Where Did Nora Go har med Shimmer leveret noget af det bedste musik fra danske hænder længe. En lytteoplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.
Skribent - Mads Simon Hestbech
Far Away From Fiji: The Time Is Now
Danske Far Away From Fiji leverer med The Time Is Now soundtrack til filmen, der kører for det indre øje og udspiller sig uden den store dramatik, men i stedet med afslappende lune.
Hooray for Earth: Racy
Amerikanske Hooray for Earth starter beskidt ud, men bevæger sig langsomt over i en mere nostalgisk lyd. Resultatet er et mixup af identitetsløse poprocknumre og sprøde 80'er-sounds.
Temple: Fluorescence
Melankolske melodier og en stærk vokal gør, at Temple leverer et solidt debutalbum, der kun momentant mister styrken.
Delphic: Collections
Delphic opnåede stor succes med sin alternative dance-plade Acolyte. Men med sit nye udspil har gruppen bevæget sig i en helt ny retning - eller rettere: mange nye retninger.
Nightlands: Oak Island
1970'erne står for mange som en ikonisk periode for musikken, og Nightlands henter tyk inspiration i periodens synth-lyd. Når det bliver for nostalgisk, bliver det kliché, men når musikken bliver mere unik er det et interessant møde mellem moderne og klassiske lyde.
Shugo Tokumaru: In Focus?
J-POP og K-POP er begreber, mange vil tænke på, når man nævner asiatisk musik. Men vore østlige fætre har uendeligt meget mere at byde på, hvilket Shugo Tokumaru glimrende viser med sine velstrukturerede indiepopnumre og sin betagende, uforståelige japanske vokal.
Young Dinosaur: s.t. EP
Med Figurines-medlemmet Jens Ramon som producer er man allerede godt på vej. Men er Young Dinosaurs debut-ep en fascinerende størrelse, eller udrydningstruede ligegyldigheder? Umiddelbart er der ingen grund til at vente på dommedag.
Boho Dancer: Furry Skin EP
Danske Boho Dancer giver med ep'en Furry Skin en forsmag på noget, der tegner godt. Rigtig godt.
We Have Band: Ternion
'Dancepunk' blev stilen kaldt, da We Have Band udgav pladen WHB. Nu er de tilbage igen, men denne gang med mere personlighed og mindre genrefusion.
Neon Indian: Era Extraña
Era Extraña eller 'Det var mærkeligt', som Google Translate hjælper mig frem til, er futuristisk elektropop med charme. Men i år 2011 er det nu ikke så mærkeligt.
Mikael Simpson & Sølvstorm, 01.10.11, Train, Aarhus
Simpson & Sølvstorm gæstede Aarhus med den nye plade Noget laant, noget blaat i bagagen. En musisk oplevelse, der både bød på overraskelser og gamle kendinge.
The Antlers: Burst Apart
Hospice var et af de mest roste albums i 2009. The Antlers' næste udspil skal vise, om kræften har spredt sig, eller om livet er gået videre.
Mikael Simpson: Noget laant, noget blaat
Mikael Simpsons nyeste album løfter arven fra Slaar skaar, men beviser også, at æblet sjældent falder langt fra stammen.
Jacob Faurholt: Dark Hours
Danske Jacob Faurholt lokker endnu en gang med melankolsk folk, der ikke er perfekt, men har sine stjernestunder.
Mandorla: …Based Upon an Idea by Mandorla
Svenske Mandorla har udgivet et dobbeltalbum, der udforsker alt fra symfonier til 60'er-rock. Desværre uden rigtig at imponere nogle steder.
Planningtorock: W
Hun startede med violinen og blev senere grebet af den elektroniske popmusik. For 10 år siden flyttede hun til Berlin og startede sit pladeselskab. Nu kommer hun med endnu en elektronisk udgivelse, der har sine styrker, men desværre ikke imponerer synderligt.
Bon Iver: s.t.
Tre år er gået, siden Bon Ivers roste debutalbum For Emma, Forever Ago. Nu er opfølgeren kommet. Den oprindelige lyd er stadig at spore, men der har også været plads til fornyelse.
