Skribent - Lars Simonsen

Plader

The Setting Son: Spring of Hate

Master Lorenzo Woodrose fra Baby Woodrose har igen ageret producer for sin young apprentice Sebastian T. W. Kristiansen, frontmand og sangskriver i The Setting Son. Som på debutalbummet flyder det med mesterlige psychpop-numre, men der er også blevet plads til dystre, melankolske skæringer.

Plader

The Foreign Resort: Offshore

Københavnske The Foreign Resort spiller indierock med elementer af støj og melodisk post-newwave med massive og ikke altid lige vellykkede keyboardflader. Offshore indeholder en del gode elementer, men bliver desværre også lidt ensformig i længden.

Plader

Little Joy: s.t.

Mens verdensnavnet The Strokes holder en længerevarende siesta, debuterer trommeslager Fabrizio Moretti med sideprojektet Little Joy. Ud af det er der kommet et ualmindeligt charmerende og tilbagelænet folk-inspireret album, som kun enkelte gange leder tankerne hen på The Strokes.

Plader

The Blue Van: Man Up

De nordjyske retrorockere i The Blue Van udvider denne gang deres lydunivers med lidt glam og sågar rap og sax et enkelt sted. Det er dog først og fremmest den melodiøse guitardrevne rock, der er i centrum, og meget – men ikke alt – lykkes på denne tredje fuldlængdeplade.

Plader

Ten Kens: s.t.

Canadiske Ten Kens forsøger på deres selvbetitlede debutskive at gabe over elementer fra støjrock, surf, postrock, rockabilly, psykedelisk stonerrock og country. Det ambitiøse forsøg resulterer dog desværre i, at den musikalske kæbe går af led.

Plader

Parts & Labor: Receivers

New Yorks Parts & Labor har forladt noiserocken til fordel for artrock og psychpop. Lyduniverset er stadig rigt på eksperimenter, og samtlige numre er flot udførte og elegante i deres opbygning. Uden tvivl bandets mest tilgængelige, men også mest varierede album til dato.

Plader

The Uglysuit: s.t.

Sekstetten The Uglysuit fra Oklahoma City er på en gang blide, drømmende, indadvendte og episke i deres udtryk. Det er med andre ord indiepop/-rock, der spænder vidt, og sine steder er det charmerende og medrivende. Andre gange er det langtrukkent og for renskuret.

Plader

One Day as a Lion: s.t. EP

Zack is back. Den iltre vokalist fra Rage Against the Machine har stadig noget på hjerte og virker heldigvis både skarp og pågående. Stilen ligger ikke milevidt fra Rage-tiden, men der bydes alligevel på nye elementer og flere nuancer på denne vellykkede ep.

Plader

The Blakes: s.t.

The Blakes er et vaskeægte 'The ...s'-band. Trioen bevæger sig med andre ord inden for indie-/garagerock-området og gør det med pæn succes. Selv om deres første fuldlængdealbum er for langt og rodet, byder det alligevel på en del glimrende numre.

Plader

UNKLE: End Titles … Stories for Film

UNKLE rører på sig igen - på ny med et væld af gæsteoptrædender: bl.a. Josh Homme fra Queen of the Stone Age, Chris Goss (Masters of Reality) og Black Mountain. Alligevel skuffer albummet fælt. Pladen lyder mest af alt som et lydspor til en umanerligt overfladisk, ligegyldig film.

Plader

Metric Noise: Future From Sand

Danske Metric Noise har på deres andet album i nogen grad forladt det tunge støjpunkede udtryk til fordel for flere variationer i lydbilledet. De 10 numre veksler mellem at byde på dels fine detaljer, dels forladelig og temmelig anonym guitarrock.

Plader

Virak: Threads

Danske Virak er taget på opdagelserejse i slowcore, dreampop og postrock. Med sig på turen er bl.a. medlemmer af Under Byen og Slaraffenland. Men på trods af det sympatiske projekt og de talentfulde folk bliver rejsen som helhed lidt for ufarlig og pæn.

Plader

E Bird: Real Tigers Made of Paper EP

Med denne håndfuld melankolske indiefolk-numre har den danske kvartet udsendt et varsel om, at der er en interessant fuldlængde på vej. Med Tue Eberts specielle sangstil og dunkle tekster rammer E Bird bittersødmens inderste væsen.

Plader

Death to Frank Ziyanak: Den sidste hvide perker

Danske Death to Frank Ziyanak har leget med electrobeats og synths på opfølgeren til debutalbummet fra 2005. Det er der kommet noget temmelig overrumplende electro-garagerock/pop ud af. Der er masser af gåpåmod, men stort set ingen dybde, og derfor bliver det en anstrengende lytteoplevelse i længden.

Plader

22-Pistepirkko: (Well You Know) Stuff Is Like We Yeah!

Den efterhånden aldrende og sære finske trio lider ikke af metaltræthed og virker ikke mere senile, end de altid har gjort. På (Well You Know) Stuff Is Like We Yeah! veksler de fint mellem eftertænksomme ballader og veloplagte pop/rock-numre med en fed bluesy kant. Et par numre kunne snildt undværes, men albummet er solidt.

Plader

Evangelicals: The Evening Descends

Evangelicals kreerer en pose blandede psychpop-bolsjer, eller måske snarere forvandlingskugler, og langt de fleste smager fortrinligt. De mange omskiftelige stemninger og lyde skærper lytterens opmærksomhed på en måde, så de lyttende sæt ører konstant holdes til ilden.

Plader

Land of Talk: Applause, Cheer, Boo, Hiss

Forsanger og guitarist Elizabeth Powell er for Land of Talk, hvad Karen O er for Yeah Yeah Yeahs. Hendes vokal løfter slet og ret indierocken op på et højere plan. Med karisma og herlig variation kaster hun sin glans over et album, der byder på herlige støjende passager og frem for alt spilleglæde.

Plader

Levy: Glorious

Amerikanske Levy, der føres an af James Levy, har med sit andet album begået en både pompøs og lidt trættende powerpop-plade. Med strygere, fængende guitarhooks og et højtragende tekstunivers er det indledningsvis nemt at overgive sig til udtrykket. I længden bliver det dog småkedeligt.

Plader

Menomena: Friend and Foe

Trioen fra Portland skaber på deres tredje album et collageværk med et hav af særegne detaljer. Virkemidlerne er blandt andet saxofon, klokkespil samt et hjemmelavet computerprogram med navnet 'Deeler', og den eksperimenterende indierock/pop er overvejende interessant og underfundig.

Plader

Jørgen Teller & the Empty Stairs: Wunderswim

Intenst, anderledes og udfordrende er ord, der falder meget naturligt, når man lytter til Jørgen Teller & the Empty Stairs' tredje album. En rent instrumental artrock-plade, der ikke bør høres, mens du vasker op. I stedet bør du slænge dig på sofaen og dyrke mental synkronsvømning med Wunderswim.