Skribent - Lasse Dahl Langbak

Introduceret

Undertoner introducerer: Pere Ubu

Nogle gange kan det være helt uoverskueligt at komme ind på livet af et band eller en solokunstner, der har udgivet et hav af plader. Det afhjælper Undertoner nu med en serie af "begynd hér"-anbefalinger. Første levende billede er Pere Ubu.

Plader

Pere Ubu: Why I Hate Women

Pere Ubus kunstneriske ambitionsniveau er stadig højt. Studiealbum nr. 15 er nemlig baseret på en roman, som den afdøde forfatter Jim Thompson aldrig har skrevet. Desværre. For det ville uden tvivl have været en sci-fi-cowboy-roman så dyster og foruroligende, at den fænger fra allerførste side.

Plader

[Ingenting]: Mycket väsen för ingenting

Svenske [Ingenting] kan vist ikke helt bestemme sig for, om de vil være et Velvet Underground-inspireret rockband eller et spleenramt shoegazerband. Kun hittet "Punkdrömmar" taler imod, at de bør gå ad tyste stier og male deres musik i mørkeblå toner.

Plader

De Må Være Belgiere: s.t.

Årets arkæologiske fund. Den titel bør Tryghed & Tristesse få for genudgivelsen af det glemte og oversete danske postpunkband De Må Være Belgieres meritter. Både singlen og liveoptagelsen viser, at DMVB var en særdeles kompetent pendant til den sortrandede del af 80'ernes mørke britiske postpunkscene.

Nyheder

Nyt! album! fra !!!

Brooklyn-bandet !!!, der også er kendt som ChkChkChk, fik for to år siden stor succes med det roste debutalbum Louden Up Now. På dét album var !!!’s funky punkrytmer så dansable, at de med »statsgaranti kan sætte ballerne i sving på selv den mest blodfattige pebermø«, som Undertoners anmelder formulerede det. Om dét også er tilfældet på den nye !!!-plade, bliver man nødt til at overleve en lang, klam og kold vinter for at finde ud af. For det er først til foråret, helt præcis den 7. marts, at der kommer mere funkpunk fra !!!. Pladen får titlen Myth Takes, og den vil indeholde følgende 10 sange: 1. Myth Takes2. All My Heroes Are Weirdos3. Must Be the Moon4. A New Name5. Heart of Hearts6. Sweet Life7. Yadnus8. Bend Over Beethoven9. Break in Case of Anything10. Infinifold

Nyheder

Pixies, Mazzy Star m. fl. fortolkes på nyt O.C.-soundtrack

Lydsporene til de amerikanske ungdomsserier Gilmore Girls og The O.C. er slet ikke så tossede. Mens Rory og Summer tumler med deres respektive problemer, kan man nemlig nyde tonerne fra flere fine eller ligefrem glimrende indierockbands. Indtil videre er der udkommet fem O.C.-soundtracks, og nu er det sjette i dén række på trapperne. Denne gang indeholder soundtracket nyfortolkninger af numre med store, alternative bands. De nye versioner er indspillet af mestendels nyere og mindre kendte navne. Se selv tracklisten og døm, om soundtracket er værd at investere i, når det udkommer den 4. december. 1. Goldspot: Float On (Modest Mouse) 2. Rock Kills Kid: Turn My Camera On (Spoon) 3. Lady Sovereign: Pretty Vacant (The Sex Pistols) 4. Mates of State: California (Phantom Planet) 5. Pinback: Wasted (Black Flag) 6. John Paul White: Can’t Get It Out of My Head (ELO) 7. Rogue Wave: Debaser (The Pixies) 8. Syd Matters: Hello Sunshine (Super Furry Animals) 9. Tally Hall: Smile Like You Mean It (The Killers) 10. The M’s: Come Into My Room (Clinic) 11. Band of Horses: End’s Not Near (The New Year) 12. Chris Holmes: Into Dust (Mazzy Star)

