Skribent - Lasse Bertelsen

Plader

Pikara: Constellations

Constellations er en vovet opfølger på Pikaras solodebut med en stringent strategi og et afslappet blik for violinen, der det ene øjeblik tager erotiske kvælertag for derefter at forløse lytteren i åbne, men statiske klange.

Plader

Yann Tiersen: Dust Lane

Den franske musette- og filmkomponist imponerer med et velkomponeret rockalbum med elegante armbevægelser og nik mod indierocksucceser som Arcade Fire. Dust Lane er fyldt med længsler og begær, der dog til tider holdes dristigt i ave.

Plader

Pikara: s.t.

Den svenske halvdel af Susurrus Station, der også slår sine folder i sideprojekterne Zouaves og Dead Cinema, har begået en lille genistreg af et album i krydsfeltet mellem to kontinenter.

Nyheder

Teori & Praksis hedder en ny klub i København

Den nye klub Teori & Praksis, arvtageren fra Klub Adorno på Lades Kælder, melder nu rent ud med et program, der i den grad matcher Adorno-tidens eksperimenter og excesser, som vi tidligere med stor glæde har rapporteret fra her på Undertoner, bl.a. koncerter med 31 Knots, Lightning Bolt og Mi Ami. Teori & Praksis tager som nævnt fat, hvor Klub Adorno slap med et godt fokus på mathrocken som en hjørnesten, men genrepaletten vil blive bredt endnu mere ud fra sejlivet indierock som Little Claw og The Pharmacy (begge fra USA) til forskellige metalfortolkninger inkarneret af City of Ships (US) og Nadja (CAN). Det forlyder, at der i endnu højere grad end tidligere vil være et fokus og et ønske om, at stedet og klubben ikke kun vil være for de indviede og indspiste, men klart skal ses som et sted, hvor alle kan udforske og opleve intense shows, og hvad der netop foregår lige nu i nogle af disse undereksponerede genrer. Første show sætter hjulene igang den 16. februar, hvor shitgaze-/noisepop-gruppen Railcars (US) gæster København for på aftenen at blive supportet af det allestedsværende fatalpunk/postpunkband Iceage. Det fulde program kan ses på Teori & Praksis Myspace.

Plader

Io Monade Stanca: The Impossible Story of Bubu

The Impossible Story of Bubu er proppet til randen med idéer på denne kortfattede og alligevel så facetterede opfølger til sidste års debut In the Thermi Table, hvor kvartetten orienterede sig i et omfattende grænseland mellem prog-, math- og støjrock.

Plader

Simon Finn: Rats Laugh, Mice Sing

Hermed fjerde album fra det akustiske ”The Second Coming”-fænomen Simon Finn, der med sin patos og sans for det indadvendte drama forsøger at udvide udtrykket og ikke mindst følge op på mesterværket Accidental Life fra '07.

Introduceret

Undertoner introducerer: Flipper

Flipper fra San Francisco er et af de mere indflydelsesrige punkbands fra 80’ernes hardcore-scene, og Undertoner introducerer nu dette omfangsrige omend dovne band igennem en lille guide til fire centrale værker.

Plader

Sonic Youth: The Eternal

De fleste erfarer hurtigt, at det er de færreste fænomener, der varer for evigt, men en af Undertoners absolutte favoritter, Sonic Youth, har tilsyneladende en ambition om at bestride dén erfaring.

Plader

Sekten: Mägtiga vingar

Det skandinaviske ensemble, der modtog en DMA Jazz Award tilbage i 2006, er tilbage med den ubesværede toer, der i den grad genoptrækker linjerne fra debuten og samler jazz, folk og den småt støjende rock i en dejlig mystisk transfusion til alle kolde hjerter nordpå.

Plader

Greg Malcolm: Leather and Lacy

Greg Malcolm imponerer med sin første udgivelse på det lille kvalitetsbevidste label Interregnum fra Norge. Genfortolkningerne af den berømmede saxofonist Steve Lacys mere eller mindre abstrakte impro- og kompositioner sidder lige i skabet.

Plader

Danielson: Trying Hartz

Det kristne familiekollektiv med de mange hangarounds gør status over en karriere på kanten af, hvad nogle kunne have af forstokkede fordomme eller begejstring for religiøs musik. Opsamlingen beviser, at Danielson i sine forskellige line-up står for noget af det mest markante og spændende religiøse musik de sidste 10 år.

Plader

Greg Weeks: The Hive

Greg Weeks har de seneste år imponeret som både musicerende og producerende neo-hippie, og han er nu tilbage med en soloplade, der forsøger at dyrke forholdet mellem kvasi-keltisk folk og 70’ernes mere end bare almindeligt spaced-out keyboardlyde.