Kongen af cool og hans ensemble gav med britisk bravour de taknemmelige Oasis-fans det, de gerne ville have. Og så noget solomateriale, der langt hen ad vejen ikke vækkede nogen særlig interesse.
Skribent - Maiwenn Jensen-Guénec
Goat Girl, 10.06.22, Syd for Solen, København
Goat Girl nåede kun momentvis igennem med deres underspillede punk-vibes og leverede derfor en forglemmelig første optræden på københavnsk jord.
Porridge Radio: Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky
Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky møder ikke forventningerne om et nyt noise-slacker brag ovenpå Porridge Radios succesfulde toer. Til gengæld indeholder pladen nogle gedigne hilsner til en broget række rock-ikoner fra den nære musikalske fortid.
Lucky Lo, 27.04.2022, Lille Vega, København
Lucky Lo leverede deres særegne terapeutiske pop/rock på medrivende vis i et næsten fyldt Lille Vega.
Spiritualized: Everything Was Beautiful
Alletiders favorit-gospelrockerne i Spiritualized er med Everything Was Beautiful tilbage med et ikke så favorabelt album, hvor det evige space, drugs and gospel ‘n’-roll koncept synes hårdt prøvet.
Lucky Lo: Supercarry
Lucky Los debutplade, Supercarry, er en velproduceret popskive med folk’ede undertoner; spækket med ørehængende numre, der i en større popkontekst leverer sjældent konstruktive budskaber om livets byrder.
Lucky Lo: »Jeg har brug for andre mennesker for at lyde, som jeg gerne vil lyde«
Med et stærkt band i ryggen blev Lo Ersare lidt heldigere. »Det var, som om alle døre åbnede sig,« fortæller hun. Albumaktuelle Lucky Lo er derfor resultatet af Los originale sangskrivning, en uafviselig band feeling og den geniale timing, der bragte fire musikere sammen.
King Hannah: I’m Not Sorry, I Was Just Being Me
En befriende tilbagelænethed ulmer på Liverpool-duoen King Hannahs første plade, hvor blues, støjrock, ironi og en meget dragende alt-vokal er i skøn forening.
Animal Collective: Time Skiffs
På deres 12. album, Time Skiffs, har indie-zoologerne i Animal Collective indfundet sig på et meget tiltalende leje mellem de vante, elektro-syrede eksperimenter og en blødere, mere melodiøs lyd, som både byder på hvalsang, små-jazzede noter og en enkelt sjæler.
Damon Albarn: The Nearer the Fountain, More Pure the Stream Flows
Albarn smider pop-håndklædet i ringen og cementerer sig som den følsomme virtuos, han også er. Hans seneste album er dragende og i et overraskende format, hvor de enkelte små rytmiske spirer konstant trues med at blive smidt ned i en mørk, symfonisk afgrund, men er også en smule svært at lytte til.
The Microphones, 10.11.21, Musikhuset Kbh X Alice, København
Gennem en sang der med hans egne ord “aldrig ender”, tog frontperson Phil Elverum publikum med på en musikalsk metarejse ind i tilblivelsen af selve the Microphones. Dog ikke uden enkelte tekniske udfordringer, som - mest på den gode måde - understregede set-up’ets skrøbelighed.
The Courettes: Back in Mono
The Courettes leverer på deres tredje udgivelse hverken mere eller mindre end de lover: en kompromisløst kurateret genfødsel af deres store surf- og popidoler.
Late Runner: Nothing’s Real Anymore
Selvom Nothing's Real Anymore indeholder et par solide synth-poppede ørehængere, fremstår Late Runners debutalbum til tider også som en letkøbt rundtur i floskeltung lyrik.