Skribent - Mads Simon Hestbech

Plader

Hooray for Earth: Racy

Amerikanske Hooray for Earth starter beskidt ud, men bevæger sig langsomt over i en mere nostalgisk lyd. Resultatet er et mixup af identitetsløse poprocknumre og sprøde 80'er-sounds.

Plader

Delphic: Collections

Delphic opnåede stor succes med sin alternative dance-plade Acolyte. Men med sit nye udspil har gruppen bevæget sig i en helt ny retning - eller rettere: mange nye retninger.

Plader

Nightlands: Oak Island

1970'erne står for mange som en ikonisk periode for musikken, og Nightlands henter tyk inspiration i periodens synth-lyd. Når det bliver for nostalgisk, bliver det kliché, men når musikken bliver mere unik er det et interessant møde mellem moderne og klassiske lyde.

Plader

Shugo Tokumaru: In Focus?

J-POP og K-POP er begreber, mange vil tænke på, når man nævner asiatisk musik. Men vore østlige fætre har uendeligt meget mere at byde på, hvilket Shugo Tokumaru glimrende viser med sine velstrukturerede indiepopnumre og sin betagende, uforståelige japanske vokal.

Plader

Young Dinosaur: s.t. EP

Med Figurines-medlemmet Jens Ramon som producer er man allerede godt på vej. Men er Young Dinosaurs debut-ep en fascinerende størrelse, eller udrydningstruede ligegyldigheder? Umiddelbart er der ingen grund til at vente på dommedag.

Plader

Planningtorock: W

Hun startede med violinen og blev senere grebet af den elektroniske popmusik. For 10 år siden flyttede hun til Berlin og startede sit pladeselskab. Nu kommer hun med endnu en elektronisk udgivelse, der har sine styrker, men desværre ikke imponerer synderligt.

Plader

Bon Iver: s.t.

Tre år er gået, siden Bon Ivers roste debutalbum For Emma, Forever Ago. Nu er opfølgeren kommet. Den oprindelige lyd er stadig at spore, men der har også været plads til fornyelse.

Plader

The Malpractice: Tectonics

Det er dansk, og det er rock. Til tider er det simpelt, til tider storladent. Man hører ofte, at man bør holde øje med et band. The Malpractice bør du ikke holde øje med – du skal.

Plader

Eels: Tomorrow Morning

Alle gode ting er i tre, siger gamle ordsprog - og reklamer for Kinder-æg. Men er Eels' afslutning af sin albumtrilogi et velkendt gammelt produkt, eller gemmer der sig en overraskelse under skallen?

Plader

Menomena: Mines

Menomena er kendt for deres eksperimenterende tilgang til musik og har høstet stor ros for deres to forrige albums. Nu er Mines på gaden, og den byder på endnu en kreativ genrerejse.

Plader

Here We Go Magic: Pigeons

Kun et år er gået, siden Here We Go Magic udgav deres debutalbum. Men er det lykkedes dem at udvikle sig på den tid? Og er et år overhovedet nok til at lave en plade, der har noget at byde på?

Plader

Nice Nice: Extra Wow

Nice Nice tager alle flaskerne ned fra hylden og blander os en cocktail fyldt med smagsnuancer. Men er der tale om improviseret held eller en nøje planlagt opskrift?

Plader

Natural Selector: s.t.

Tag en velkendt technofreak, en døsig ambientnørd og en mediekendt multikunstner. Giv dem lyst til at lave en plade sammen, og luk derefter op for Natural Selectors univers.

Plader

Geniuser: Press/Delete

Du står på en mole, vandet er mørkt og dybt, bølgerne brager mod hinanden i horisonten og regnen pisker ned. Du går om bord på en båd og sejler målbevidst væk fra sikkerheden og lyset. Flaget du sejler under hedder Geniuser.

Plader

Langhorne Slim: Be Set Free

Be Set Free er der skruet ned for banjoen og den forvrængede klang til fordel for nærværende og lystige pop/rock-numre blandet med forskellige genreelementer. Resultatet er en stor del vellykkede numre og en mindre del knap så vellykkede.

Plader

Seán Needham: Time Is a Friend

Dansende rytmer, langsomme stemningsspredere og feelgood-tekster. Historier om længsel, kærlighed og håb. Følelsesmæssige tilståelser og humørpiller til folket. Seán Needham breder sig bestemt ud og rammer næsten ikke forbi.

Plader

Port O’Brien: Threadbare

En blanding af messende melankoli og poppede rytmer danner rammen om Port O'Briens fængende Threadbare. Et passende soundtrack at gå vintersæsonen i møde med. Et album med et nostalgisk islæt, uden at være ekkoer fra arkivskabet.

Plader

Bad Lieutenant: Never Cry Another Tear

Never Cry Another Tear bliver – på trods af vellyd og smukt sammensatte popsange – hurtigt ligegyldigt og upersonligt. Et album, der smukt beviser, at tekniske evner og dygtige producere ikke er nok, hvis ens værk skal huskes længere end sæsonen ud.