Constellations er en vovet opfølger på Pikaras solodebut med en stringent strategi og et afslappet blik for violinen, der det ene øjeblik tager erotiske kvælertag for derefter at forløse lytteren i åbne, men statiske klange.
Skribent - Lasse Bertelsen
Yann Tiersen: Dust Lane
Den franske musette- og filmkomponist imponerer med et velkomponeret rockalbum med elegante armbevægelser og nik mod indierocksucceser som Arcade Fire. Dust Lane er fyldt med længsler og begær, der dog til tider holdes dristigt i ave.
Blonde Redhead: Penny Sparkle
Efter mere end fire års genopfindelse af sit udtryk er trioen Blonde Redhead nu tilbage med et nyt album, en ny lyd – og alt for mange muligheder for at fare vild.
Kim LAS: Shackles of Amusement/Three Times Rediscovered
Kim LAS genudgiver sin lp-debut med engelske sangtitler og en ekstra cd med fortolkninger af andre kunstnere. Genudgivelsen sætter talentet i et smukt relief uden at sætte det i noget dårligt lys som sådan.
Pikara: s.t.
Den svenske halvdel af Susurrus Station, der også slår sine folder i sideprojekterne Zouaves og Dead Cinema, har begået en lille genistreg af et album i krydsfeltet mellem to kontinenter.
Teori & Praksis hedder en ny klub i København
Den nye klub Teori & Praksis, arvtageren fra Klub Adorno på Lades Kælder, melder nu rent ud med et program, der i den grad matcher Adorno-tidens eksperimenter og excesser, som vi tidligere med stor glæde har rapporteret fra her på Undertoner, bl.a. koncerter med 31 Knots, Lightning Bolt og Mi Ami. Teori & Praksis tager som nævnt fat, hvor Klub Adorno slap med et godt fokus på mathrocken som en hjørnesten, men genrepaletten vil blive bredt endnu mere ud fra sejlivet indierock som Little Claw og The Pharmacy (begge fra USA) til forskellige metalfortolkninger inkarneret af City of Ships (US) og Nadja (CAN). Det forlyder, at der i endnu højere grad end tidligere vil være et fokus og et ønske om, at stedet og klubben ikke kun vil være for de indviede og indspiste, men klart skal ses som et sted, hvor alle kan udforske og opleve intense shows, og hvad der netop foregår lige nu i nogle af disse undereksponerede genrer. Første show sætter hjulene igang den 16. februar, hvor shitgaze-/noisepop-gruppen Railcars (US) gæster København for på aftenen at blive supportet af det allestedsværende fatalpunk/postpunkband Iceage. Det fulde program kan ses på Teori & Praksis Myspace.
Obstacles + Marvins Revolt + Adebisi Shank + Mutiny on the Bounty, 19.12.09, Lades Kælder, København
Med et overflødighedshorn af et line-up lukkede Klub Adornos virke i København med et brag. Den musikalske profil bliver heldigvis ført videre på Lades Kælder med mere mathrock, posthardcore etc., men der var nu noget specielt ved dette afdansningsbal.
Klub Adorno lukker og slukker – interview med manden bag
Bookergruppen Klub Adorno har indtil nu præsenteret en lang række interessante navne inden for punk, mathrock, indierock og meget mere på Lades Kælder. Men nu lukker de butikken. Undertoner mødte Klub Adornos bagmand, Andreas Lykke Jensen.
Io Monade Stanca: The Impossible Story of Bubu
The Impossible Story of Bubu er proppet til randen med idéer på denne kortfattede og alligevel så facetterede opfølger til sidste års debut In the Thermi Table, hvor kvartetten orienterede sig i et omfattende grænseland mellem prog-, math- og støjrock.
Simon Finn: Rats Laugh, Mice Sing
Hermed fjerde album fra det akustiske ”The Second Coming”-fænomen Simon Finn, der med sin patos og sans for det indadvendte drama forsøger at udvide udtrykket og ikke mindst følge op på mesterværket Accidental Life fra '07.
Baby Woodrose + Radio Saigon, 06.11.09, Loppen, København
Efter en cirkulerende turné gennem Danmark, hvor løjerne blev sparket i gang på Lille Vega vendte Baby Woodrose tilbage til København og stod for et uforligneligt brag, der lover godt for de kommende koncerter i blandt andet Grækenland, Norge og Spanien.
Susurrus Station: Add a Day Going West
Den dansk/amerikanske duo Susurus Station returnerer efter tre års fravær med en særdeles ambitiøs opfølger til deres debut 1, 2 Unbuckle the Blue. Det er der kommet en svært definerbar plade ud af.
Undertoner introducerer: Flipper
Flipper fra San Francisco er et af de mere indflydelsesrige punkbands fra 80’ernes hardcore-scene, og Undertoner introducerer nu dette omfangsrige omend dovne band igennem en lille guide til fire centrale værker.
Sonic Youth: The Eternal
De fleste erfarer hurtigt, at det er de færreste fænomener, der varer for evigt, men en af Undertoners absolutte favoritter, Sonic Youth, har tilsyneladende en ambition om at bestride dén erfaring.
PJ Harvey & John Parish: A Woman a Man Walked By
Efter den stille succes med White Chalk griber PJ Harvey nu bagud til sit 13 år gamle duo-projekt med John Parish. Arbejdsgangen mellem dem er uændret og har medført en inderligt feminin og sært sexet plade med den maskuline tyngde i ascendanten.
Sekten: Mägtiga vingar
Det skandinaviske ensemble, der modtog en DMA Jazz Award tilbage i 2006, er tilbage med den ubesværede toer, der i den grad genoptrækker linjerne fra debuten og samler jazz, folk og den småt støjende rock i en dejlig mystisk transfusion til alle kolde hjerter nordpå.
Greg Malcolm: Leather and Lacy
Greg Malcolm imponerer med sin første udgivelse på det lille kvalitetsbevidste label Interregnum fra Norge. Genfortolkningerne af den berømmede saxofonist Steve Lacys mere eller mindre abstrakte impro- og kompositioner sidder lige i skabet.
V/A: Pioneers – The Beginning of Danish Electronic Music
Pladeselskabet LJUD skildrer og dokumenterer den danske elektroniske musiks vugge med respekt og en udpræget sans for detaljen i en flot parade af vigtige, men for den brede offentligheds vedkommende ukendte kunstnere.
Danielson: Trying Hartz
Det kristne familiekollektiv med de mange hangarounds gør status over en karriere på kanten af, hvad nogle kunne have af forstokkede fordomme eller begejstring for religiøs musik. Opsamlingen beviser, at Danielson i sine forskellige line-up står for noget af det mest markante og spændende religiøse musik de sidste 10 år.
Greg Weeks: The Hive
Greg Weeks har de seneste år imponeret som både musicerende og producerende neo-hippie, og han er nu tilbage med en soloplade, der forsøger at dyrke forholdet mellem kvasi-keltisk folk og 70’ernes mere end bare almindeligt spaced-out keyboardlyde.