Michael Møller: A Month of Unrequited Love
Hver dag i maj lægger Michael Møller en sang ud til fri download. De handler om ugengældt kærlighed og danner tilsammen en 31 numre lang musikkalender. Undertoner har kigget nærmere på stikprøver fra den følelsesmæssige rutsjetur.
Kevin Greenspon & Cloud Nothings: s.t.
Kevin Greenspon og Cloud Nothings har slået sig sammen om at udgive en delt cd med støj og tråd. Men pladen drukner i numre, der slutter, før de er begyndt.
Pesteg Dred / SS-Say: I Have Seen You Through the Years, Worn by Different Faces
Det er godt og vel 30 år siden, at Pesteg Dred og SS-Say med bl.a. Martin Hall om bord udgav deres eksperimenterende rockalbums. Nu er de genudgivet på cd, men holder det stadig i 2011?
Howl Baby Howl: Now the World Belongs to Us
Find attituden frem fra skabet, og sæt højttalerne på larm. Den danske rockduo Howl Baby Howl er tilbage, og det går ikke stille for sig.
The Malpractice: Tectonics
Det er dansk, og det er rock. Til tider er det simpelt, til tider storladent. Man hører ofte, at man bør holde øje med et band. The Malpractice bør du ikke holde øje med – du skal.
Philip Selway: Familial
Der findes nyskabende og skelsættende udgivelser, og der findes også anonyme og middelmådige. Philip Selway kan nu bryste sig af at være en del af begge lejre.
Eels: Tomorrow Morning
Alle gode ting er i tre, siger gamle ordsprog - og reklamer for Kinder-æg. Men er Eels' afslutning af sin albumtrilogi et velkendt gammelt produkt, eller gemmer der sig en overraskelse under skallen?
Menomena: Mines
Menomena er kendt for deres eksperimenterende tilgang til musik og har høstet stor ros for deres to forrige albums. Nu er Mines på gaden, og den byder på endnu en kreativ genrerejse.
Kellermensch: Narcissus EP
Kellermensch er kendt for et dystert metalunivers, så når deres seneste udspil af bandet selv beskrives med ord som 'smuk' og 'opløftende', er man tvunget til at løfte et øjenbryn.
Born Ruffians: Say It
Born Ruffians' første udspil blev beskyldt for at lyde meget som Vampire Weekend og andre bands. En kritik, canadierne har taget til efterretning på Say It.
Shocking White: It’s a Sick World … But I Like It!
Der er langt fra Berlins undergrundsbarer til Århus. Men alligevel formår Shocking Whites poppede garagerock at sende mig fluks derned.
Fol Chen: Part II: The New December
Fol Chen skuffede fælt med deres første plades eklektiske electro og irriterende synthtemaer. Nu er efterfølgeren kommet, men der er ikke meget nyt under solen.
Here We Go Magic: Pigeons
Kun et år er gået, siden Here We Go Magic udgav deres debutalbum. Men er det lykkedes dem at udvikle sig på den tid? Og er et år overhovedet nok til at lave en plade, der har noget at byde på?
Spot Festival, 21.05.10-22.05.10, Århus
Bladene i det 16. kapitel af Spot blev vendt i weekenden. Følg den udsendte Undertoner-anmelders rundrejse på Spot-scenerne.
CV Jørgensen, 16.05.10, Store Vega, København
Et minde fra ungdommen, en legende fra forældrenes tid eller en ukendt, gammel hippie – uanset indgangsvinklen kunne alle gå fra CV Jørgensens koncert med respekt for en af dansk sanglyriks mestre.
Nice Nice: Extra Wow
Nice Nice tager alle flaskerne ned fra hylden og blander os en cocktail fyldt med smagsnuancer. Men er der tale om improviseret held eller en nøje planlagt opskrift?
The Good The Bad: From 018 to 033
Spænd selen, knap øllen op og lad de seksuelle spændinger ophobe sig. The Good The Bad er tilbage, og farten er ikke taget af i mellemtiden – men har de samlet noget nyt op på turen?
Yamon Yamon: This Wilderlessness
Som en harmløs rejse gennem et ensformigt terræn snoer Yamon Yamon sig rundt i et idyllisk lydlandskab. Nogle vil måske betages, de fleste vil gabe efter et par numre.
Natural Selector: s.t.
