrivningsmæssig fuldkommenhed tilført en underliggende mystik, som er svært charmerende, og værket er i sin helhed forbløffende fuldendt.
Ariel Pink: Pom Pom
Ariel Pink står igen på egne ben og leverer uden sit Haunted Grafitti-band et herligt miskmask af weirdopop og små milepæle af ørehængere.
Caribou: Our Love
Med Our Love lægger Caribou sig i slipstrømmen på det fire år gamle gennembrudsalbum Swim, og det generelle lydmæssige udtryk er således i endnu højere grad elektronisk. Desværre synes de nye virkemidler at generere produktioner, der er en kende for kontrollerede.
Kindness: Otherness
Adam Bainbridge videreudvikler sin hang til sjælfulde og bastunge r'n'b-ballader. Utallige gæsteoptrædener og kun få mindeværdige produktioner fører dog til, at Otherness gør et noget rodet og uinspireret indtryk.
Perfume Genius: Too Bright
Hvor Mike Hadreas' tidligere albums var karakteriseret ved en minimalistisk og til tider monoton sangskriverstil, er det nyeste udspil præget af sprudlende musikalsk diversitet og aggressiv selvtillid. Too Bright er vedkommende såvel som underholdende.
Kasper Bjørke: After Forever
Kasper Bjørke slipper for en stund grebet om de mest ligefremme popmelodier og bevæger sig ud på mere melankolske og 80'er-inspirerede vidder. Det er både aktuelt og veludført som bare få af årets hjemlige udgivelser.
Benjamin Booker: s.t.
Benjamin Booker tager den amerikanske musikarv til sig og opdaterer den til et tidssvarende udtryk. Som guitarist såvel som vokalist besidder den 25-årige mand den unikke vitalitet, der er så uendelig vigtig inden for bluesrocken. Desværre er det tydeligt, at Booker endnu ikke har meget erfaring.