Nyheder

Kendte punkrockere fælles om konceptalbum

Punkrockens svar på Broken Social Scene? The T4 Project er i al fald et musikkollektiv, hvis 12 medlemmer har deres daglige virke i andre prominente bands. I dette tilfælde punkrockbands som blandt andre Bad Religion, Pennywise, Porno for Pyros og Buzzcocks. I dag udkommer The T4 Projects debut, Story-Based Concept Album. Pladen hedder, som den gør, fordi sangene fortæller en sammenhængende historie – med socialpolitiske overtoner. Historien kan man nemt følge med i, da udgivelsen indeholder en illustrerende tegneserie. Hele The T4 Projects plade kan også hentes her. Og her kan man høre tre af kollektivets sange. Følgende sange skaber The T4 Projects fortælling: 1. Introduction2. Underground3. Protest4. 15 Minutes5. Jumped6. Interrogation7. Back Alley8. The Plot to Avenge9. Break In10. Resolution

Interview

Two Gallants – amerikanske rødder

Den koncertaktuelle amerikanske duo Two Gallants synes ikke, at de mangler nogen tredjemand. Adam Stephens og Tyler Vogel har nemlig fundet en enkel, men effektiv metode, der kan få 1 plus 1 til at give 3. (12.11.06)For nogle uger siden endte en koncert med Two Gallants i det rene kaos. Politiet havde modtaget en klage om, at musikken var for høj, så en bredskuldret politibetjent ankom til spillestedet i Houston. Han tog sig resolut af trommeslager Tyson Vogel, der blev arresteret, mens forsangeren og guitaristen Adam Stephens blev skudt med en strømpistol flere gange, før det lykkedes ham at stikke af. Hændelsen illustrerer ikke kun, hvor kort for hovedet politiet i Texas kan være, men også hvor meget lyd San Francisco-duoen kan få ud af en guitar og et trommesæt. Omvendt spillemådeTwo Gallants debuterede med The Throes i 2004, og tidligere i år udkom den glimrende opfølger What the Toll Tells. På begge plader bliver Adam Stephens indfølte sjælefortællinger og aggressive udbrud stort set kun ledsaget af hans egen guitar og Tyson Vogels energiske trommespil. En så spartansk instrumentering sætter sine naturlige begrænsninger. Alligevel synes de to amerikanere ikke, at de mangler et ekstra medlem. Også selv om det ville være mere passende for visse sange, hvis de kunne udvide instrumenteringen med en bas. Tyson Vogels trommespil fylder helt bevidst meget i bandets lyd. Trommer og guitar bliver nemlig spillet med tanke på, at de kun har de to instrumenter at gøre godt med. “Vi justerer vores spillestil, så vi kan gøre det ud for den manglende person. Jeg prøver at spille lidt mere rytmisk, mens Tyson spiller lidt mere melodisk. Hvilket jo er det modsatte af instrumenternes egentlige formål. Jeg prøver at spille en basgang for at få en fyldigere lyd. Og Tyson spiller mere individuelle toner,” forklarer Adam Stephens.Når selve sangen bliver skrevet, har det derimod ikke den store betydning, at de er et tomandsband.“Selve sangene afhænger ikke nødvendigvis af, at de skal spilles af to personer. De kan spilles af 20 personer, og du kan spille dem alene.” Irsk indflydelse via amerikansk musikSangene vil helt sikkert også kunne spilles af en gruppe irske folkemusikanter. Der skinner i al fald en tydelig inspiration fra irske folkemelodier gennem sangene. Og da Two Gallants samtidig er navnet på en novelle af den irske forfatter James Joyce, forledes man til at tro, at de to amerikanere har et nært forhold til den grønne ø. Men det er ikke helt tilfældet.“Jeg har lyttet til meget irsk folkemusik, og jeg nyder meget af det. Men jeg synes ikke, at det er et gennemgående tema i vores musik. Flere af vores sange går i 3/4-takt ligesom mange irske sange. Derfor er der visse sammenligninger, men det har ikke været nogen reel indflydelse,” forklarer Adam Stephens. Mødt med påstanden om, at sangen “Prodigal Son” har en stor lighed med netop en irsk folkemelodi, uddyber Stephens: “Meget traditionel, amerikansk musik er baseret på traditionel britisk musik. “Prodigal Son” er ikke baseret på nogen sang, det er en original sang. Vi har lyttet meget til ældre amerikansk musik, så indflydelsen er der. Men vi har ikke noget stærkt bånd til Irland.” 15.000 teenagetøserTwo Gallants udkommer på pladeselskabet Saddle Creek, som nok er mest kendt på grund af medejeren Conor Oberst fra Bright Eyes. Oberst har åbenbart travlt nok med sine egne projekter, for han er ikke en del af arbejdet på selskabet og har derfor heller ikke haft nogen som helst indflydelse på Two Gallants’ to plader. Men det giver opmærksomhed at blive forbundet med Bright Eyes, og det er positivt, indrømmer Adam Stephens og peger på, at der også er stor respekt omkring andre Saddle Creek-kunstnere som Cursive og Azure Ray. At det er sidstnævnte to navne, Two Gallants helst vil forbindes med, slår Tyson Vogel fast.“Jeg tror, at Cursive, som vist nok har eksisteret i længere tid end Bright Eyes, er kendetegnende for Saddle Creek-lyden. De er lidt mere undergrund, men jeg tror, at de på visse måder er lige så store som Bright Eyes. Ud over 15.000 15-årige piger vil de fleste sikkert bedre kunne lide Cursive end Bright Eyes.” Læs også Undertoners anmeldelser af:Two Gallants: What the Toll TellsTwo Gallants, 01.07.06, Roskilde Festival