Tag en velkendt technofreak, en døsig ambientnørd og en mediekendt multikunstner. Giv dem lyst til at lave en plade sammen, og luk derefter op for Natural Selectors univers.
Supershine: The EP
Supershine er af flere varslet en lovende fremtid, og denne ep vidner da også om et band, der er midt i den identitetsskabende udviklingsproces.
The Artificial Limbs: s.t. EP
The Artificial Limbs leverer en skuffende og forudsigelig omgang synthpop, der måske vil gebærde sig på et røgfyldt dansegulv, men absolut ikke hører hjemme på et hi-fi-anlæg.
Morten S. Andersen: Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med
Morten Skou Andersen er noget så sjældent som en ung viseskrædder. Han er ikke bange for at sige sin mening, hverken om politik, samfundsdebatter eller om Danmark generelt. Men én ting er at skrive sange, noget andet er at indspille og udgive dem.
The New Loud: Can’t Stop Not Knowing EP
60-80 trommespor, elguitarer og elektriske remedier. Jo, The New Loud inviterer til energisk electropop, og med denne ep er de bestemt sendt videre til næste runde, men har stadig et stykke vej igen.
Geniuser: Press/Delete
Du står på en mole, vandet er mørkt og dybt, bølgerne brager mod hinanden i horisonten og regnen pisker ned. Du går om bord på en båd og sejler målbevidst væk fra sikkerheden og lyset. Flaget du sejler under hedder Geniuser.
Honning & Mudder: Mensch oder Hund EP
Honning & Mudder forsøger at skildre deres hverdag gennem fem numre. Desværre er det en hverdag, det ikke virker synderlig interessant at få et indblik i. Men dermed ikke sagt, at den er komplet ligegyldig.
Minnaars: Of Our Delirious Former Loving Hours
Minnaars er fra Leicester; det er der mange bands, der er. Minnaars spiller guitarrock blandet med synth; det er der mange bands, der gør. Alligevel leverer Minnaars noget, der gør musikken et lyt værd - måske fordi attitude ikke er alt.
Deleuran: Love Lost City
Peter Deleurans seneste udspil er et forsøg på at fange storbyen og dens beboere, men resultatet er blevet en ligegyldig platte af fløjlsindpakkede kærlighedsskriblerier.
Royal Bangs: Let It Beep
Med Let It Beep uddeler Royal Bangs energikanyler til den eventyrlystne lytter. Det går ikke stille for sig, når elektronikken, guitarerne og trommerne brager derudad.
Why Write?: s.t. EP
Danske Why Write? står bag en ep, der indeholder noget af det mest interessante fra den danske musikscene i år og vidner om et projekt, som har potentiale.
Langhorne Slim: Be Set Free
På Be Set Free er der skruet ned for banjoen og den forvrængede klang til fordel for nærværende og lystige pop/rock-numre blandet med forskellige genreelementer. Resultatet er en stor del vellykkede numre og en mindre del knap så vellykkede.
Seán Needham: Time Is a Friend
Dansende rytmer, langsomme stemningsspredere og feelgood-tekster. Historier om længsel, kærlighed og håb. Følelsesmæssige tilståelser og humørpiller til folket. Seán Needham breder sig bestemt ud og rammer næsten ikke forbi.
Port O’Brien: Threadbare
En blanding af messende melankoli og poppede rytmer danner rammen om Port O'Briens fængende Threadbare. Et passende soundtrack at gå vintersæsonen i møde med. Et album med et nostalgisk islæt, uden at være ekkoer fra arkivskabet.
Alberta Cross: Broken Side of Time
Det er langhåret, det er guitarstøj, det er bækkenslag. Det er rock, som vi elsker det, men for en gangs skyld beholdes nerven og energien, og på intet tidspunkt mister man troen på bandet.
Bad Lieutenant: Never Cry Another Tear
Never Cry Another Tear bliver – på trods af vellyd og smukt sammensatte popsange – hurtigt ligegyldigt og upersonligt. Et album, der smukt beviser, at tekniske evner og dygtige producere ikke er nok, hvis ens værk skal huskes længere end sæsonen ud.
Lusine: A Certain Distance
Lusine har skabt et album i grænselandet mellem pop og lounge, der vil gøre sig godt som stemningsmusik til festlige lejligheder og til afslapning i hverdagene.