Jonathan Heldorf

Biografi:

I skolen blev jeg altid drillet med mine store ører, men jeg har fundet ud af, at sådan nogle anordninger er særdeles velegnede til at lytte med... Sagde ulven. Men siden da er der jo gået nogle år, og i øjeblikket nørder jeg litteraturvidenskab og retorik for fulde gardiner. Ørerne er stadig lytteglade, og elsker britpop ubetinget; generelt kan de vel siges at være anglofile, selvom det er en lidt udefinerbar betegnelse. Andre præferencer er eksempelvis den nyere Nordamerikanske alternative scene, hvor bands som Arcade Fire, Sufjan Stevens, Yeah Yeah Yeahs, Mason Proper og Tv On the Radio dominerer.

 

Primus-motor:

Blur: s.t. – Jeg fik den i julegave da jeg var omkring 14 år, og jeg var limet fast til anlægget de næste tre måneder. Blur har helt sikkert været min grundsten, og det første lange stykke tid, hvor jeg var en selvstændig lytter, var det primært kun deres plader jeg spillede. Jeg kan ikke lade være med at være imponeret over, hvor stor en udvikling det band har været igennem.

 

Hører i øjeblikket:

Passion Pit: Manners

Kent: Röd

The Kooks: Konk

Yeasayer: Odd Blood

Kasabian: West Ryder Pauper Lunatic Asylum

Biffy Clyro: Only Revolutions

 

 

 

 

 

Fem favoritalbums:

Mansun: Attack of the Grey Lantern

Eels: Souljacker

Cardigans: Long Gone Before Daylight

Supertramp: Crisis? What Crisis?

Smashing Pumpkins: Adore