Plader

Someone Still Loves You Boris Yeltsin: Broom

Amerikanske Someone Still Loves You Boris Yeltsin har med Broom begået en stærkt melodisk popplade, hvor samtlige sange er suverænt gode. Det eneste, man egentlig kunne ønske sig anderledes, er, at man aldrig havde hørt de bands, som SSLYBY er inspireret af.

Nyheder

Josef K bliver samlet op

Fra 1980 til 1981 udgav skotske Postcard Records en række skelsættende singler. Primært med Orange Juice og Josef K, der begge spillede en funkinspireret postpunk, som især Franz Ferdinand har fået skudt i danseskoene, at de minder vel meget om; bare i en mere poppet og poleret version. Sidste år præsenterede Domino Orange Juices meritter på opsamlingen The Glasgow School, og nu står selv samme selskab klar med en Josef K-antologi. I sin levetid indspillede Josef K kun to plader. Sorry for Laughing i 1981, der dog aldrig blev udgivet, da Postcard-chefen, Alan Horne, fandt pladen for poleret og dermed ikke gav det rette indtryk af Josef K’s lyd. Og The Only Fun in Town, som blev Postcards eneste albumudgivelse. Opsamlingsalbummet, der får titlen Entomology, samler op på noget nær hele Josef K’s output. Det udkommer den 20. november og har en tilpas lang trackliste: 1. Radio Drill Time2. It’s Kinda Funny 3. Final Request4. Heads Watch5. Drone6. Sense of Guilt7. Citizens8. Variation of Scene9. Endless Soul10. Sorry for Laughing11. Revelation12. Chance Meeting13. Pictures (of Cindy)14. Fun ‘N’ Frenzy15. Crazy to Exist16. Forever Drone17. Heart of Song18. 16 Years19. The Angle20. Heaven Sent21. The Missionary22. Applebush

Nyheder

The Blue Van udskyder album

I dag skulle The Blue Vans andet album, Dear Independence, have ligget på hylderne i de danske pladebutikker. Men det gør det ikke, for de nordjyske retrorockere er blevet hyret som opvarmningstjans for australske Jet ved en håndfuld koncerter i USA fra slutningen af november. Bandet får derfor ikke tid til at promovere den nye plade, så de har valgt at udskyde udgivelsen i hele Europa til en endnu ikke fastsat dato i januar. Travlheden i USA har også medført, at The Blue Vans planlagte koncerter i Danmark er flyttet fra november til december. Det giver følgende nye datoer: 09.12, BAS, Brønderslev12.12, Gimle, Roskilde14.12, Musikcafeen, Århus21.12, Skråen, Aalborg22.12, Rust, København

Plader

Cale Parks: Illuminated Manuscript

Trommeslageren Cale Parks første soloalbum lægger sig ikke i samme progressive popstil som hans faste band Aloha. Illuminated Manuscript er en ambient semi-elektronisk plade, der fungerer allerbedst, når Parks er i et udadvendt humør, og ikke når han tilstræber at skabe hypnotiske stemninger.

