Skribent - Lars Simonsen

Plader

Mike H: Peninsula

Danske Mike H’s mix af meditativ jazzrock og spoken word-jazz er en plade med mange lag, som byder på flere stjernestunder undervejs. En del af numrene flyder dog sammen og fremstår lidt tunge og uden bestemt retning.

Plader

Saeta: We Are All Waiting for Hope

Seattle-baserede Saetas fjerde album er fyldt til randen med både sørgmodige, drømmende og til tider ganske smukke lydlandskaber med piano og cello som dominerende instrumenter. Desværre spolerer Matt Menovciks slæbende og snøvlende sangstemme en hel del.

Plader

Bark: s.t. EP

Barks lidt for pæne og ufarlige indiepop/rock er i overhængende fare for at lide druknedøden i det store hav af bands, der findes inden for genren. Men det er sekstetten fra Aalborg efter sigende mere eller mindre ligeglade med...

Plader

Halph: Answering Machines

To musikere fra hver sin genre mødes og spændende musik opstår. Den tidligere bassist i Pluto og Wynona, Thomas Nygaard, har smidt bassen og allieret sig med jazztrommeslageren Karsten Bagge. Under navnet Halph har de begået en debutplade, der både er ulmende, støjende, melankolsk og sær – på den fede måde!

Plader

Graves: Yes Yes Okay Okay

Singer/songwriter Greg Olin alias Graves har udsendt sit andet album Yes Yes Okay Okay, som indeholder en samling afdæmpede og overvejende akustiske sange med enkelte pudsige detaljer. Et egentligt højdepunkt findes ikke, og pladen formår ikke at efterlade et mindeværdigt indtryk.

Plader

Telecast: The Documenter EP

Telecast fra Los Angeles præsenterer på The Documenter EP seks fængende guitarbaserede retro-popnumre, som indimellem kan lyde som en meget poppet udgave af The Strokes. Det hele er meget elegant udført, men ender alligevel med at fremstå for pænt og ligegyldigt.

Plader

Son of the Velvet Rat: By My Side

Den østrigske singer/songwriter udgiver under navnet Son of the Velvet Rat debutpladen By My Side, som indeholder en samling både mørke og indimellem meget smukke minimalistiske sange, der leder tankerne hen mod især Leonard Cohen og Tindersticks.

Plader

Slowblow: s.t.

I forsøget på at nå ud til et større publikum har islandske Slowblow allieret sig med sangeren Kristin Anna Valtysdottir fra ligeledes islandske múm. Det unikke lydunivers skabes med hjælp fra bl.a. symaskiner (!) og blikspande ... og resultatet er fremragende!

Plader

Homesick Hank: Hey

Debutalbummet Hey fra danske Homesick Hank er et ganske overbevisende stykke arbejde, som er udført meget stilsikkert, og produktionen er i top. Den stille eftertænksomhed og det sørgmodige udtryk bliver dog for omklamrende flere steder, men den smukke og harmoniske atmosfære redder de fleste numre sikkert i havn.

Plader

Yellowish: Solid Ground

Der skulle gå seks år og udgives seks ep'er, inden århusianske Yellowish fik deres første fuldlængde i handlen. Solid Ground byder på flere vellykkede og stemningsfulde indiepop-numre samt glimrende støjrock-elementer og er en solid debutskive.

Plader

Lost in the Garden: Demo

Københavnske Lost in the Garden har udgivet et udspil, hvor de hylder heavyrock og dyrker det simple i musikken – og det ender med at være både bandets styrke og svaghed.

Plader

Cantinero: Championship Boxing

Efter opløsningen af Big Mouth i 1998 er singer-songwriter Christopher L. Hicken gået solo under navnet Cantinero og er nu klar med et overordentlig vellykket debutalbum med titlen Championship Boxing.

Plader

Lock and Key: No Fate EP

Mens Boston-bandet Lock and Key arbejder med at færdiggøre deres egentlige debutalbum, udsender de ep’en No Fate, som indeholder syv intense og ærlige punk/hardcore-numre, der lover ganske godt for fremtiden.

Plader

Jullander: Interiors

På Hamborg-kvartetten Jullanders andet album blandes blid postrock med en smule jazz-elementer og hel del irriterende snak om og beskrivelser af diverse navngivne film. Resultatet er en jævn og forholdsvis kedelig omgang.

Plader

Kings of Leon: Youth & Young Manhood

Der er ikke meget ved debutpladens 11 numre (eller bandfotos for den sags skyld), der indikerer, at amerikanske Kings of Leon slår deres folder i nutiden. Det oser af slut-60'er- og start-70'er-rock og countryblues referencer. Det er virkelig old school, det her!

Plader

Pearl Jam: Lost Dogs

Som eneste overlevende band af The Mighty Four (Nirvana, Soundgarden, Alice in Chains og Pearl Jam) fra den gyldne tid, hvor den nyeste rockmusik fik prædikatet ’grunge,’ udsender gruppen dobbeltalbummet Lost Dogs.