Skribent - Maiwenn Jensen-Guénec

Plader

Dina Ögon: Orion

Stockholmerne leverer nok en gang en sjælfuld plade i lyset af psych, soul og pop med plads til både sitar og fingerknips. Samtidig er der dog slækket lidt på de stemningseksperimenter, der tidligere har tilført dem en helt særlig kant.

Plader

O.: Slice

O. præsenterer et genreomvæltende blæsevejr af vridende saxofon og et trommesæt, der aldrig står stille. Der er nik til både ethio-jazz, klubmusik og grunge på en EP, der imponerer ved sin intensitet, men også savner en samlende fortælling.

Plader

Lost Girls: Selvutsletter

Lost Girls' anden plade lyder af grungede eksperimenter. Formen er lettere tilgængelig end tidligere, men de tekstlige kvaliteter er fortsat lige så herligt fabulerende, som man kunne forvente af artpop-pioneren Jenny Hval.

Plader

When Saints Go Machine: Rosy

Rosy er, når det er bedst, elektropop-pastiche hvor fransk house og Tiesto-vibes møder følelsesmæssig resignation. Men med den nyligt udstukne retning har When Saints Go Machine også ladt visse kvaliteter udeblive.

Artikler

20 år med Roskilde Festival – et redaktionelt retrospekt, del 3

I anledning af Undertoners 20-årsjubilæum på Roskilde Festival mødes tidligere og nuværende skribenter og redaktører på tværs af Undertoner-generationerne og (gen)besøger deres mest mindeværdige Roskilde-koncerter. I tredje og sidste del kureres lørdagstømmermændene bedst med gratis rosévin, mens der bliver sat gang i en halv snes bare fødder underneden grå jakkesæt – og spillede Outkast overhovedet nogensinde på Orange Scene?

Plader

Oskar Krusell: Oskar

Debutpladen fra Kogekunsts Oskar Krusell er velsmurt, sympatisk navlepilleri. Skrøbelighed og hovmod mødes i hans krøllede, dansksprogede tekster over et vindblæst singer-songwriter-univers, der er bedst, når det ikke er alt for stillesiddende.

Koncerter

Dina Ögon, 10.03.23, Lille Vega, København

De svenske retro-psychpoppere havde lidt startvanskeligheder med at matche niveauet på deres aldeles velproducerede udgivelser, men formåede med gradvist mere vokaleksperimentering, temposkifte og stort nærvær at frembringe den varme, nostalgiske følelse, som deres lyd repræsenterer. 

Plader

Fever Ray: Radical Romantics

Den svenske elektro-excentriker udkommer med sit tredje albumudspil, der mimer en genkendelig Fever Ray-indpakning med calypsoiserede beats, mørke synth-flader og en vrængende, maskeret vokal. Dét er opskriften på et par ganske fede, dansable numre, men en samlet set ikke synderligt medrivende popoplevelse. 

Plader

Margo Price: Strays

Strays forener på Springsteensk vis amerikansk folkrock-tradition med fortællinger fra kanten af samfundet. Det er forfriskende umoderne og kræver derfor lidt tid, før man holder af det.

Koncerter

Trentemøller, 26.11.22, Store Vega, København

Trentemøllers koncert på Store Vega denne lørdag aften var forventeligt nok dedikeret til det seneste og mere indadvendte albumskud på stammen. Desværre formåede Anders Trentemøller og band ikke at kommunikere de mørke følelser fra Memoria ud til publikum på en særligt medrivende måde.