Koncerter

Pipettes, The, 25.10.06, Loppen, København

Sjældent har et konceptband fået så varm en modtagelse blandt indie-fans som The Pipettes. Live leverede de på charmerende vis mestendels den forventede vare: perlende pop med fine vokalharmonier.Konceptbands bliver normalt opfattet som en grim ting, der er udtænkt af pengegriske pladeselskabsbosser bag store skriveborde, som først og fremmest tænker på bandets indtjeningsmuligheder. Og vejen til succes er som regel kortere, hvis bandets sammensætning og stil virker appellerende på de tiltænkte målgrupper. Om det rent faktisk er god musik, er som regel mindre vigtigt. Engelske The Pipettes er også et band, hvis koncept er udtænkt af andre, og hvor medlemmerne er nøje udvalgt. Idéen var at lave en pigegruppe i stil med dem fra 50’erne og 60’erne, og det er lykkedes fuldt ud. Stilen er gennemført, og musikken holder et udmærket niveau. En håndfuld af gruppens sange er ligefrem ekstremt iørefaldende popperler. De tre piger, Rose, Gwenno og RiotBecki, var som vanligt klædt i sorte kjoler med små prikker i forskellige farver. Altså med et ungpige-look, som det så ud i 60’erne. I tilfældet The Pipettes svarer den tækkelige påklædning bare slet ikke til teksterne, hvor mændene er de underkuede. Og tøjet harmonerer heller ikke med pigernes sceneoptræden, for de opfordrede ikke blot til dans, men også til at publikum gik i lag med hinanden! Med sig havde de backingbandet The Cassettes, men de måtte finde sig i at spille andenviolin. De gled nærmest i ét med væggen og overlod scenen til de tre pipetters koreograferede opvisningsdans. The Pipettes havde indøvet en koreografi til hver eneste sang. Dansen blev udført synkront. Næsten da. For det var en smule ude af takt og ikke altid lige tjekket. Når det gik værst, var det som at være tilskuer til børnenes Melodi Grand Prix. Men det blev leveret med smil på læberne – mere alvorligt tog de det ikke, hvilket det sikkert heller ikke skal tages. Det viste sig, at en Pipettes-koncert er noget, man først og fremmest skal tage del i. Og danse til. Frem for blot at overvære og lytte til sangene, som – ud over en håndfuld gode numre – lød lidt for ens. Som kedelig ikke-danser kunne man dog fint nyde pigernes sang. Selv om de langtfra synger fantastisk, var deres vokalharmonier virkelig gode, da de tre pigers stemmer ligger i hvert sit leje og derfor passer fortrinligt til hinanden. Rose, Gweno og RiotBecki var et charmerende bekendtskab, og underholdningsværdien var i top, hvilket opvejede for, at ikke alle sange sad lige i skabet. Men sjovest var det helt sikkert for dem, der var Vild med dans-fans i forvejen. Karakter:       Bedømmelseskriterier

Nyheder

Dansk postpunkband genudgives

Tryghed & Tristesse er både en tekstlinje fra Olesen-Olesen-sangen “Anonyme Melankolikere” og navnet på et lille odenseansk pladeselskab. Pladeselskabet genudgiver nu postpunkbandet De Må Være Belgieres eneste udgivelse; en 7″-single med tre numre. Singlen udkom oprindeligt i 1983 på jyske Replik Muzick, der også udgav singler med netop brødrene Olesens gamle postpunkband Sort-Hvide Landskaber. Århusianske De Må Være Belgiere praktiserede en sortrandet og intens rockmusik med lyriske danske tekster. Fra datidens britiske musikscene er Josef K og Joy Division nærliggende referencer. Bandets intensitet kom også til udtryk på scenen, hvilket man kan høre på den koncertoptagelse fra 1983, der også er med på genudgivelsen. Cd’en med De Må Være Belgiere kan købes for kun 100 kr. direkte fra Tryghed & Tristesse eller i udvalgte pladebutikker fra den 23. oktober. Inden da er det muligt at høre numre med det danske postpunkband på Myspace. Trackliste: 1. Cirkler2. Ingentid3. Synsforstyrrelse4. Den første stråle5. Cirkler6. Kanter7. Polka8. Synsforstyrrelse9. Stille timer10. Susan & Gud11. Op ad en grædemur12. Stille-stille13. Ingentid14. Waiting for the Man15. A Tribute 1.-3.: 7″-single oprindeligt udgivet af Replik Muzick i maj 19834.-15.: Musikcafeen i København d. 29 juni 1983, optaget direkte på transportabel kassettebåndoptager.

