Jarman-brødrene er mere ambitiøse end nogensinde på deres fjerde udspil, hvor legenden Johnny Marr også er konverteret til Crib. Desværre står det meste af Ignore the Ignorant, trods pletskud, ikke mål med hverken ambitionerne eller fordums bedrifter.
Skribent - Lasse Winther Jensen
Arctic Monkeys: Humbug
Arctic Monkeys fortsætter deres udvikling på deres tredje plade, Humbug. Det er desværre en udvikling til det værre, der udstiller gruppens svagheder i stedet for at udnytte deres store talenter.
Maxwell: BLACKsummers’night
Maxwell er tilbage. Stærkere end nogensinde sætter han punktummet for årtiets R&B-tendenser med sin første plade i otte år, der samtidig er et inciterende og elegant hovedværk inden for sin genre.
Tortoise: Beacons of Ancestorship
Tortoise er tilbage efter den længste pause i bandets historie, og de er tilbage med manér. En gigantisk rodebunke af melodier og indspilningstilgange resulterer i et værk, hvor man virkelig skal spidse ører for at få det hele med.
Ice Cube – Intet nyt under hiphop-solen
I forbindelse med Ice Cubes comeback-album fik Undertoner en snak med legenden om hiphoppens evne til at påvirke samfundet og om dens tilstand i forhold til storhedstiden i 80'erne og 90'erne.
Method Man & Redman: Blackout! 2
Efter 10 års rygepause er Method Man & Redman tilbage med deres anden plade som duo. Som ventet er alt ved det gamle, og det store spørgsmål er, om de to kan holde fokus et helt album igennem.
Eminem: Relapse
En af musikhistoriens største succeser udsender sit første album i fem år. Er det lige så skidt, som sidst vi hørte fra ham, eller lige så godt som første gang? Og er der overhovedet noget ved Eminem i 2009?
DOOM: Born Like This
Daniel Dumile er endelig tilbage med en ny plade, og han er 'still dope'. Men man savner også overraskelsesmomenter og nye vinkler på de velkendte formler.
Bat for Lashes: Two Suns
Bat for Lashes holder fast i sine forbilleder, men formår at finde sin egen stemme, hvilket ikke var tilfældet på debuten. Det har resulteret i en virkelig fin og gennemarbejdet samling sange med singlen "Daniel" som et gigantisk højdepunkt.
Pop Revo 09, 01.-02.05.09, Voxhall, Århus
Denne første weekend i maj sprang århusianske Pop Revo i år ud i fuldt flor som en af landets bedste og mest fremsynede og elegant bagudskuende festivaler.
Bob Dylan: Together Through Life
Efter tre klasseplader i rap forsøger Bob Dylan sig nu med en mere umiddelbar og intuitiv tilgang til indspilning og sangskrivning. Det har resulteret i Together Through Life, der næsten har visket "Bob Dylan" ud til fordel for en relativt intetsigende bluesformel.
Yeah Yeah Yeahs: It’s Blitz!
Karen O er som altid en inciterende oplevelse at lytte til. På Yeah Yeah Yeahs nye album It’s Blitz! fortsætter hun med sine to mandlige undersåtter den rivende udvikling, der igennem et årti har været så smuk at følge. Resultatet er storslået.
Ice Cube, 15.04.09, Train, Århus
Ice Cube oversteg de fleste forventninger onsdag aften på Train. En velturneret koncert uden alt for megen slinger i valsen fra en dybt professionel legende, der formåede at smide alle de kendte kort på den rigtige måde og på de helt rigtige tidspunkter.
Neko Case: Middle Cyclone
Neko Case udbygger med Middle Cyclone sit dybt personlige bagkatalog med endnu en gennemført plade med usædvanlige tekster og sære sange, og endnu en gang er resultatet sært utilfredsstillende.
Peter Doherty: Grace/Wastelands
Pete Doherty hedder nu Peter Doherty og debuterer som solokunstner i eget navn med en plade, der samler både tråde og sange op fra tidligere plader, men som desværre også har noget uforløst skitsepræget over sig. På trods af en lille håndfuld gode sange er dette Dohertys første uinteressante udspil til dato.
The Rakes: Klang
Britiske The Rakes brød aldrig for alvor igennem med deres fremragende debut tilbage i 2005. Nu er de – efter en kikset opfølger – vendt tilbage til deres forcer med album nummer tre, Klang, der er indspillet i Berlin. Det har resulteret i en momentvis effektiv, men overordnet ikke helt overbevisende plade.
Black Lips: 200 Million Thousand
Et af USA's bedste garagerockbands er ude med deres femte album. Hidtil har de udviklet sig voldsomt fra plade til plade, samtidig med at de lyder umiskendeligt som sig selv, og 200 Million Thousand er ingen undtagelse. Et helt nyt, sært udtryk fra et af scenens mest egensindige orkestre.
Prince: 1999
Med 1999 skiftede Prince stil til et næsten udelukkende synthbaseret udtryk. Prince-figuren manifesterer her sin sexgale og partyfikserede person totalt via et apokalyptisk festalbum, hvor han fester for at mærke sig selv, før alt sprænges til atomer.
Antony and the Johnsons: The Crying Light
Antony and the Johnsons er tilbage. Opfølgeren til den kritikerroste, Mercury Prize-vindende og publikumsgennembrudsgivende I Am a Bird er i sin flotte, gennemarbejdede helhed en bedre, smukkere og mere konsekvent plade end sin forgænger.
The Soundtrack of Our Lives: Communion
Med Communion har The Soundtrack of Our Lives skabt et kolossalt dobbeltalbum af et format og med en ambition, man meget sjældent oplever. De træder rigtigt på stort set samtlige numre og har i det hele taget skabt et overflødighedshorn, man ikke kan forlange mere af.