Plader

Pet: Rewind the Sofa Lady

På deres anden plade, Rewind the Sofa Lady, byder den tysk-italienske electrorockgruppe Pet på en række gode, iørefaldende melodier. Helhedsindtrykket er alligevel en plade på det jævne. Sangene er nemlig låst fast i et enkelt og ensformigt udtryk, der trætter i længden.

Plader

Sirka Ragnar: I Am, You Are, He/She/It Is

Den norske indietronica-duo Sirka Ragnars debut-ep er en lille perle, der nærmest insisterer på at blive spillet igen og igen. På bare 17 minutter gør Sirka Ragnar landsmændene Röyksopp og Kings of Convenience rangen stridig som Norges bedste duo.

Nyheder

Ny luksuriøs Pavement-genudgivelse

Så bliver der igen kræset for alle Pavement-fans. Den strittende Wowee Zowee fra 1995 udkommer nu også i en deluxe-udgave. Og akkurat som det var tilfældet med deluxe-udgaverne af Slanted & Enchanted og Crooked Rain, Crooked Rain, har Matador Records støvet radiooptagelser af og fundet b-sider frem fra tiden omkring udgivelsen af Wowee Zowee. Denne såkaldte Sordid Sentinels-udgave vil indeholde hele 18 uudgivne numre, ep’en Pacific Trim, fem b-sider og enkelte numre fra opsamlinger og soundtracks. Der er sådan set ikke andet tilbage at sige end: Gransk den nærmest uendeligt lange trackliste, og glæd dig til d. 7. november, hvor deluxe-udgaven af Wowee Zowee udkommer. Cd 1:1. We Dance2. Rattled by the Rush3. Black Out4. Brinx Job5. Grounded6. Serpentine Pad7. Motion Suggests Itself8. Father to a Sister Of Thought9. Extradition10. Best Friend’s Arm11. Grave Architecture12. AT & T13. Flux = Rad14. Fight This Generation15. Kennel District16. Pueblo17. Half a Canyon18. Western Homes19. Sordid (hidtil uudgivet outtake fra Wowee Zowee-indspilninger)20. Brink of the Clouds (Rattled by the Rush b-side)21. False Skorpion (Rattled by the Rush b-side)22. Easily Fooled (Rattled by the Rush b-side)23. Kris Kraft (Father to a Sister of Thought b-side)24. Mussle Rock (Father to a Sister of Thought b-side)25. Give It a Day (Pacific Trim EP)26. Gangsters & Pranksters (Pacific Trim EP)27. Saganaw (Pacific Trim EP)28. I Love Perth (Pacific Trim EP)29. Sentinel (hidtil uudgivet outtake fra Wowee Zowee-indspilninger) Cd 2:1. Sensitive Euro Man (fra I Shot Andy Warhol soundtrack)2. Stray Fire (hidtil uudgivet outtake fra Wowee Zowee-indspilninger)3. Fight This Generation (optaget 3. marts 1994 i Hilversum, Holland)4. Easily Fooled (optaget 3. marts 1994 at Hilversum, Holland)5. Soul Food (Wowee Zowee jam session)6. It’s a Hectic World (fra Homage to Descendents-hyldestplade)7. Kris Kraft (optaget hos BBC, Steve Lamacq Evening Session, 15. marts 1995)8. Golden Boys/Serpentine Pad (optaget hos BBC, Steve Lamacq Evening Session, 15. marts 1995)9. Painted Soldiers (optaget hos BBC, Steve Lamacq Evening Session, 15. marts 1995)10. I Love Perth (optaget hos BBC, Steve Lamacq Evening Session, 15. marts 1995)11. Dancing With the Elders (fra Medusa Cyclone/Pavement split-7″)12. Half a Canyon (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)13. Best Friend’s Arm (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)14. Brink of the Clouds/Candylad (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)15. Unfair (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)16. Easily Fooled (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)17. Heaven Is a Truck (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)18. Box Elder (live fra Wireless JJJ Radio, Australien, 7. juli 1994)19. No More Kings (fra Schoolhouse Rock! Rocks-compilation)20. Painted Soldiers (fra Kids in the Hall in Brain Candy-soundtrack)21. We Dance (alternate mix) (hidtil uudgivet outtake fra Wowee Zowee-indspilninger)

Plader

Guther: Sundet

Tyske Guther holder sig stort set kun til guitar, bas og trommer på sin anden plade, Sundet. Som på debutpladen er sangene fine, men samtidig så ensformige og letfordøjelige, at pladen hurtigt er glemt.

Nyheder

Musikbyrån fejrer 10-års jubilæum

For 10 år siden blev det svenske musikprogram Musikbyrån sendt for allerførste gang. I den anledning har Sveriges Television ryddet det meste af sendefladen en fredag aften for at fejre jubilæet med manér. I en maratonudsendelse på hele 5½ time bliver det muligt at (gen)se de største øjeblikke fra de ind til videre 336 programmer. Ro på, Magnus Broni – nu har vi fortalt, at I fylder år Tidsfristen for selv at præge udsendelsens sammensætning er desværre overskredet, men de hippe svenske seeres stemmer vil sikkert også falde i god jord hos danske musikelskere. Bliv derfor hjemme fra byen fredag den 20. oktober. Tænd i stedet for SVT2 kl. 21.30, hvor der med garanti bliver vist seværdigt musik-tv for alle svenskernes licenskroner, helt frem til klokken slår 03.00. Værten Magnus Broni toner dog allerede frem på skærmen den 22. september, når Musikbyråns egentlige efterårssæson får præmiere. Det sker blandt andet med forårets Red Hot Chili Peppers-koncert i Den Grå Hal. I de efterfølgende programmer kan disse livekoncerter ses på SVT2: 29. september: Håkan Hellström, 10.03.06, Mejeriet, Lund6. oktober: Saïan Supa Crew, 26.03.06, Mejeriet, Lund13. oktober: Flaming Lips, 02.05.06, Cirkus, Stockholm

Interview

Vi reintroducerer slapbassen

Fra ep’en Now You Know til debutalbummet Yes har Oh No Ono gennemgået en forvandling. Det er nærliggende at tro, at bandets nye 80’er-prægede lyd skyldes, at pladen er produceret af Jesper Mortensen fra Junior Senior. Men det er kun en del af sandheden. (28.08.06)“Sparringspartner,” lyder det prompte og enstemmigt fra Malthe Fischer, Kristian Olsen og Kristoffer Rom fra Oh No Ono. Man kunne ellers nemt få den opfattelse, at Jesper Mortensen fra Junior Senior har haft stor indflydelse på Oh No Onos bemærkelsesværdige forvandling fra Now You Know-ep’ens hæsblæsende poppunk til den funky elektropop, der præger debutalbummet Yes. Men selv om Jesper Mortensen er krediteret som producer, er det altså ikke helt den rolle, han har haft: “Hans opgave, som han også selv sagde fra starten af, var at samle en masse idéer til et samlet udtryk og prøve at få det bedste frem i os. Han havde ingen intentioner om at lave om på os,” forklarer Malthe Fischer. Jesper Mortensen har altså hverken siddet bag mixerpulten og skruet på knapper – “for det kan han sgu ikke finde ud af” – eller leveret sine egne idéer. Før han overhovedet blev involveret i projektet, havde Oh No Ono indspillet demoerne til de sange, der er kommet med på den endelige plade. Mortensens opgave har derfor været at finde frem til den lyd, bandet ønskede at iklæde sangene. Foto: jint.dk Oh No Ono fandt nogle musikalske referencer, der passede til den lyd, de ville ramme, så Jesper Mortensen kunne høre, hvor de gerne ville hen. Og det har så været hans opgave at sortere i idéerne. Men kun som rådgiver, ikke som beslutningstager.“Han har været supergod til at skære igennem og sige: ‘Det der virker på grund af dét og dét.’ Der har også været mange gange, hvor han har valgt en idé, som han syntes var rigtig, og så har vi taget noget andet. Det har været meget demokratisk,” fortæller Kristoffer Rom. Ingen bevidst strategiOh No Onos pladeselskab, Morningside Records, har ikke råbt særlig højt op om, at Yes er produceret af en af dem fra Junior Senior. Jesper Mortensen har selv ønsket ikke at få ‘Junior’ tilføjet sit navn, men ellers mener de tre Oh No Ono-drenge ikke, der er tale om en bevidst strategi: De har hverken fremhævet eller undladt at nævne Jesper Mortensen. Men de er dog klar over, at folk kan få en forkert opfattelse af bandet på grund af den oplagte kobling til Junior Senior. “Scenen i Danmark er så forholdsvis lille, at det meget hurtigt vil komme til at se ud, som om at først lavede Thomas Troelsen Junior Senior, og så lavede Junior Senior Oh No Ono. Det er bare ikke faktum. Men tingene er ikke store nok til, at der er en mangfoldighed,” siger Kristoffer Rom. Den opfattelse kunne have været forstærket, hvis nummeret “Practical Money Skills for Life” havde udviklet sig, som det på et tidspunkt var meningen. Planen var nemlig at tilføje nummeret en rap-passage fra den anden halvdel af Junior Senior, Jeppe Breum Larsen.“Det var før, vi overhovedet havde snakket med Jesper. Men vi fandt ud af, at det ikke passede ind alligevel, så det blev aldrig til noget”, fortæller Malthe Fischer. Vi har aldrig villet være indierock80’er-produktionen på Yes kommer sikkert bag på de fleste. Forskellen mellem debutpladen og den halvandet år gamle ep er stor, men det er der en grund til. Også én, der ikke handler om Fischers kærlighed til Talking Heads, Devo og David Bowies “Let’s Dance”. Produktionen på Now You Know er skrabet, men det var ikke med Oh No Onos gode vilje. “Det har aldrig været vores hensigt at høre ind under indierock-kategorien eller være lofi. Men det var vi nødt til,” fortæller Malthe Fischer. Foto: Søren Malmose Kristoffer Rom forklarer hvorfor: “Med ep’en sad vi i vores egen stue og lavede det hele selv. Vi havde ikke noget særlig godt grej, og den lyd, vi ønskede, var vi simpelthen ikke dygtige nok til at lave. Selv om vi er glade for ep’en, ville den have lydt anderledes, hvis den var indspillet i et professionelt studie. Der er mange lydmæssige nødløsninger.” Yes er – som den allerførste plade – indspillet i Thomas Troelsens nye studie, så Oh No Ono har haft noget nær optimale betingelser. Det har de udnyttet til at indspille nye versioner af “Ba Ba Baba Ba Ba Well Anyway” og “Am I Right?” samt skrive “Victim of the Modern Age” på grundlag af “Simon Says” – alle tre numre fra Now You Know. Versioner, som ifølge bandet “er til det bedre” og “harmonerer med resten af pladen”. “Der skal nok være nogen, der har noget imod det”Oh No Ono erkender, at lyden på Yes er lidt hen ad Junior Senior. Men de synes ikke, at lyden er overdrevent 80’er-agtig – ud over trommerne, pitchede lyde og ikke mindst slapbassen, som de er forberedte på at få kommentarer om.“Slapbassen vil være svær at tygge for nogen. Det er virkelig let at fremhæve den slapbas og sige, man ikke kan lide det på grund af den. Hvis man ikke kan dét, er det, fordi man ikke har lyst,” mener Malthe Fischer. Oh No Ono står så meget ved at anvende den forkætrede spilleteknik, at Kristoffer Rom proklamerer: “Vi reintroducerer slapbassen!” Godt nok med et grin, men tag ikke fejl, Oh No Ono er “utrolig seriøse”. Og kvintetten vil lave noget nyt og overraskende hver gang. Uanset om de kan spille det eller ej. Det må de så lære.Derfor skal man heller ikke forvente, at Oh No Ono nu endegyldigt kan rubriceres. For det kan den næste plade meget vel vende op og ned på. “Principielt vil vi ikke holde fast i noget som helst. Jeg tror ikke, vi kommer til at lave en plade, der minder om den her,” siger Malthe Fischer. Oh No Ono er sikre på, at Yes er en god plade. Men de er knap så sikre på, hvordan den vil blive modtaget af anmeldere og publikum.“Med fare for at lyde arrogant synes jeg, at enhver anstændig musikjournalist burde kunne se kvaliteterne i vores musik. Uden nødvendigvis at kunne lide det. Der skal nok være nogen, der har noget imod det,” forudsiger Kristoffer Rom, der også er skeptisk, når det gælder, hvor meget pladen vil sælge: “Det er tvivlsomt i Danmark. Altså, det hele skal være så utrolig folkeligt, før det kommer til at slå an.” Læs også Undertoners anmeldelser af:Oh No Ono: Now You KnowOh No Ono: YesInterview med Oh No Ono: ‘Vi skal gøre noget godt for bandet hver eneste dag’